BOY | One Direction

Ellie er en helt normal pige. En helt normal pige, på et helt normalt college. Med store fremtidsplaner, går hun 3.g i møde, men da hun render ind i en uventet og ond person, som spolere hendes planer, tager hendes liv og fremtid en drejning, En drejning, hun aldrig havde tænkt på før.

17Likes
14Kommentarer
877Visninger
AA

3. CH3

 

Roar – Katy Perry

 

’’Tag tøjet af hende, Harry!’’ råbte Niall med et ondt grin.

 

Harry kiggede på Niall og fnes kort, før han igen kiggede ned på mig. Jeg sukkede og var på vej til, at rejse mig op, men Harry skubbede mig ned igen via hans fod.

 

’’Nej, du bliver der, jeg er ikke færdig med dig,’’ fnes han mens han kiggede på mig. Han øjne stirrede direkte ind i mine, og en klam fornemmelse løb gennem min krop.

 

’’Tag nu hendes tøj af for helvede! Det er jo ikke fordi hun ikke er van til det,’’ fnes Zayn, som stod og omfavnede Perrie. Sjovt nok gjorde Perrie ikke noget ved hans bemærkning, hvilket jeg fandt utrolig underligt.

 

’’Harry, please, lad mig nu gå,’’ bedte jeg. Jeg kiggede rundt, men ingen lærer var til stede. Ikke engang deres træner.

 

Harry rystede på hovedet. Derefter bøjede han sig ned mod mig, greb fast i mine bukser og startede med at rive i dem. Jeg prøvede desperat, at holde dem oppe mens et højt ’Harry’ blev sendt ud mellem mine læber.

 

Fodboldholdet samt pigeholdet stod stadig i en cirkel omkring os, mens de med store øjne fulgte nøje med i hvad der skete.

 

Jeg kiggede på Harry, som stadig hev i mine bukser. Han så ikke helt glad ud. Måske ville han ikke gøre det her? Gruppepres?

 

’’Så kom dog af, for helvede!’’ mumlede han utålmodigt. Han trak hårdt til, og til hans held, røg mine bukser af, så der var udsigt til min g-streng. Jeg skreg da bukserne blev trukket ned.

 

’’Hold kæft,’’ sagde Harry vredt. Han rettede sig op, mens han kiggede nøje på mig. Jeg startede med, at hive mine bukser af, men Harry var hurtig nok til, at hive dem ned igen.

 

’’Harry,’’

 

’’Jeg sagde hold kæft!’’ råbte Harry denne gang. Han løb en hånd gennem håret mens han igen bøjede sig ned over mig. Denne gang hev han fat i min bluse, men heldigvis var hans hoved tæt nok på, så jeg kunne slå ham lige i fjæset.

 

Jeg knyttede næverne, og gav ham en lige på tuden.

 

’’Av for helvede, din lille luder!’’ råbte han i smerte. Harry trådte skridt bagud, mens han gemte sin nu blødende næse, bag hans enorme hænder.

 

Med tårer løbende ned af mine kinder, hev jeg hurtigt mine bukser op. Derefter rejste jeg mig op, og løb med omklædningsrummene, uden at skænke mine ting en eneste tanke.

 

v

 

 

Jeg spænede ind ad døren til det tomme klasseværelset, smækkede døren i og gled langsomt ned af den, mens få tårer løb ned ad min kind.

 

Utroligt.

 

Ville ikke ligefrem kalde det voldtægt, men på en måde var det på rette vej til, at blive en voldtægt. Men altså, nu så Harry heller ikke ligefrem glad ud, da han startede med, at hive i mine bukser. Sikker på, at det var gruppepres.

 

Jeg lod mit blik scanne rummet. Det store vindue, som stod åbent, førte ud til vejen. Solen skinnede kraftigt, og var lige ved, at blinde mig.

 

Først havde vi min plads. Den stod helt inde til væggen- langt væk fra min sidemand, Zayn. Selvom Zayn duftede godt, kunne jeg ikke fordrage ham. Du ved vidst godt hvorfor.

 

Nialls plads.

 

Ambers plads.

 

Fede Georges plads.

 

Harrys plads.

