BOY | One Direction

Ellie er en helt normal pige. En helt normal pige, på et helt normalt college. Med store fremtidsplaner, går hun 3.g i møde, men da hun render ind i en uventet og ond person, som spolere hendes planer, tager hendes liv og fremtid en drejning, En drejning, hun aldrig havde tænkt på før.

17Likes
14Kommentarer
872Visninger
AA

5. CH4

 

Who’s Lauging Now? – Jessie J.

 

Eftersom skolen var forbi, tog Liam og jeg på den nærmeste cafe. Jeg havde ikke i tankerene, at fortælle ham hvad Harry havde gjort, men på den anden side, måtte det være godt at snakke med andre om det, selvom det ikke var det helt vilde.

 

Det kunne havde været værre.

 

Liam åbnede døren, da vi nåede til Central Perk, en lille cafe midt i London. Den var lavet ligesom Central Perk i Friends, hvis I nogensinde har set det. Det er godt.

 

’’Hvad vil du have?’’ spurgte Liam. Han tog imod min taske og jakke, hvor han satte det i garderoben. Jeg trak på skuldrene.

 

’’Bare en kop kakao,’’ mumlede jeg.

 

Mens Liam smuttede op og bestilte vores drikkelse, satte jeg mig hen til et bord, som stod i et hjørne. Jeg kiggede ud af vinduet og betragtede menneskerne som passerede vinduet.

 

Der holdt en stor sort bil, lidt længere væk fra cafeen. Jeg betragtede den nøje. Havde ønket mig sådan en bil længe. Men eftersom jeg ingen penge havde lige for tiden, var det umuligt.

 

’’There you go,’’

 

Liam satte en kop foran mig. Den varme damp kunne mærkes på min hage. Liam dumpede ned på stolen overfor mig.

 

’’Tak,’’ sagde jeg, stadig med øjnene på bilen. Jeg havde set den før.

 

’’Hey, noget i vejen?’’ spurgte Liam. Jeg kiggede på ham og rystede på hovedet. Jeg skænkede min kakao et blik, inden jeg forsigtigt tog en slurk, så jeg ikke ville brænde mig. Kakaoen mindede mig om episoden med Niall.

 

Liam sukkede.

 

’’For fanden Ellie, der er jo noget galt,’’

 

’’Ja, men ikke noget der kommer dig ved,’’ røg det ud af munden på mig. Liam kiggede ned i hans kakao. Jeg rystede på hovedet og sukkede dybt.

 

’’Undskyld, det er bare ikke min dag i dag,’’ mumlede jeg. Jeg drejede min kop rundt et par gange, mens jeg betragtede kakaoen i koppen. Liam kiggede op.

 

’’Det aldrig ens dag når det er ens første skoledag,’’ sagde han med et svagt smil. Jeg smilede lidt. Jeg kiggede op på ham igen, inden jeg drejede hovedet mod vinduet igen.

 

Den sorte bil var der stadig, men på grund af de tonede vinduer, kunne jeg ikke så, om der sad nogen inde i bilen. Men eftersom bilen så ud til at være tændt, måtte der sidde nogen derinde.

 

’’Drik nu din kakao inden den bliver kold,’’ sagde Liam.

 

’’Har du ikke set den bil før?’’ spurgte jeg ud i det blå. Jeg kiggede på Liam, som rynkede brynene. Han kiggede ud af vinduet og hen på den store bil.

 

’’Nej, ikke så vidt jeg ved,’’ svarede han med et rysten på hovedet.

 

’’Eller, der køre vel mange firehjulstrækkere rundt her i byen,’’

 

Jeg kløede mig i nakken.

 

’’Tak for kakao, men jeg er nød til at gå nu,’’ sagde jeg med en undskyldende tone.

 

Jeg rejste mig op, mens Liams kiggede forvirret på mig.

 

’’Allerede? Du har jo ikke engang drukket din kakao,’’ mumlede han. Jeg sukkede og greb min mobil, som jeg smuttede ned  baglommen.

 

’’Sorry, men jeg skal hjem og lave biologi rapport,’’ jeg stak underlæben frem. Liam nikkede dog forstående, efterfulgt af et lille smil.

 

’’Skal jeg køre dig hjem? ’’

 

’’Nej, ellers tak. Jeg skal alligevel forbi skolen, så jeg tager min bil med der,’’ smilede jeg. Jeg bukkede mig ned og gav ham et kys på kinden.

