BOY | One Direction

Ellie er en helt normal pige. En helt normal pige, på et helt normalt college. Med store fremtidsplaner, går hun 3.g i møde, men da hun render ind i en uventet og ond person, som spolere hendes planer, tager hendes liv og fremtid en drejning, En drejning, hun aldrig havde tænkt på før.

17Likes
14Kommentarer
876Visninger
AA

7. CH6

One Night – Ed Sheeran

 

Jeg lod mig distrahere af det blafrende gardin inde i klasselokalet, mens vores matematik lære pladrede løs om en eller anden tabel.

 

Som sædvanligt sad vi alle i vores grupper; Liam, Isabell og jeg i højre hjørne, nørderne med deres WOW i venstre hjørne og så de populære poptøser og fodboldsidioter på sidste række, bagers i lokalet.

 

Harry.

 

Mrs. Jenner kørte kridtet over tavlen, og lavede en forfærdelig lyd, hvilket fik os alle til at skære en grimasse og holde os for ørene.

 

’’Hvad kommer efter 69?’’ spurgte hun mens hun, med hendes ulæselige skrift, skrev 69 på den blå tavle.

 

’’Mundvask!’’ blev der råbt fra bagerste række.

 

Jeg kiggede bagud, og så hele bagerste række vælte om på stolen af grin. Harry som selvfølgelig havde svaret på lærens spørgsmål, sad med et smørret smil. Jeg kunne ikke undlade at fnise lidt, for helt ærligt, det var da lidt sjovt.

 

Harry og jegs øjne strejfede hindandens idet Harry drejede hovedet. Jeg kiggede dog hurtigt væk, og op på tavlen igen.

 

Mrs. Jenner sukkede dybt og drejede om på hendes høje stiletter. Hun kiggede direkte ned på bagerste række.

 

’’Hvem sagde det?’’ spurgte hun med en vred attitude. Hun skubbede brillerne op på næsen mens hun voldtog hver elev med øjnene.

 

Harry.

 

Dem på bagerste række fnes mens de blidt skubbede til Harry. Mrs. Jenner hævede et øjenbryn.

 

’’Ja ja, som sædvandligt er det dig Mr. Styles. Eftersidning,’’ sagde hun og drejede om mod tavlen igen. Bagerste række begyndte at grine igen. Det gjorde jeg også.

 

Liam lænede sig tilbage mod mit bord og kiggede hurtigt på mig.

 

’’Hvornår sidst er du begyndt at synes Harry er sjov?’’ hviskede han og kiggede på mig. Jeg hævede et øjenbryn.

 

’’C’mon Liam, det var sgu da komisk det der,’’ hviskede jeg tilbage, hvilket Mrs. Jenner åbenbart opfangede med hendes ekstremt gode hørelse.

 

’’Hvem snakker?’’ vrissede hun og vendt endnu engang front mod os alle. Liam var som et lyn til, at vippe tilbage på sin plads og lade som ingenting.

 

’’Ellie,’’ var der en der sagde. Jeg drejede om på stolen og kiggede rundt i lokalet, indtil mine øjne endte på Harry. Han sad med et charmerende drenget smil, direkte rettet mod mig.

 

Jeg har altid bekymret mig for dig.

 

Mit blik landede tilbage på Mrs. Jenner som kiggede skuffende på mig. Hun rystede på hovedet og jeg sank længere og længere ned i stolen. Jeg var næsten ved at ryge ned udner bordet, så meget sank jeg.

 

’’Eftersidning Mrs. Stone,’’

 

Jeg sukkede. Great. Halleluja.

 

Eftersidning med Harry.

 

Harry.

 

***

 

Der var stille i lokalet. Jeg var blevet placeret på forreste række, mens Harry sad på den bagerste. Ikke et ord blev sagt. Mest fordi vi ikke måtte snakke med hindanen. Jeg havde heller ikke i tankerne, at overhovedet at skænke Harry et eneste blik.

 

Jeg lagde armene over kors mens jeg desperat kiggede på uret. Jeg sukkede. Derefter rejste jeg mig op for at gå resteløs rundt i lokalet.

 

Harry sad og legede med en gummibold, som han kastede ned på jorden for derefter at gribe den igen. Og sådan fortsatte det.

 

A bouncy ball, a bouncy ball, a very very bouncy ball.

 

Jeg sukkede endnu engang.

 

’’Jeg tror ikke suk vil få os ud før tid,’’ fnes Harry mens han morede sig over bolden. Mit blik strejfede ham kort.

