Punk'd {One Direction}

Ida vågnede op i en fremmed seng, dagen efter hun havde været til en spontan og hemmelig fest med hendes veninde. Hun kunne ikke huske hvordan hun var havnet i sengen, men da hun slog øjnene op, så hun en fremmed, anderledes fyr med piercinger og tatoveringer sidde på værelset.
Hun var vågnet op i Hullet, det anarkistiske punk-kollektiv!
I Hullet bor de fem punkere; Lou, L.P., Niall, Haz og Zayn, som sammen lever et liv præget af socialistiske og anarkistiske standpunkter, mens de kæmper for solidaritet og sammenhold. Først blev Ida chokeret over deres udseende, men endte med at lære et helt nyt livssyn at kende... Følg med hende på en guidet tur gennem punkernes univers og hvad det vil sige at være anarkist!

41Likes
37Kommentarer
2199Visninger
AA

10. Kapitel 3 - Niall (3/3)

Temaer:

- Hvad er "at skralde"?
- Vegetarisme & veganisme
- Økologi & dyrevelfærd

_______________________________________________________________________

”Økologi kan i alt sin enkelthed forklares som borgernes sikkerhed i at varerne, som de køber, er miljøvenlige. Samtidig betyder det også, at dyrevelfærden har været, og stadig er, i top ved de økologiske landmænd.

Dét, at dyrevelfærden er i top, betyder, at dyrene har krav på at både være indenfor og udenfor staldene. Det betyder dog ikke, at ikke-økologiske dyr ikke kan bevæge sig ude og inde, men det er ikke et krav på samme måde, som det er hos de økologiske dyr.

Men der er nogle ikke-økologiske dyr, som har samme privilegier som de økologiske. Hvis man ser på en ikke-økologisk frilandshøne, har den lige så meget plads i sit bur som en økologisk høne har.”

Niall sendte mig et smil, mens vi begyndte at gå videre. Jeg gik og var fuldstændig optaget af hans snak om økologi, så det kom som et chok, da han et øjeblik stoppede med at tale, men kun for at dirigere mig ned af en lille vej.

”Fortæl endelig videre, det er vildt spændende!” udbrød jeg en smule ivrig.

Niall udstødte et lille grin, inden han fortsatte med at fortælle.

”Der er ikke vildt mange, der ved det, men det er faktisk et lovkrav, at de økologiske landbrug skal skabe en bæredygtig produktion.

Som forbruger synes jeg, at man hele tiden skal tænke på, om der er lokale alternativer, som er mere bæredygtig i form af, at transporten simpelthen er sparet væk. For eksempel skal man som forbruger overveje, om en økologisk grøntsag, der er blevet fragtet flere tusinde kilometer, er ligeså bæredygtig som en ikke-økologisk lokalgrønthandler.”

Mens Niall fortalte, stirrede han stift ud i luften, men så snart der var en pause mellem alt hans snak, kiggede han opmærksomt over på mig. Netop fordi han gjorde det, vandt min nysgerrighed, så jeg fik svar på alle de spørgsmål, jeg ellers ville have brændt inde med. Men pludselig gik det op for mig, at der var noget jeg manglede at få svar på. 

"Hvad betyder det egentlig, når noget er 'bæredygtigt'?" 

Et lille smil bredte sig over mine læber, mens jeg bed lidt sammen i min underlæbe over mine mange spørgsmål. Selvom jeg efterhånden havde vænnet mig til, at jeg sagtens kunne stille alle de spørgsmål jeg ville, så virkede det stadig en smule pinligt at være så uviden på de her områder. Både Lou og L.P. havde været så overbærende indtil videre, og det samme gjaldt Niall. Der gik et øjeblik, før han svarede mig. 

"Årh, jamen, bæredygtig udvikling betyder egentlig bare, at man sørger for at skabe balance mellem udnyttelse og beskyttelse af Jordens ressourcer. Altså, for eksempel med hensyn til transporten af grøntsagerne, som jeg nævnte lige før. Der sørger man for at transportere rigtig mange grøntsager på én gang, så man udleder så lidt CO2 som muligt og derved undgår at forurene så meget, som man ville have gjort, hvis man skulle køre frem og tilbage hele tiden. 

Man kan egentlig sige det samme om offentlig transport: Det er mere bæredygtigt at tage bussen eller toget, i stedet for at køre i bil, for i en bus er der plads til mange mennesker, hvorimod der kun er plads til fire-fem mennesker i en personbil. På den måde sparer man CO2 og benzin ved at køre én gang. Forstår du hvad jeg mener?

