Punk'd {One Direction}

Ida vågnede op i en fremmed seng, dagen efter hun havde været til en spontan og hemmelig fest med hendes veninde. Hun kunne ikke huske hvordan hun var havnet i sengen, men da hun slog øjnene op, så hun en fremmed, anderledes fyr med piercinger og tatoveringer sidde på værelset.
Hun var vågnet op i Hullet, det anarkistiske punk-kollektiv!
I Hullet bor de fem punkere; Lou, L.P., Niall, Haz og Zayn, som sammen lever et liv præget af socialistiske og anarkistiske standpunkter, mens de kæmper for solidaritet og sammenhold. Først blev Ida chokeret over deres udseende, men endte med at lære et helt nyt livssyn at kende... Følg med hende på en guidet tur gennem punkernes univers og hvad det vil sige at være anarkist!

41Likes
37Kommentarer
2187Visninger
AA

13. Kapitel 4 - Zayn (3/3)

Temaer:

- Graffitiens historie
- Anarkistiske symboler
- Lov om graffiti + Banksy

_______________________________________________________________________

"Hvad fanden gik det dér ud på?!" hviskede jeg højt, mens vi gik videre.

Jeg kunne høre, at de to drenge begyndte at smågrine, inden Zayn svarede på mit chokerede spørgsmål.

"Du ved, hvis ikke vi var løbet... Så havde vi nok fået nogle seriøse bøder." Han hævede sine øjenbryn og kiggede smilende på mig.

"Men sagde I ikke, at I har tilladelse til at male graffiti?"

Jeg blev meget forvirret, især da han nævnte ordet 'bøder', for det kunne jeg slet ikke tænke mig. Iøvrigt havde drengene på forhånd sagt, at de havde lov til at male dér hvor vi gjorde; hvis ikke de havde haft det, var jeg ikke taget med til at starte med. Der gik kun et par sekunder, før Zayn fortsatte.

"Jo, men kun på den første væg... Vi gik jo bare og snakkede så godt, og så, ja... Jeg glemte bare lige at stoppe dig i tide, det gik jo lige så godt med at male det anarkistiske A." 

Han trak lidt på skuldrene, inden han kiggede ned på hans fødder i mørket og fortsatte med at gå. Lou gik et par meter foran os og førte os ud på en sti, eftersom at han havde tændt lommelygten og nu bedre kunne orientere sig. Der var lidt en lidt anspændt stilhed mellem os alle tre, men jeg tror, jeg var den eneste der syntes det, for de andre traskede bare videre, som om intet var hændt. Det virkede i hvert fald ikke til, at situationen med politiet var noget de tænkte videre over, hvorimod jeg stadig gik og kunne mærke adrenalinsuset sidde i kroppen, til tanken om hvad der kunne have været sket, hvis de havde fanget os.

"Hvor store er bøderne egentlig? Vi kommer vel ikke i fængsel, vel?"

Min stemme lød lille og uskyldig, trods at det faktisk var mig, som havde malet den ulovlige graffiti her til aften. Efter mit spørgsmål kunne jeg høre Lou fnise, inden den sorthårede fyr trak en cigaret frem fra inderlommen og placerede den i mundvigen. En lighter blev hurtigt fundet frem, hvorefter Zayn udåndede en mindre røgsky og begyndte at fortælle. 

"Det er faktisk meget forskelligt, for bøderne fungerer jo som erstatningskrav til den person vis ejendom du maler på. Graffiti er jo hærværk, hvis ikke man har fået tilladelse til det, og bøderne kan derfor, ligesom værkerne, variere meget i størrelse og på den måde er det svært at sige, hvor store bøderne kan være...

Men for at sætte det i perspektiv, så bruger DSB for eksempel omkring 25 millioner kroner HVERT år på at fjerne graffiti fra både togstationer, bænke, affaldsspande, togvogne og meget mere. I 2006 fangede de en fyr, som stod og malede graffiti på deres togvogne, hvorefter de så fik ham idømt halvandet års fængsel OG en kæmpe bøde på 800.000 kroner. Det er det største erstatningskrav DSB nogensinde har fået, og det er jo helt sindssygt at tænke på, at graffiti kan være så dyrt. 

