BOY | One Direction

Ellie er en helt normal pige. En helt normal pige, på et helt normalt college. Med store fremtidsplaner, går hun 3.g i møde, men da hun render ind i en uventet og ond person, som spolere hendes planer, tager hendes liv og fremtid en drejning, En drejning, hun aldrig havde tænkt på før.

17Likes
14Kommentarer
923Visninger
AA

6. CH5

Ride – SoMo

 

Jeg gled akavet ned i det hvide lædersæde i Harrys Mercedes. Hvorfor sagde jeg egentlig ja til et lift?

 

Harry åbnede døren i hans side, og satte sig hurtigt ind. Han snøftede kort, inden han tændte bilen.

 

’’Har du husket selen?’’ spurgte han idet han spændte hans egen. Det kunne han jo faktisk være ligeglad med, men det var da sødt af ham at spørge. Kinda.

 

Jeg syntes det var underligt, at han spurgte om jeg ville have et lift. Det var egentlig underligt, at han lige pludselig var sød at sige undskyld. Jeg var ret forvirret.

 

Jeg spændte min sele hurtigt. Mit blik landede hurtigt på mine hænder, som jeg havde placeret i mit skød.

 

’’Godt,’’ mumlede han, før han kørte væk.

 

Stilhed.

 

’’Harry?’’ mumlede jeg. Jeg kiggede op fra mine hænder, og ud af forruden. Harry kiggede hurtigt på mig.

 

’’Ja?’’

 

’’Hvorfor holdt du og ventede på mig ude foran cafeen tideligere?’’ spurgte jeg og skænkede ham et kort blik, inden mine øjne landede tilbage på mine hænder.

 

Harry sagde ikke noget, blot hostede kort, inden han drejede til højre, ind af en lille sidevej.

 

’’Svar mig,’’ sagde jeg.

 

’’Ellie,’’ lagde han ud med, hvilket fik mine hår på armene til at rejse sig. Der måtte være en grund til det. En god grund.

 

Han hostede kort igen.

 

’’Jeg ved at jeg har været dissideret ond mod dig, og jeg har været det længe, og jeg ved ærligtalt ikke hvorfor. Du har jo ikke gjort mig noget,’’  Harrys stemme forvandlede sig til en mere rolig stemme. Jeg havde aldrig hørt ham snakke så roligt til mig før.

 

Han fortsatte;

 

’’Men jeg tror det er fordi, at jeg ikke har kunne få din opmærksomhed på andre måder,’’

 

Jeg kiggede langsomt op, men ikke hen på Harry. Jeg kunne dog se, ud fra min øjenkrog, at han bed sig i læben.

 

Jeg kunne mærke en vrede boble indeni mig. Hvis han for fanden ville have min opmærksomhed, kunne han da prøve på andre måder, end ligefrem ’mobbe’ og næsten voldtage mig. Personligt synes jeg, at det var den latterligste forklaring jeg nogensinde havde hørt.

 

’’Okay,’’ sagde jeg koldt.

 

Harry drejede til højre endnu engang.

 

’’Og grunden til, at jeg holdt og ventede på dig, var for at se om du var okay,’’

 

Jeg fnes kort mens jeg rullede øjne.

 

’’Hvornår sidst er du begyndt at være så bekymrende for mig?’’ spurgte jeg. Jeg kiggede på ham.

 

Harry kørte ind i indkørslen til mit hus og stoppede bilen. Han kiggede ud a forruden mens han lod en hånd køre gennem håret.

 

Jeg kiggede afventende på ham, og idet jeg skulle til at sige noget, vendte han blikket mod mig, hvilket fik mig til at stivne. Han grønne øjne borede sig ind i mine, men denne gang var det ikke på en ondskabsfuld måde; nej, mere på en kærlig måde.

 

’’Jeg har altid bekymret mig for dig, jeg har bare ikke vidst hvordan jeg har skulle vise det,’’

 

***

Jeg blev vækket af den velkendte ’Marimba’, og det fik virkelig lysten til at tyre mobilen ind i væggen, til at stige. Jeg gjorde det dog ikke, da jeg havde brug for min mobil.

 

Hele aftenen i går, efter jeg var blevet sat af af Harry, havde jeg ikke tænkt på andet end den sidste sætning han sagde.

 

Jeg har altid bekymret mig for dig.

 

Jeg har altid bekymret mig for dig.

 

Jeg har altid…

 

Så hold dog for helvede kæft Marimba.

 

Jeg satte mig endelig op med et lille støn, greb ud efter mobilen på natbordet og fik trykket på snooze, mens lod lyset fra displayet blænde mig. Det var heldigvis fredag, så jeg havde ikke en så lang dag foran mig.

 

Jeg var også blevet inviteret til fest af Taber Nellie. Kunne godt havde undværet den invitation, men heldigvis ville Liam og Isabell også være der.

 

Og resten af tabergruppen.

 

Og fodboldholdet.

 

Harry.

 

’’Ellie!’’ blev der råbt og en massiv banken på døren kunne høres. Det var min mor. Jeg sukkede dybt.

 

’’Ja ja, for helvede,’’ råbte jeg mens jeg ihærdigt rejste mig op fra sengen. Jeg marcherede hen til døren og rev den op, hvor min mor næsten væltede ind.

 

’’Ikke det banden, det ved du godt,’’ sagde hun mens hun rynkede brynene. Jeg rullede dog bare øjne og lukkede døren i, men min mor forhindrede det dog og stak hoved ind.

 

’’Og din ven er her for at hente dig,’’ smilede hun for derfor at forsvinde fra døren. Jeg sparkede døren i, og smuttede hen til mit skab, hvor jeg hev en skjorte, et par shorts og mine støvler ud.

 

Jeg tøvede lidt, inden jeg smuttede i tøjet. Eftersom jeg ikke ville lade Liam vente nede i opgangen, satte jeg hurtigt håret op i en hestehale. Jeg klinede mig derefter ind i creme og en smule mascara, for i det mindste at se lidt levende ud.

 

Derefter smuttede jeg ud af værelset og ned af trappen, hvor en morgentræt Liam stod og hang med hovedet.

 

Det mindede mig om, at jeg havde glemt tandbørstningen. Ad.

 

’’Hvad så sleepyhead?’’ fnes jeg og passerede Liam. Jeg smuttede ud i køkkenet, hvor jeg greb et æble. Liam fulgte efter mig med et smil.

 

’’Er du klar?’’ spurgte han.

 

Jeg nikkede kort, inden jeg drejede om på hælen og sagde farvel til min mor. Min far var som sædvanligt taget af sted på arbejde for længst.

 

Liam greb min skoletaske og traskede træt og langsomt ud af døren. Jeg fulgte efter ham mens jeg gnaskede æblet i mig.

 

’’Jeg fik ikke hentet min bil i går,’’ sagde jeg.

 

Liam rynkede brynene og kiggede på mig.

 

’’Hvorfor dog ikke?’’

 

Han satte sig ind i bilen og det samme gjorde jeg. Jeg spændte min sele og smed tasken om bagi.

 

’’Jeg fik et lift af en ven,’’ sagde jeg kort.

 

Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...