Når man snakker om bæredygtigt og økologisk landbrug, så handler det i virkeligheden bare om ikke at bruge giftige sprøtjegasser, som forurener og ødelægger jorden for fremtidige generationer. Det handler om, at Jorden skal se ud som den gjorde, da vi kom." 

Jeg nikkede langsomt i takt med at han talte færdigt, men han vendte hurtigt tilbage til vores samtaleemne fra før. 

”Så husk at kigge efter det røde Ø-mærke i butikkerne! Det er nemlig vores garanti for økologisk og bæredygtig kvalitet. Altså, hvis det er oksekød, så er det et symbol på, at den landmand, hvor kødet kommer fra, opfylder alle de økologiske krav, der er.

Det skal lige nævnes, at der nemlig ikke rigtigt er nogen, der med sikkerhed ved, hvordan sprøjtemidler påvirker vores sundhed. Derfor bygger økologerne også på forsigtighedsprincippet, som går ud på, at man ikke benytter nogle former for sprøjtemidler, som ikke er bæredygtige og derved muligvis skader os. Det er nemlig bevist, at de sprøjtemidler, som nogle landmænd sprøjter i jorden, forurener vores grundvand og som i sidste ende kan skade os. 

For at sætte det i perspektiv, så kan jeg lige fortælle dig, at hvis du køber én liter økologisk mælk frem for en ikke-økologisk, sparer du 200 liter grundvand for mødet med forskellige sprøjtegifte! 200 liter svarer til et fyldt badekar... 

Så du kan med god samvittighed drikke økologisk mælk; både til tanken om, at den ko vis mælk du drikker, har haft det godt plus det faktum, at du slipper for at forurene det danske grundvand.”

Mine øjne blev store over hans sidste kommentar, for jeg var virkelig overrasket over, at én liter økologisk mælk kunne gøre så stor en forskel. En overrasket lyd forlod mine læber, hvilket jeg ikke var i tvivl om, at Niall havde hørt. 

"Det er rimelig vildt at tænke på, synes du ikke, Ida?" 

Jeg mumlede en godkendende lyd, mens jeg nikkede og tænkte over, hvor stor en forskel jeg kunne gøre bare ved at købe én økologisk vare, fremfor de normale varer, som min mor altid købte og satte i køleskabet. Jeg havde aldrig tænkt over hele økologi-emnet, så det kom på en måde som et chok for mig. hvorfor var de økologiske varer ikke mere fremhævede i butikkerne end de i forvejen var, når de kunne have så stor betydning for samfundet?

"Men Niall, nu hvor jeg ikke har så mange penge selv, og det trods alt er min mor som handler ind, kan jeg så godt få det hele til at gå op i en højere enhed, hvis jeg kun vil købe økologisk? Altså, jeg mener, er økologiske produkter ikke dyrere end de ikke-økologiske?"

"Jo, varerne er dyrere end de konventionelle varer, som man normalt finder på hylderne i et supermarked. De økologiske varer er ofte mellem 15 og 60 procent dyrere end ikke-økologiske. Men der er jo egentligt en meget logisk grund til det, for de økologiske produkter er dyrere at producere og landmanden får ikke så stort et udbytte, som ikke-økologiske landmænd gør.

Det kræver jo meget at dyrke friske grøntsager, når man ikke kan bruge sprøjtemidler til at holde dem lækre i længere tid og så kan man heller ikke masseproducere på samme måde, fordi man hele tiden skal tænke på hvor bæredygtigt det er..."

Mens Niall fortalte videre, fulgte jeg lyttende efter ham, da vi begyndte at dreje ned af den lille vej, hvor Hullet lå for enden. Vejen foran os blev mere og mere oplyst, mens vi nærmere os kollektivet, hvor de andre drenge sikkert sad sammen. Pludselig blev jeg dog afbrudt i mine tanker om at komme indenfor, da Niall åbnede munden og ivrigt delte endnu en tanke.

”Jeg har helt glemt at fortælle, at der hvert år i Danmark bliver afholdt ØKO-dag! Det er en dag, hvor man kan komme ud på en økologisk gård og se, at de økologiske dyr kommer på græs. Det er typisk de økologiske køer, som bliver lukket ud fra deres stalde efter vinterhalvåret og så ligner det næsten, at de danser, når ladeportene bliver åbnet for dem. 

På ØKO-dagen kan man også snakke med de økologiske landmænd og de andre gæster, som møder op for at se de glade øko-køer. I 2014 bliver dagen afholdt den 14. april og hvis bare du søger efter øko-dagen på internettet, så kommer der en hel hjemmeside op med informationer omkring det, for der er forskellige programmer alt efter hvilken gård og hvorhenne i landet du vælger at tage hen.

Du burde helt sikkert opleve det, for det er virkelig fedt at se køerne danse ud på marken!"

