One Year In High school - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2014
  • Status: Igang
Jazzlyn Parker, også kaldet Jazz. Har lige afsluttet folkeskolen. Sommerferien er lige startet, men Jazz har svært ved at nyde sin sommerferie. Fordi hun har fået afslag på, at komme ind på det gymnasium. Hun gerne ville. En dag Jazz er på Facebook, popper der en reklame op fra EF rejser med et High School år i USA. Hvor man skal bo hos en Familie. Får Jazz med det samme den tanke at det vil hun, hun vil ud og opleve verden. Men hvad sker der når Jazz møder sin værtsfamilie? og finder ud at det det ikke hvem som helst men det er selveste Justin Biebers familie? Hvad kommer det til at betyde for hendes ophold? Og hvad med hende og Justin Bieber?

104Likes
138Kommentarer
8645Visninger
AA

4. Kapitel 3. - Infomatonsdag på EF

 jazzlyn

Dagen var kommet og jeg skulle endelig afsted til interviewet. Jeg havde ikke sovet ret meget om natten. Jeg var spændt på hvad der skulle ske. Jeg havde jo selvfølgelig fået programmet af vide men jeg vidste jo ikke hvad det egentlig gik ud på.  Klokken var 9 og lå i min seng og var lige vågnet og jeg tjekkede min mobil. Jeg skrev lidt med Cassandra, imens jeg overvejede om jeg skulle stå op og gøre klar. Der var kun 2 en halv time til vi skulle køre.  Min overvejelse tog ikke meget tid, før jeg hurtigt flyttede min dyne fra min krop og svang min ben udover kanten på min prinsesseseng. Jeg sad nu på sengekanten klar til rejse mig. Jeg rejste mig fra sengen og tog min mobil i hånden for at satte den fast i højtaleren og satte en tilfældig sang på som i dette tilfælde blev Beyoncés Halo. Jeg fandt i mit skab et par stramme sorte shorts. De var bare fra h og m, men de var fede. Jeg fandt og en T-shirt fra Abercrombie and Fitch. Jeg elsker Abercrombie. Jeg synes det er sådan et fedt mærke. I mens jeg fik tøjet på og lagt min makeup sang jeg med på sangen med Beyoncé. Jeg var i gang med at ligge et lidt tykt lag mascara, måske lidt meget, men sådan kunne jeg altså godt lide det. Imens at jeg var i gang med at ligge mascara kom min mor ind af døren.

Godmorgen skat, er du ved at være klar? Vi skal køre om 30 minutter.”
”Godmorgen mor, ja næsten jeg skal bare lige lægge det sidste mascara” sagde jeg med et smil tilbage. Min mor nikkede kort og lod mig være alene igen. Jeg blev færdig med hele min makeup. Jeg manglede bare min morgenmad. Så jeg tog min mobil ud af højtaleren og puttede den i lommen på min short, hvorefter jeg forlod mit værelse.
efter den halv time var gået, sad vi alle i bilen. Far, mor, Aya og mig. Vi var på vej mod København til interviewet. Jeg ved ikke om du har fangede det før med jeg glædede mig helt vild det kunne går for langsomt. Aya og jeg sad på bagsædet og sang med på sangen i radioen som var Pink true love. Jeg elskede Pink. Hun var ligeglad med hvad alle tænkte om hende. Jeg skrev og lidt med Casandra på vejen. Hun ønskede mig held og lykke, og alt det der man nu gør.
vi var egentlig fremme ved EF’s hovedkontor. Der var allerede kommet en del biler.
Klokken blev egentlig 12 og det var tid til at starte, det jeg havde ventet i 14 dage på.

