Punk'd {One Direction}

Ida vågnede op i en fremmed seng, dagen efter hun havde været til en spontan og hemmelig fest med hendes veninde. Hun kunne ikke huske hvordan hun var havnet i sengen, men da hun slog øjnene op, så hun en fremmed, anderledes fyr med piercinger og tatoveringer sidde på værelset.
Hun var vågnet op i Hullet, det anarkistiske punk-kollektiv!
I Hullet bor de fem punkere; Lou, L.P., Niall, Haz og Zayn, som sammen lever et liv præget af socialistiske og anarkistiske standpunkter, mens de kæmper for solidaritet og sammenhold. Først blev Ida chokeret over deres udseende, men endte med at lære et helt nyt livssyn at kende... Følg med hende på en guidet tur gennem punkernes univers og hvad det vil sige at være anarkist!

41Likes
37Kommentarer
2177Visninger
AA

12. Kapitel 4 - Zayn (2/3)

Temaer:

- Graffitiens historie
- Anarkistiske symboler
- Lov om graffiti + Banksy

_______________________________________________________________________

Jeg havde ingen fornemmelse af, hvor vi var på vej hen, men fulgte trofast efter drengene foran mig. Der var meget mørkt omkring os, mens drengene guidede mig gennem et krat og ud på den anden side af et mindre stykke skov, hvor der stod nogle store bygninger. Det så helt forladt ud og der var ingen tegn på, at her var nogle mennesker udover os. Lou tændte lommelygten igen og bevægede sig mod en af de store, mørkegrå vægge og lagde hånden på det kolde beton. 

"Skal det være den her?" 

Han smilede lunefuldt til Zayn, som langsomt nikkede og gik roligt hen til væggen. Jeg fulgte efter, men var ikke helt klar over hvad planen var. Men inden jeg nåede at stille spørgsmålet, drejede Zayn sit ansigt imod mig og sendte mig et varmt smil. 

"Nu skal du prøve." 

Hurtigt fandt han den sorte spraymaling frem fra tasken og rakte den frem imod mig. Et kort sekund stirrede jeg bare på dåsen i hans hånd, inden han begyndte at ryste den blidt foran mig, ligesom han havde gjort på hans værelse tidligere. Tøvende tog jeg imod den og trådte mod væggen, men stoppede brat op, lige da jeg skulle til at male min første streg. 

"Hvad skal jeg overhovedet male?"

De to drenge kiggede hurtigt på hinanden, inden Lou kom med et bud. 

"Hvad med et anarkistisk A?" Smilede han ivrigt. 

Eftertænksomt kiggede jeg på Zayn, som hurtigt fornemmede, at jeg ikke anede hvad det betød.

"Det anarkistiske A er et gammelt symbol for anarkisme, som de fleste har set før. Det består egentlig bare at et A i midten af et O, som bliver tegnet rundt om. Det stammer fra et citat fra Pierre-Joseph Proudhon, som var en fransk politiker, men som også anses for at være 'anarkismens fader'. Citatet lyder i stil med 'Anarchy is the mother of Order', eller på dansk: 'Anarki er Ordenens moder'; forstået på den måde, at der ikke kan eksistere orden uden anarki. Med tiden er det blevet det mest anvendte symbol for anarkisme... Prøv at skrive et A på væggen."

Han lænede sig imod mig og pegede på dåsen i min hånd, inden jeg forsigtigt rakte den frem mod væggen og trykkede på proppen. Nogle skæve streger formede et A, mens den sorte farve flød lidt kejtet ned langs den grå beton. Jeg kiggede forventningsfuldt op på Zayn, inden han nikkede godkendende. 

"Flot, og nu skal du så tegne et O rundt om." 

Jeg gjorde, som jeg fik besked på og da cirklen var sprayet færdigt, sendte jeg ham et selvtilfreds smil. Lou smilede til mig, inden han kom med et nyt forslag til hvad jeg nu skulle male. 

"Nu mangler du bare at male et sort flag, og så har du malet de to største anarkistiske symboler." Lød hans ivrige stemme gennem den kølige luft. 

"Hvorfor et sort flag?" 

Der var stilhed i et øjeblik, før Zayn lænede sig mod mig igen og tog dåsen ud af min hånd. Jeg fulgte hans bevægelser, mens han holdt proppen nede og lyden af spraymaling var det eneste der blev hørt. Pludselig begyndte han at mumle, hvilket udviklede sig til svaret jeg søgte.

"... Det sorte flag er et symbol tilbage fra 1880-tallet, der forbindes med anarkisme. Generelt farven sort, men et flag, fordi det står i stor kontrast til de fleste landes flag. Altså, det er en måde at sende et provokerende signal imod stater, samtidigt med at det jo er fuldstændig modsat et hvidt flag.

Du ved, det hvide flag bliver altid brugt som et tegn på overgivelse og fred, hvorimod det sorte flag symboliserer modstand og viljen til aldrig at give op. Og så har du måske set de Libertære Socialisters flag til demoen sammen med L.P? Det er både sort og rødt, for at symbolisere en blanding mellem anarkisme og socialisme." 

Jeg nikkede, i takt med at jeg kom i tanke om det store banner til demonstrationen tidligere i dag. Pludselig blev jeg revet ud af mine tanker, da jeg spottede nogle hvide og blå blink gennem træerne. Der gik kun et kort øjeblik, før jeg så nogle skikkelser træde ud af en bil og gå i vores retning. Lou vendte sig om og kiggede i samme retning, hvorefter han fór sammen.

"Fuck, politiet!" 

Drengene skyndte sig at tage taskerne og pakke dåserne sammen, inden Lou greb min arm og trak mig løbende efter sig. Jeg nåede knap nok at reagere på hvad der skete, inden jeg også straks satte i løb og fulgte efter drengene gennem de mange træer, så hurtigt jeg kunne. I baggrunden kunne jeg høre, at der var nogle mænd der råbte efter os og ville have os til at stoppe, men jo mere de råbte, jo hurtigere løb vi. Lommelygten var blevet slukket igen, så jeg kunne knap nok se hvor vi løb hen, men pludselig stoppede drengene op foran et hegn. Zayn kastede først sin taske om på den anden side og kravlede så selv over, inden han stod på den modsatte side og dirigerede Lou.

"Hvis du løfter hende, så tager jeg imod heromme."

Lou nikkede hurtigt, inden han løftede mig op. Jeg var lige ved at skrige, fordi det hele gik så hurtigt, men instinktivt greb jeg fat i det tynde metal i hegnet og fik ordenligt fat, så jeg kunne løfte min krop resten af vejen. Zayn fik nemt fat i mig, inden han forsigtigt placerede mig på jorden, mens Lou selv kravlede over. Da vi alle tre var samlede på samme side af hegnet, tyssede Lou på os og forsøgte at se gennem krattet, vi lige var løbet igennem.

"Jeg tror, vi slap væk."

Forpustet og forskrækket stod jeg nu og prøvede at få vejret, fordi jeg ikke kunne fatte, hvad der lige var sket. Zayn samlede hurtigt sin taske op fra jorden og lagde derefter en arm rundt om mig, mens vi stille og roligt begyndte at gå væk derfra.

side 2 ud af 3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...