Han blinkede til mig, inden jeg nikkede smilende og greb fat i håndtaget på hoveddøren, som han havde før mig over til. Da jeg åbnede døren og fornemmede varmen fra entreen, trådte jeg forsigtigt ind og stillede posen med de varer vi havde skraldet. Men der gik kun et øjeblik, før Niall kom i tanke om, at vi ikke var helt færdige med aftenens ingredienser. 

"Vi skal lige om i vores køkkenhave for at få fat i de sidste råvarer til vores aftensmad. Der er ikke så lang tid til, at vi skal spise, så vi skal nok skynde os lidt."

Et hurtigt suk forlod mine læber, inden jeg halvtræt fulgte med Niall rundt om bag huset, hvor en lille hyggelig køkkenhave lå. Jeg havde ingen idé om, hvad vi skulle bruge og i det hele taget, hvad vi skulle have til aftensmad. Til mit held havde den kække veganer allerede tænkt over middagen, så han gik straks igang med at hive et par gulerødder op ad den kolde jord og kiggede eftertænksomt på mig.

"Jeg tænker lidt, at vi laver nogle rodfrugter i ovnen og noget salat ved siden af. Hvad synes du om det?"

"Det lyder lækkert."

Egentlig nåede jeg slet ikke tage stilling til hvad han spurgte mig om, før jeg nikkede og svarede ham. Jeg kunne mærke, at jeg var træt ovenpå den lange og indholdsrige dag, og når jeg hele tiden fik nye informationer, havde jeg en tilbøjelighed til bare at smile og nikke godkende. Mine fødder var efterhånden trætte af at gå rundt, så jeg havde i virkeligheden allermest lyst til bare at komme indenfor og slappe af i en varm sofa. Heldigvis fandt Niall hurtigt de sidste ting han skulle bruge, så vi kunne komme indenfor igen. 

Da vi havde fået taget sko og overtøj af, fortsatte vi ind i stuen, hvor fire drenge sad i de to sofaer. Lou, L.P og Haz havde jeg mødt tidligere på dagen, men den sidste dreng havde jeg ikke set før. Den fremmede fyr havde en mørk hue på, hvor nogle små sorte hårtotter stak ud, en piercing i læben og én i øjenbrynet. Begge hans arme var fyldt med tatoveringer og det samme var hans hals. 

Da han afslørede sine flotte, hvide tænder i et stort smil, vidste jeg, at han var ligeså venlig og rar, som de andre drenge han sad sammen med.  Hurtigt rejste han sig op fra sofaen, og kom smilende hen til os, der kun lige havde trådt et par skridt ind i stuen.

"Zayn," sagde han og rakte hånden frem. "Du må være Ida. De andre har lige fortalt mig om dig."

Jeg smilede høfligt, selvom jeg var nysgerrig efter at vide, hvad de andre havde fortalt ham om mig. Lou sendte mig et smil, inden Zayn stjal min opmærksomhed igen, da han hurtigt åbnede munden igen.

"Nårh ja, jeg er iøvrigt det femte og sidste medlem i det her punk-kollektiv." Han smilede, hvorefter han vendte ryggen til og slentrede hen til de andre i sofaen igen.

Endnu engang smilede jeg til den mørkhårede fyr, inden jeg bemærkede, at Niall var på vej ud i køkkenet med alle de ting vi havde skraldet. Da jeg skulle til at følge efter ham, stoppede han mig med et smil.

”Du behøver altså ikke hjælpe, Ida.”

Han var i gang med at finde alle tingene frem, som han efterfølgende lagde på køkkenbordet, men jeg var hurtigt til at svare ham igen.

”Det er da det mindste, jeg kan gøre, når nu jeg får lov til at spise hos jer, efter at have værer sammen med jer en hel dag.”

Jeg smilede venligt til ham, men det så ikke ud til at han opdagede det, fordi han var så koncentreret om at få alle varerne op på køkkenbordet. Lyden af skabe der blev åbnet og lukket fyldte køkkenet, inden han brat stoppede op med et smil og kiggede på mig.

”Kan du så ikke begynde at vaske grønsagerne?"

***

Der gik ikke længe, før vi i fællesskab havde fået gjort alle grønsagerne og rodfrugterne klar, så de kunne komme i ovnen. Vi havde konstant haft en småsnak kørende mellem os, fordi Niall hele tiden fortalte mig om hvad vi nu skulle gøre og hvilken slags middag vi ville ende med at spise.

”Vi har nogle rester fra noget salat, vi fik i går, som jeg tænker, vi bare lige kan friske lidt op?”