 

Jeg kiggede på den. På stolen hang der en sportstaske. En sort, addidas sportstaske, hvorpå der var skrevet ting med grøn tusch. Jeg kunne knap skimte nogle af ordene.

 

Champion, master, Ronaldo,  Ryan Lewis, Sexy Animal og andre ord, som jeg ikke kunne se på afstand.

 

Jeg tørrede øjnene, mens jeg langsomt rejste mig op. En fugl satte sig i vindueskarmen. Jeg kiggede lidt på den. Den hoppede rundt på karmen, mens den flere gange undslap et lille pip. Hvor måtte det være skønt, at være en fugl. Bare kunne flyve hvor man vil, uden at blive skudt. Synge 24/7, uden at blive dømt på hvordan man lyder.

 

I mit næste liv vil jeg være en fugl.

 

Jeg snøftede, mens jeg ihærdigt traskede hen til Harrys sportstaske. Jeg kiggede ud af vinduet, for at være sikker på, at ingen var i nærheden. Heldigvis var der ingen, så jeg smækkede ivrigt tasken op på vindueskarmen.

 

Fuglen fløj væk med det samme jeg satte tasken med et brag på karmen. Undskyld, my bad.

 

Mine øjne gled hen over den sorte taske. Den så dyr ud.

 

Jeg åbnede den hurtigt, Endnu engang kiggede jeg ud af vinduet. Der var stadig ikke nogen. Derefter rodede jeg lidt rundt i tasken.

 

Jeg fandt ikke det mest spændende; et par fodboldstøvler, et par sokker, en halskæde og en deodorant. Jeg tøvede.

 

Mine hænde gled hen over det bløde stof, indtil jeg blidt skubbede tasken ud af vinduet. Den landede i en bunke jord, og alt indhold væltede ud da den ramte jorden.

 

’’Ups,’’ sagde jeg med ironi i stemmen.

 

Revenge is sweet, isn’t it?

 

Idet jeg stod og kiggede på tasken, kunne jeg høre nogle af mine klassekammerater. Jeg skyndte mig derfor, at lukke vinduet, og styrtede ned på min plads. Jeg sad som om intet var sket, og foldede uskyldigt mine hænder.

 

Bumsede teenagere(Zayn, Harry og Niall) væltede ind af døren. En ordentlig larm fyldte rummet, og især da Harry trådte ind. Jeg kiggede på ham. Han kiggede på mig, men dog hurtigt væk.

 

’’Hey Ellie,’’ sagde Liam med et smil, da han trådte ind i lokalet. Han var hurtig til, at sætte sig på knæ foran mit bord, og hvile sin hage på bordet.

 

’’Hey,’’

 

’’Hvor har du været? Jeg har ledt efter dig,’’ sagde Liam og kiggede på mig. Han kørte en hånd gennem håret, mens han kort smilede til mig. Jeg tøvede.

 

’’På banerne,’’ mumlede jeg. Liam kiggede underligt på mig, mens han hævede et øjenbryn.

 

’’Hvad lavede du der? Du gider da aldrig ud på banerne?’’ sagde han. Jeg tøvede endnu engang, mens jeg hurtigt kastede blikket over på Harry, som kiggede forvirret rundt.

 

’’Hvor er min taske?’’ spurgte han Zayn, som stod ved siden af ham. Zayn trak på sine skuldre.

 

’’Dunno, man,’’ sagde han og kløede sig i nakken, mens hans øjne fløj rundt. Mine øjne kiggede tilbage på Liam, som stadig sad med et undrende blik.

 

’’Well, jeg ville bare være lidt alene,’’ mumlede jeg som svar på hans spørgsmål. Han nikkede dog bare.

 

Niall satte sig op på vindueskarmen. Skulle man styrte hen og skubbe ham ud af vinduet? Det tror jeg næppe, haha.

 

Niall kastede et blik ud af vinduet, og et chokerende udtryk kom frem i hans ansigt. Han kiggede over på Harry, mens han kløede sig i nakken.

 

’’Mate, jeg har fundet din taske,’’ mumlede han med et skævt smil.

 

 

//Wow, allerede så mange favs? Tak venner, I er de bedste. Sorry for den langsomme opdatering (://

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...