”Hej og Velkommen til EF’s kontor og informationsmøde om EF exchange studenter 2013/2014. Jeg hedder Betina og jeg skal fortælle jer om hvordan det kommer til at forgå at være et år på High School i USA.” startede Betina som hun hed, ud da klokken var lidt over 12. Betina havde nu en 15 min stået og forklaret om hvordan det var og være et år i USA på High School, hvordan det var man kom til at bo hos en værtsfamilie også noget med at man kun boede max 2 timer væk fra sådan en EF vejleder hvis der skulle blive problemer med noget. Betina fortalt også at den første uge ville man bruge på en lejr i Bosten sammen med de andre exchange studenter fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Så man kunne lære folk at kende. Da Betina endelig var færdig med at snakke og forklare var det tid til at hilse på nogen af de andre som også skulle afsted så man havde en ide om hvem hinanden var. Jeg fandt rimligt hurtigt i snak med 4 personer. To piger ved navn Josefine og Amanda, og to drenge som hed Casper og Alex. Alle 4 var meget søde og lige som mig selv meget spændte på at skulle afsted. Vi fik snakket lidt frem og tilbage. Vi blev også venner på Facebook så vi kunne skrive lidt sammen. Jeg var næsten sikker på at med de 4 ville jeg slet ikke være bange for at skulle afsted. Jeg var næsten sikker på at vi nok skulle blive gode venner alle 4.

Det var nu tid til interviewet. Jeg skulle først selv snakke med en af dem der arbejde for EF og bagefter skulle både mine forældre og jeg snakke med hende. Ja det var en Dame jeg kom ind hos. Hun hed Louise. Hun spurgte mig om alle mulighed ting som hvordan jeg havde det med skole og hvordan jeg havde det med at skulle være hjemmefra. Hun spurgte også om hvordan jeg var som person. Hvad jeg forventede af mit ophold. Hun bad mig også om at snakke lidt engelsk for hende. Det havde jeg ingen problemer for engelsk havde altid været mit ynglings fag lige siden 3. klasse. Der var mange spørgsmål i løbet af de 15 minutter jeg snakke med Louise. Jeg kan ikke huske dem alle sammen, men det også lige meget. Du har vel en ide om hvad det var hun spurgte om og sådan. Louise fortalte mig grunden til hvorfor jeg skulle svare på alle de spørgsmål, var for de kunne finde den bedste værtsfamilie til mig.

Vi var hjemme igen efter en lang dag på EF. Jeg havde haft en fantastisk og jeg var nu hel sikker på at det var det jeg ville. Mine forældre havde også sagt at det var en god dag og de synes at det var en fin ide, jeg havde fået mig. Nu var der kun at vente på at jeg fik det endelige svar om at komme afsted og jeg havde fået mit visum så jeg kunne komme ind i USA. De havde sagt at der ville gå et par dage inden at jeg ville får svare om jeg skulle afsted. De havde sagt at det ret sikkert at jeg skulle afsted, men der skulle først findes en værts familie og jeg skulle have det visum. Resten af dagen gik med at være på Facebook og Twitter. Jeg skrev med Cassandra og hende Amanda fra dagen i dag. Vi snakkede om USA og om hvor vi håbede på at komme hen. Amanda håbede på at komme til LA eller New York. Jeg havde selv ingen rigtig sådan ønsker til hvor jeg gerne ville hen, men jeg havde da intet mod at skulle bo i LA eller New York. Vi snakkede sammen hele aften lige indtil at jeg faldt i søvn oven i min computer.      

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey Venner! :)

Her får i endnu et kapitel, jeg ved det er kort, men jeg lover til gengæld at det næste kapitel vil komme lidt hurtigt. grunden til at det er lidt kortere er at jeg haft en lille skriveblokring og så  jeg synes det var et passede sted at stoppe det kapitel. men jeg vil gerne høre hvad i synes så smid en kommentar. jeg lover at det næste vil blive længere. Endnu en gang 1000 1000 1000 1000 tak for de mange likes og alle dem f-listen det havde jeg slet ikke regnet med så 1000 1000 tak jeg er så glad!!! :'D

-KF

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...