Punk'd {One Direction}

Ida vågnede op i en fremmed seng, dagen efter hun havde været til en spontan og hemmelig fest med hendes veninde. Hun kunne ikke huske hvordan hun var havnet i sengen, men da hun slog øjnene op, så hun en fremmed, anderledes fyr med piercinger og tatoveringer sidde på værelset.
Hun var vågnet op i Hullet, det anarkistiske punk-kollektiv!
I Hullet bor de fem punkere; Lou, L.P., Niall, Haz og Zayn, som sammen lever et liv præget af socialistiske og anarkistiske standpunkter, mens de kæmper for solidaritet og sammenhold. Først blev Ida chokeret over deres udseende, men endte med at lære et helt nyt livssyn at kende... Følg med hende på en guidet tur gennem punkernes univers og hvad det vil sige at være anarkist!

41Likes
37Kommentarer
2197Visninger
AA

11. Kapitel 4 - Zayn (1/3)

Temaer:

- Graffitiens historie
- Anarkistiske symboler
- Lov om graffiti + Banksy

_______________________________________________________________________

Jeg skyndte mig op ad trapperne, for at følge efter de to drenge, men da jeg nåede førstesalen, gik det op for mig, at jeg endnu ikke havde været heroppe. Gangen, som jeg trådte ud i, var indrettet ligesom underetagen; der hang plakater på væggene og tapeten var krakeleret. I stedet for at blive stående og studere væggene, begyndte jeg at bevæge mig ned langs gangen, indtil jeg kunne høre et par stemmer fra et af værelserne.

"Lou? Zayn?"

"Ida, vi er herinde!"

Stemmen kom fra et af værelserne med åben dør, som jeg hurtigt fik fundet frem til. Jeg havde ikke troet, at jeg kunne blive forbavset eller overrasket over noget specielt, eftersom at jeg havde brugt hele dagen i selskab med de her spøjse fyre, men alligevel stod min mund vidt åben over synet, der mødte mig.

Væggene på dette værelse lignede overhovedet ikke de andre værelsers, da de var præget af smukke helvægs malerier og flotte skrifttyper. Selvom der var mange stærke farver og mange store symboler, så virkede det ikke overvældende på nogen måde; alle stykkerne passede sammen. Mens jeg stadig stod i døren, tog jeg mig tid til at kigge rundt på alle de forskellige figurer og tegninger, som også var hængt op flere steder på væggene. Der lå forskellige dåser rundt omkring på gulvet, og en række pensler stod også fint placeret i nogle beskidte krukker på hans skrivebord. Mit blik scannede værelset, men fløj straks op på de farvestrålende vægge igen.

"Hvem har lavet alt det her?" lød min stemme helt forundret og stille.

"Det har jeg. Kan du lide det?" 

Zayns stemme flød afslappet ud af hans mund, mens han rejste sig fra sin stol og gik over til sin taske på gulvet. Jeg nikkede langsomt, mens jeg flyttede øjnene fra væggene og hen på Lou, som havde smidt sig på Zayns seng. Jeg var egentlig ikke klar over, hvad vi skulle. 

"Hvis du tager den her, så tager jeg den anden... Er der mere vi mangler?" 

Jeg kunne knap nok forstå hvad Zayn mumlede, men heldigvis talte han ikke til mig, men til Lou, som efterhånden havde sat sig op i sengen og godkendte hvad den mørkhårede kunstner proppede i tasken. 

"Jeg tror, vi er klar." smilede han fra gulvet. 

"Klar til hvad?" 

Ordene fløj hurtigt ud af min mund, hvorefter drengene begyndte at smågrine af mig. De sendte hinanden nogle lunefulde blikke, inden Zayn hev en spraydåse op fra tasken og begyndte at ryste den lidt foran mig. 

"Til at male, søde." 