 

’’Vi ses,’’ sagde jeg i det jeg satte kurs mod garderoben. Min taske svang jeg over skulderen mens jeg tog min jakke under armen. Derefter traskede jeg ud af cafeen.

 

***

 

Jeg skød en genvej gennem Top Shop. Haha.

 

Jeg fik da købt denne her super fede top med print. Og en halskæde. Og en bh. Shopping havde altid været min svaghed.

 

Men altså, jeg drejede ind af en lille sidevej, som senere ville føre til skolen.

 

Eftersom jeg var alene i gaden, begyndte jeg at synge en eller anden sang, som jeg tideligere havde hørt i radioen.

 

Jeg kunne heller ikke lade være med at fyre et par dansetrin af, selvom jeg ikke engang kunne danse. Men yolo du ved.

 

En bil kunne høres længere nede af gaden, hvilket fik mig til at kigge tilbage. Underligt nok, var det den samme bil som holdt ude foran cafeen.

 

Jeg kiggede frem igen og satte tempoet op. Bilen kørte tættere og tættere på, men heldigvis skulle jeg dreje til højre, ind af en ny sidegade.

 

Bilen drejede også til højre. Det var som om den fulgte efter mig. Jeg ignorerede det dog bare, og fortsatte med at gå i et hurtigt tempo.

 

Idet jeg troede bilen skulle passere, sænkede den farten og kørte ved siden af mig. Jeg kiggede på den ud af øjenkrogen. Mit hjerte begyndte at banke hårdt mod mit bryst.

 

Bilens vindue blev rullet ned, hvilket fik mig til at kigge på bilen. Da jeg så hvem personen i bilen var, sukkede jeg og rullede øjne, mens jeg kiggede væk.

 

’’Følger du efter mig?’’ sagde jeg med en lettere forpustet stemme.

 

’’Nej,’’ svarede Harry, som var drengen der sad i bilen. Jeg ignorerede ham på høj plan eftersom episoden på banen poppede op i mine tanker.

 

’’Hvor skal du hen?’’ lød det fra ham.

 

’’Det kommer ikke dig ved,’’ svarede jeg koldt. Jeg kastede mit hår til siden mens jeg hurtigt kiggede på Harry.

 

’’Hvorfor ikke?’’ spurgte han. Jeg sukkede dybt og irriteret.

 

’’Kan du ikke bare lade mig være?’’ jeg stoppede brat op og kiggede på bilen. Harry stoppede bilen og hoppede ud af den. Han kiggede kort på mig inden han satte kurs mod mig. Jeg trådte dog tilbage.

 

’’Gå væk fra mig,’’ sagde jeg. Harry stoppede op få meter fra mig, mens han kiggede på mig. Han havde- overraskende nok- et undskyldende blik i ansigtet.

 

’’Angående det på banen-’’

 

’’Harry, mind mig ikke om det. Men i det mindste fandt jeg ud af, hvor fucking syg i hovedet du er,’’ halvråbte jeg. Tårer pressede på bag øjnene.

 

Jeg kiggede væk for ikke at se svag ud. Jeg ville ikke se svag ud foran Harry, ikke når jeg havde være benhård det meste af dagen.

 

’’Undskyld,’’ mumlede Harry.

 

Jeg kiggede på ham. Det kom som et chok at han virkelig sagde undskyld.

 

Han kiggede tilbage på mig mens han kløede sig i nakken.

 

’’Det hele var gruppepres, det var aldrig min mening at gå så vidt,’’ mumlede han mens han kiggede på mig. Jeg nikkede kort og snøftede.

 

’’Det skulle du have tænkt på før du gik med til det,’’ svarede jeg og begyndte at gå igen. Harry stod tilbage med hans øjne i nakken på mig.

 

’’Vil du ikke have et lift?’’ råbte han.

 

Jeg stoppede op og sukkede. Derefter kiggede jeg på ham og nikkede kort. Jeg gik hen til ham og satte mig ind i hans bil, hvilket jeg aldrig skulle have gjort.

 

Ja, undskyld, men det bliver altså kun til et kapitel i dag. Men så kan I også glæde jer til det næste ;))). Hvad tror I der sker? x Maria H

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...