Nutidens heks

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 sep. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2013
  • Status: Igang
Alvida har et typisk teenage-liv. Hendes mor og far er pinlige. Hendes storebror Valdemar er flyttet hjemme fra, og hun bor nu selv med hendes mor og far, på deres hyggelige lille gård, der ligger tæt op af en skov, som bliver kaldt heksenes skov...
En dag, da hun cykler igennem skoven sammen med Valdemar, sker noget underligt. Da de ankommer til gården, er det ikke længere deres forældres gård...
Lige med ét er hendes liv forandret, og de ender med at flygte for deres liv.

1Likes
0Kommentarer
221Visninger
AA

3. Forfædre eller ej

De stod længe og kiggede på gården. Pludselig kom der en mand ridende på sin hest. "Undskyld, ved du hvem der bor her?" Råbte Alvida, og løb hen  til rytteren. "Dig har jeg ikke set før? Hvem er du?" Rytteren kiggede mærkeligt på Alvida. "Jeg hedder Alvida Martinsen, og det er min bror Valdemar. Hvem er du?" Alvida pegede hen på Valdemar, som kom løbende. "Lav være med at spille dum. Du bor jo på gården, sammen med din mor, Inge-Marie Martinsen, og din far, skomager Johannes Martinsen." Rytteren blev ved med at kigge mærkeligt på både Alvida og Valdemar. "Nå men, tak for hjælpen, hr." Valdemar trak Alvida til side, samtidig med at rytteren mumlede et eller andet. "Det må jo så være vores tip-oldemor og tip-oldefar Inge-Marie og Johannes." Alvida stirrede fortsat på Valdemar, og forstod ingenting. "Okay, hør lige, vi er tydeligvis rejst tilbage i tiden, men hvordan?" Alvida forstod fortsat ingenting. Det eneste hun vidste var at de var rejst tilbage til omkring år 1750-1800. "Jeg ved det ikke, men har mor ikke engang sagt at Inge-Marie var heks, og blev brændt på bålet?" Der var en svag klokke, der ringede, inde i hovedet på Alvida. Men hun hørte aldrig ret godt efter når hendes mor fortalte om hendes forfædre. "Det mener jeg, hvorfor?" Nu var det Valdemar, der kiggede mærkeligt på huset. "Måske ved hun hvordan vi kommer hjem." De besluttede sig for at banke på, og se om de kunne komme til at tale med Inge-Marie. 

De bankede på mange gange, og til sidst blev døren åbnet af en høj, slank kvinde. "Ja?" Hverken Valdemar eller Alvida reagerede, "Hvad vil I?" Kvinden kiggede undersøgende på dem. "Undskyld vi forstyrer, vi ville gerne snakke med Inge-Marie Martinsen, er hun hjemme?" Det var Valdemar der spurgte, Alvida stirrede bare på kvinden. "Ja, det er mig, kom indenfor." Kvinden flyttede sig, og Valdemar og Alvida trådte ind. De gik direkte ind i et rum, med et bålsted i midten. Der duftede af nybagt brød. "Jo altså, det her vil nok lyde lidt mærkeligt, men jeg hedder  Alvida, og det her er Valdemar. Vi er dine tip-oldebørn fra fremtiden. Vi er ved et uheld rejst tilbage i tiden, og vi ville høre om du kunne hjælpe os med at komme hjem?" Nu var det Inge-Marie der stirrede på Alvida. "Hør, jeg har to børn, og de er ikke mere end 15, og 11 år gamle. I kan umuligt være mine tip-oldebørn. Hvis det er rigtigt, hvad I fortæller, kan jeg ikke hjælpe jer. Jeg kurerer kun de syge, og bruger ingen heksekunst. I er nødt til at gå nu." Så førte hun dem ud på gårdspladsen, og lukkede døren. "Nå, det gik da meget godt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...