***

Døren bag os blev lukket, mens drengene med bestemte skridt begyndte at gå væk fra huset. Egentlig var jeg ikke særligt tryg ved hvad vi skulle, for nu var det efterhånden blevet rigtig mørkt udenfor og på afstand så drengene egentlig ret skræmmende ud. De havde begge taget sorte hættetrøjer på, mens nogle store sorte læderjakker sad tæt om deres overkroppe udenpå. Jeg gik ikke langt bag dem, men jeg kunne ikke rigtigt høre hvad de snakkede om; pludselig afbrød jeg deres samtale.

"Men er det ikke ulovligt? Jeg mener, at lave graffiti?" 

Begge drenge sank tempoet, så jeg kunne følge med dem. Zayn vendte langsomt hovedet i min retning, mens drengene gjorde plads til, at jeg kunne gå imellem dem på fortovet. 

"Ikke den graffiti som vi skal male. Så længe man har fået en tilladelse fra dem som ejer grunden vi maler på, så er det helt okay." Han smilede til mig, inden han puffede til Lou, bag min ryg.

"Hey, har du ild?"

Begge drenge hev en smøg frem og stak den i mundvigen, mens Lou fumlede sig frem til en lighter i hans inderlomme. Efter at have tændt gløden, rakte han lighteren videre til Zayn, som stod tålmodigt og ventede. Røgen fra cigeretterne virkede enorm, men luften var også blevet meget koldere siden Niall og jeg var ude at skralde tidligere. Nu var det efterhånden blevet sen aften og i virkeligheden burde jeg nok sove nu.

"Ej, Ida, du skal ikke bekymre dig, vi har styr på det." Smilede Lou til mig, mens han lagde en hånd på min skulder. 

Vi drejede ned ad nogle stier, som kun var svagt oplyst af nogle gadelamper. Vi gik og snakkede om lidt af hvert, indtil drengene pludselig stoppede op foran en kæmpe mur, i udkanten af en øde park. Her var næsten ikke noget lys hernede, men pludselig hev Lou Nialls lommelygte op ad baglommen og belyste den store mur, som var placeret foran os. Den var grå, et par få revner hist og her, ikke noget særligt. Jeg kiggede ned igen, da Zayn begyndte at rode rundt i sin taske og gribe den første spraydåse i hånden, inden han stillede sig op. 

"Nå, men hvis det er første gang du skal se graffiti blive malet, så starter jeg bare med noget enkelt..." Mumlede han, inden han begyndte at spraye rød farve på den kedelige mur. 

"Hvordan startede I egentlig med det her graffiti?" Spurgte jeg, mens mine øjne fulgte den røde maling. 

"Hmm... Jeg manglede bare en ny form for kunst at udtrykke mig gennem, og så opdagede jeg graffiti. Men egentlig så er det jo en gammel kunstform, men jeg er jo også ung." 

Zayn smilede kækt op til mig, inden han lagde den røde dåse ned i tasken og fik fat i en sort. 

"Fortæl mig om graffitiens historie, så!" 

Jeg lød næsten ivrig, men det her var altså jævnt usædvanligt, i forhold til hvad jeg plejede at lave på dette tidspunkt af døgnet. Nu stod jeg her i mørket, kun oplyst af en lommelygte, som lyste på en kedelig og grå væg, som en tatoveret og piercet fyr var igang med at udsmykke med spraymaling. 

"Hm, altså, graffiti går egentlig rigtig langt tilbage i historien, da det startede med et par hieroglyffer som egypterne tegnede og malede på deres vægge, for at viderefortælle gamle historier til hinanden. Men også i antikken, både i Pompeiji og Herculaneum, blev der malet og tegnet forskellige ting på væggene; både i gadebilledet, men også i gravkamre. Dengang kunne man nødvendigvis ikke skrive på samme sprog, så der brugte man billeder til at kommunikere med hinanden. Selve ordet 'graffiti' stammer nok fra det italienske ord 'graffiato', som betyder 'at ridse'; hvilket jo giver god mening, siden en del inskriptioner i vægge og på bygninger også findes i Rom!

Men den nye form for graffiti, den slags vi kender i dag, kom først frem i 1960'erne. Dengang blev det mest brugt som en slags territorieafmærkning blandt motorcykelbander i USA, som skulle vise 'hvem der bestemte' i det pågældende område. På den måde, ligesom med egypterne, kunne man skrive eller male diverse ting på væggene, for at fortælle en historie eller signalere et bestemt budskab. 