 

Jeg har altid været…

 

Uden at svare ham, gik jeg desperat hen til den brune dør og hev forgæves i håndtaget. Selvfølgelig var døren låst. Idiot.

 

Harry fnes igen og stoppede endelig med, at kaste bolden mod jorden. Jeg kunne høre han rejste sig, og jeg håbede inderligt, at han ikke ville gå hen til mig. Heldigvis gik han bare hen til vinduet, hvor han kiggede ud.

 

’’Ja,’’ sukkede han kort.

 

’’Er det her din første eftersidning?’’ spurgte han. Jeg kiggede på hans ryk.

 

’’Ja,’’ svarede jeg kort. Mit greb løsnede sig omkring håndtaget og slap det endeligt, for derefter, at sætte mig på kateteret. Min finger løb hen over det brune tik træ, betrukket med højglans.

 

Det var faktisk forfærdeligt grimt.

 

Harry vendte sig om og så på mig. Jeg kiggede ikke tilbage på ham, jeg så ham kun utydeligt ud fra min øjenkrog, og ud fra hvad jeg kunne se, smilede han.

 

’’Det der i går,’’ startede jeg. Harry gik langsomt hen til mig med et undrende blik.

 

’’Jeg ved ikke hvad det var du prøvede på at sige, men det gav på ingen måde mening for mig,’’

 

Harry stod nu helt henne ved mig. Han satte sig op på bordet ved siden af mig og kiggede ud i luften, hen på verdenskortet i bunden af lokalet. Der gik ikke lang tid før han kiggede på mig, hvilket fik mine hår i nakken til at rejse sig.

 

Han lænede sig langsomt ind til mit øre.

 

’’Det behøvede det heller ikke. Jeg har dig lige hvor jeg vil have dig,’’ hviskede han med en hæs stemme.

 

Jeg skælvede, og på et tidspunkt glemte jeg helt at trække vejret. Han ord røg som smurt gennem min øregang, og satte sig fast i mine tanker.

 

Jeg har dig lige hvor jeg vil have dig.

 

***

 

’’Ser jeg tyk ud i denne her?’’ spurgte Isabell mens hun vendt og drejede sig foran det lille spejl i prøverummet. Jeg havde placeret mig på den lille taburet, hvor jeg sad og var begravet i mine dybeste tanker.

 

Jeg har dig lige hvor…

 

’’Ellie, vågn op,’’ Isabell viftede med sin lille spinkle hånd ude foran mine øjne, hvilket fik mig revet ud af mine tanker.

 

’’Ja,’’ sagde jeg som det første ord jeg kunne komme på. Isabell tabte kæben. Hun kiggede sig endnu engang i spejlet.

 

’’Tak for lort,’’ sagde hun efterfulgt af et suk. Hun trak maven ind mens hun desperat prøvede at finde en måde at stå på, så hun ikke så tyk ud.

 

’’Nej, sorry, hvad var det egentlig du spurgte om?’’ spurgte jeg og kiggede underligt på hende. Hun sendte mig dræberblikket.

 

’’Lige meget,’’ mumlede hun. Jeg trak på skuldrene.

 

’’Hvad med dig? Hvad skal du have på i aften?’’ spurgte Isabell. Jeg kiggede op. Fuck, jeg havde nær glemt festen i aftne. Hjemme hos Taber Nellie.

 

’’Uuh,’’ fik jeg frem mens jeg hævede et øjenbryn.

 

’’Jeg tror jeg har en gammel kjole somewhere,’’

 

Isabell fik trukket sig ud af den stramme kjole mens hun nikkede. Hun hang kjolen pænt op på bøjlen og puttede derefter dit tøj på igen.

 

Hele dagen havde jeg tænkt på det Harry sagde til mig, og jeg havde bare ikke kunne få det ud af hovedet. Ikke lang tid efter han havde sagt de intense ord, blev vi heldigvis frisluppet fra eftersidningen.

 

’’Men er du sikker på, at vi ikke lige skal kigge lidt rundt, efter en kjole til dig?’’ spurgte Isabell med sit blik rettet mod sit spejlbillede. Jeg kiggede på hendes refleksion i spejlet med et lille smil.

 

’’Jeg kunne godt bruge en ny kjole,’’ sagde jeg og Isabell lyste op som et julelys.

 

’’Så ved jeg lige hvor vi skal kigge,’’ sagde hun med et kækt smil på læben.

 

Ja, sorry, jeg fik ikke lige gjort dette kapitel 'ekstra langt', men det blev en side længere end de plejer :). x Maria H

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...