Nogle gange er bøderne 'kun' på omkring 20.000-50.000 og andre gange kan de komme helt op på omkring en million kroner. Men alt efter hvor mange værker, altså, hvor meget graffiti du har lavet og hvor store de er, bliver selve dommen afgjort. Man kan få op til halvandet års fængsel, men hvis du eksempelvis har lavet kriminalitet før, kan dommen stige helt op til seks år! Selvfølgelig gælder det kun hvis man er over 15 år og derved er over den kriminelle lavalder, for ellers kan man jo ikke komme i fængsel. Derimod kan du blive anbragt på en lukket institution..."

Jeg gøs lidt til tanken om, at det virkelig var så alvorligt og blev dømt så hårdt, men på den anden side, så var det vel rigtigt nok det Zayn forklarede. Graffiti er hærværk, hvis ikke man har fået lov til at male det til at starte med. Mens vi tre bevægede os op ad stien, begyndte mine tanker at samle sig igen og jeg var ikke længere påvirket af adrenalinen. Lommelygten lyste skarpt på den smalle sti foran os, indtil man i det fjerne kunne ane nogle lygtepæle; vi var åbenbart kommet ret langt væk fra Hullet og det villakvarter, som jeg ellers havde lært godt at kende i dag. 

"Har du egentlig hørt om Banksy før?" spurgte Zayn pludselig, akkurat som vi trådte ud på fortovet.

"Nej. hvad eller hvem er det?"

Jeg kiggede nysgerrigt på ham, hvilket fik ham til at smile. Lou gik ved siden af os og fulgte også med i samtalen, selvom han ikke bød ind med nogen kommentarer undervejs. Jeg kunne mærke, at graffiti-emnet var Zayns speciale, og derfor virkede det også helt naturligt, at det var ham der hele tiden besvarede mine mange spørgsmål. 

"Han er en graffiti-kunstner fra England, som har malet en del kendte værker i Londons gader. Han er blevet ret kendt med tiden, selvom ingen rigtigt ved hvem han er, for han går meget op i at være anonym. Hans værker er meget simple, men samtidig er han meget kritisk overfor det engelske samfund. De fleste af hans værker viser en utilfredshed med den øgede overvågning i England og det meget magtfulde politi, de har derovre."

Mens jeg lyttede opmærksomt efter, bemærkede jeg slet ikke, da Zayn pludselig åbnede hoveddøren til Hullet og lod både Lou og jeg smutte indenfor i varmen. Mens vi tog vores overtøj af, kunne jeg høre småsnak inde fra stuen, hvor Lou hurtigt smuttede hen. Zayn og jeg blev stående i entreen. 

"Kender du ham slet ikke?"

Han kiggede overrasket på mig, mens jeg genert rystede på hovedet. 

"Kom." sagde han bare, mens han trak mig forsigtigt i armen. 

Vi gik op ad trapperne, hvorefter jeg fulgte med Zayn, som hurtigt gik ned ad gangen og ind på hans farverige værelse igen. Jeg blev stående i døren, inden han gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig på hans seng, imens han rodede rundt i nogle papirer, som lå på hans overfyldte skrivebord. Endnu engang betragtede jeg hans flotte vægge, inden jeg kunne mærke et bump ved siden af mig. Han sad nu med et billede i hånden, som han ivrigt viste frem. 

"Det her er et af hans mest kendte værker." forklarede han.

Jeg nikkede stille, mens jeg betragtede den enkle tegning af en demonstrant, som forestillede at skulle kaste en blomsterbuket. Personen på billedet lignede meget en af de typer, som jeg havde set tidligere i dag, sammen med L.P. til demonstrationen foran Christiansborg; bortset fra, at de demonstranter jeg havde mødt, selvfølgelig ikke havde kastet med blomster. Vi blev siddende på sengen, inden Zayn rejste sig igen og fandt endnu et billede frem. 

"Og det her skabte stor kritik i England, ved jeg."