I 1970'erne var der mange unge der opdagede den her form for undergrundskultur og derefter tog de den straks til sig, da graffiti hurtigt blev udbredt blandt mange forskellige rap- og hiphop-grupper. På samme måde som med motorcykelbanderne, tog de nogle forskellige navne og tegn kaldet tags til sig, og på den måde kunne de afmærke et område, ved at male et bestemt tegn på en væg. På den måde blev det meget udbredt især i New York og Philadelphia, hvor der var mange unge der levede i slum- og ghettokvarterer og ofte var en del af et bandemiljø. Graffiti blev ofte belønnet med street credit, fordi det var en hård konkurrence; her gjaldt det om at have de største, flotteste og mest nytænkede former for kunststykker i gadebilledet. De store stykker, billeder og malerier, kalder man pieces."

Han malede videre, mens han holdt en pause og trådte til sidst væk fra væggen, for at studere hvad han havde malet indtil videre.

"Det lyder ikke særligt punk, hvis du spørger mig."

Jeg smilede drilsk til Zayn, hvorefter jeg kunne høre Lou fnise lidt i baggrunden. Han holdt stadig lommelygten, som oplyste væggen foran os; der var stadig meget gråt på væggen, som endnu ikke var blevet malet. 

"Nej, det..." Zayn trak lidt på sin sætning i et smil, inden han fortsatte med at tale. 

"Op gennem både 1970'erne og 1980'erne blev graffiti mere og mere spredt i resten af den vestlige verden, og var ikke længere kun at finde i USA. Det betød, at der lige pludselig var flere subkulturer, som tog den her form for nye udtryksform til sig. Blandt andet punkere! I Europa var punkkulturen blevet godt udbredt i det tidsrum, hvor hiphop kulturen var størst i Amerika. 

Graffiti blev en måde at udtrykke sin vrede mod systemet og samfundet, og en måde at gøre op med autoriteterne på. Det anarkistiske punkband Crass benyttede sig af graffitikunsten til at være kritiske mod krig og det kapitalistiske forbrugerræs, samtidigt med at de spredte budskaber om feminisme og anarkisme ved at udsmykke Londons undergrund. 

Men det var først i 1980'erne at graffitien kom til Danmark, fordi kunstmuseet Louisiana havde en stor udstilling om graffiti på togvogne i USA. Efter udstillingen, gik der ikke lang tid før at graffitien havde spredt sig rundt omkring i Danmark, for op gennem 1990'erne så man pludselig en masse nye pieces og tags rundt omkring i det offentlige rum; blandt andet på togvogne, motorvejsbroer, store bygningsfacader, skilte, affaldsspande og bænke. Her blev det også meget populært at skrive med store, sammenhængende og udfyldte bogstaver; en stil, som man kalder throw ups."

Efter at han havde talt færdigt, fandt han en cigaret frem fra sin inderlomme og satte den i mundvigen. Han kastede et enkelt blik over på Lou, som tydeligvis forstod hvad han mente, og kastede ham sin lighter. Efter at have tændt sin smøg, bukkede han sig ned endnu engang og fandt en ny farve frem, inden han trådte mod muren igen. 

"Se, et throw up ser sådan her ud."

Lidt efter lidt begyndte Zayn at male videre på væggen, men pludselig var det som om, at han gav billedet mere dybde i takt med sine bevægelser. Mine øjne fulgte intenst med og betragtede billedet der formede sig på væggen, mens min rygende ven fortsatte med at tilføje forskellige farver til stykket. Det var utroligt, hvad han kunne formå at lave, bare ved at bruge et par enkelte spraydåser. 

"Det er rigtig flot, Zayn." Lød min stemme genert. 

"Tak. Det er også færdigt om lidt, og så tænkte jeg, at vi skulle smutte et andet sted hen."

Han kiggede smilende op på Lou, som gav ham et anerkendende nik, inden de begge begyndte at samle tingene sammen.

side 1 ud af 3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...