Egentlig nåede jeg ikke at svare ham, før han allerede havde fundet den daggamle salat frem og stillet den på køkkenbordet foran mig. Efterhånden havde jeg lært, at Niall nok mest var en type der tænkte højlydt; ikke fordi at han regnede med, at jeg ville svare på hans mange spørgsmål eller fordi han ville høre mit svar alligevel. Jeg smilede for mig selv, for igen blev rollerne fordelt sådan, at jeg vaskede grøntsagerne og Niall skar det hele ud.

”Går du ikke ind og siger til de andre, at vi spiser om 10-15 minutter? Jeg kan se, at vi har nogle rester af sojayoghurt fra i går, så jeg bikser lige noget hvidløgsdressing sammen.”

Jeg svarede ham ikke, men vendte mig bare om og gik ind i stuen, hvor jeg delte den information, som Niall havde bedt mig om. Efter at jeg igen var gået tilbage til den blonde fyr i køkkenet, som efterhånden havde fået lavet en dressing, begyndte de andre drenge på skift at komme ud i køkkenet for at finde både tallerkener, glas og bestik, så de kunne dække bord til os. Jeg hjalp os bare til, mens Niall gjorde maden helt klar.

Efter nogle minutter stod maden klar på bordet, mens vi alle seks havde sat os til rette. Der gik ikke længe, før den første åbnede munden og roste vores madlavning.

”Wow, det smager virkelig godt.” Zayn løftede blikket fra sin tallerken, for at sende Niall og mig et smil. 

De andre nikkede hurtigt anerkendende, så vi ikke var i tvivl om, at Zayn var den eneste der kunne lide maden foran sig. Jeg var også enig, for det smagte virkelig godt; også selvom jeg normalt elskede kød, så var det ikke noget, jeg manglede i dag. Maden var så anderledes i forhold til hvad jeg havde smagt før, men det var bestemt ikke dårligt. Niall var virkelig god i køkkenet.

Stuen var fyldt med vores snak, som mest handlede om dagens begivenheder. Størst var demonstrationen, som L.P. havde hevet mig med til, for drengene var spændte på, hvad jeg syntes om at være til en demonstration. Der gik ikke længe, før jeg fortalte meget præcist, at det havde været meget spændende og opsigtsvækkende.

”Jeg har virkelig fået et godt indblik i det hele, og det har virkelig ændret mit syn på det danske system. Men nu har jeg jo også fået et større indblik i, hvad det vil sige at skralde. Det har alt i alt været en vildt fed dag.”

Drengene smilede alle fem venligt til mig, mens jeg fortsatte med at fortælle. Tallerknerne var forlængst blevet tomme, og det samme gjaldt fadene på bordet, men snakken fortsatte ivrigt på tværs af bordet, lige indtil Lou afbrød os.

”Tak for mad I to, det smagte godt som altid.” Han rejste sig fra bordet og sendte mig et stort smil.

Jeg nikkede genert og smilede en smule akavet til ham, fordi han mindede mig om, hvordan jeg overhovedet var havnet i Hullet til at starte med. Men han havde helt ret; maden havde smagt helt fantastisk.

”Tusind tak fordi du tog mig med, Niall. Det har været vildt lærerigt.”

Mit blik var rettet mod den blonde fyr, som også havde rejst sig, for at tage af bordet.

”Ej, nu skal jeg hjælpe."

Til sidst rejste jeg mig også, og begyndte at samle tallerkenerne sammen for så at gå ud i køkkenet med dem. Lyden af de sidste stole, der kørte henover gulvet i stuen, kunne høres, da Haz og Zayn også rejste sig. Niall og jeg gik frem og tilbage mellem spisebordet og køkkenet, for at samle det beskidte service sammen.

”Det var altså også fedt at have dig med. Og som du nok har fundet ud af, så elsker jeg at snakke om økologi, veganisme og madspild, så dét, at du har været så nysgerrig omkring alt det, har været vildt nice!”

Han smilede til mig, inden jeg gik ind i stuen igen, så jeg kunne bære de sidste skåle og fade ud i køkkenet. Pludselig hørte jeg en stemme bag mig, som kaldte mit navn.

”Hey Ida!” Zayn stod i døren mellem gangen og stuen. ”Vil du med ud at male?”

Lou, som stod bagved ham, smilede lusket til mig og signalerede, at jeg skulle sige ja.

”Øh .. Hvis I kan vente fem minutter, jeg skal lige være færdig med at hjælpe Niall.”

I samme øjeblik gjorde Niall sin entré i stuen, inden han åbnede munden og ændrede mit svar for mig.

"Det er lige meget, vi er alligevel snart færdige. Så smut du bare.” 

De to drenge, der hang i døren, vendte smilende ryggen til mig og begyndte at gå op ad trappen.

side 3 ud af 3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...