Jeg fik fat i billedet, som forestillede to politimænd, som omfavnede hinanden i et hedt kys. En undrende lyd forlod stille mine læber, men den punkede fyr ved siden af mig bemærkede det.

"Ja, du ved, i England er de ikke så tolerante og glade for homoseksualitet, så da Banksy malede to politimænd kysse hinanden, skabte det lidt røre i andedammen. Men altså, jeg synes det er fedt, at han tør være lidt sarkastisk omkring det hele. Selvom tegningen er meget enkel, så sender det jo et stærkt budskab." mumlede han.

"Ja, man tør vel også lidt mere, når man gemmer sig bag et alias." kommenterede jeg med et smil, hvilket fik ham til at smågrine lidt. 

Efter et øjebliks tavshed, rejste vi os begge fra sengen og bevægede os nedenunder til de andre i stuen. 

***

Da vi trådte ind i stuen, kiggede de andre storsmilende på mig. Et forvirret ansigtsudtryk kunne tydeligt ses på mig, mens jeg forsigtigt satte mig tilrette ved siden af Haz. 

"Hvad sker der?" spurgte jeg nysgerrigt.

"Jeg har bare fortalt de andre om vores lille løbetur tidligere." blinkede Lou til mig.

Forlegent kiggede jeg ned på mine hænder, for det var ikke noget jeg var særligt stolt af. Vi var løbet fra politiet, fordi de to fyre havde 'glemt at fortælle mig' at det var ulovligt at male graffiti på lige netop dén væg, hvor de overtalte mig til selv at male. Et højlydt gab fik mig til at kigge op og over på L.P. som strakte sine arme over hovedet.

"Nå, kammerater, vi var jo egentlig på vej i seng. Klokken er jo også næsten 02:00 nu..." gabte han igen. 

Mine øjne blev spærret op, mens jeg panisk tjekkede uret på min mobil. Han havde ret, tiden var fløjet af sted. Mens jeg sad med telefonen i hånden, opdagede jeg, at jeg stadig ikke havde modtaget nogle beskeder eller ubesvarede opkald fra mine forældre, hvilket fik mig til at sukke undrende og lægge mobilen væk igen. Niall og L.P. havde begge rejst sig fra selskabet og sagde nu godnat, men pludselig blev alles opmærksomhed rettet mod mig igen, da Haz stillede et spørgsmål.

"Skal du hjem eller vil du sove her?"

Hans grønne øjne var trætte, men han smilede venligt til mig og ventede på mit svar. Der gik et øjeblik hvor jeg lige tænkte hele situationen igennem, mens det gik op for mig, at jeg jo faktisk allerede havde sovet her natten til i dag. Nu hvor klokken var så mange, at der ikke gik nogen busser og i virkeligheden gad jeg til at skulle gå hjem, nu hvor jeg havde fundet ud af hvor jeg befandt mig. 

"Jeg vil egentlig meget gerne sove her." svarede jeg. "Men så skal det være på sofaen denne gang."

Mit blik blev straks flyttet over på Lou, som begyndte at grine, da han forstod min hentydning. Haz rejste sig fra pladsen ved siden af mig, mens han nikkede langsomt og traskede ind på et værelse, der havde dør ind til stuen. Imens han var væk, sagde jeg godnat til de andre drenge, som skiftevis gik op ad trappen igen. 

"Her."

Haz' dybe og trætte stemme fik mig til at dreje hovedet, da jeg bemærkede, at han rakte mig et stort tæppe og en blød pude. På trods af at han så meget søvnig ud, smilede han til mig og kløede sig stille i hans hår. 

"Der er nogle ekstra tandbørster på badeværelset ovenpå, så du kan bare finde én at bruge. Godnat, Ida."

Han holdt sig for munden og gabte, mens jeg gengældte hans ord. Inden længe var han gået ind på sit værelse, ligesom de andre drenge også var forsvundet ind på deres og jeg nu var overladt til mig selv midt i et punk-kollektiv, som jeg overhovedet ikke havde regnet med, at skulle overnatte i to nætter i træk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...