Louis/Marcel • Oneshots *STOPPET*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2013
  • Opdateret: 15 mar. 2016
  • Status: Færdig
Min Louis/Marcel oneshot samling på 10 oneshots. Der vil være fluff, smut, pining, generelt alt hvad hjertet kan begære. En standart længde på 5000-10000 ord pr. kapitel.
Indholdsfortegnelse: Tutor - færdig. | Big, blue eyes - færdig. | Only the forest will know [15+] - færdig. | Out of the closet - ikke begyndt. | Detention [15+] - ikke begyndt. | Straight into my heart and stole it - ikke begyndt. | The babysitter - ikke begyndt. | Bus ride - ikke begyndt. | The show's over - ikke begyndt. | I hate you, I love you [15+] - ikke begyndt. | Enjoy :)
**LÆSNING PÅ EGET ANSVAR! Jk, det er ikke så slemt*
***Der kan (vil højst sandsynligt) gå meeeeeeget langt mellem opdateringer, vi snakker 1 gang hvert andet år, hvis I er meget heldige :))))***

68Likes
110Kommentarer
4515Visninger
AA

3. Big, blue eyes [Part 2] (2/10) - ikke rettet igennem

 

~5616 ord~

 

 "Well done Marcel! Du er rigtig kommet ud af din skal, jeg er virkelig glad på dine vegne," sagde Niall storsmilende, og Marcel kunne heller ikke lade være med også at smile. Det var lørdag eftermiddag, og Marcel var hjemme hos Niall for at fortælle ham den gode nyhed. Der var præcist seks timer, 32 minutter og 11 sekunder til, at Louis kom og hentede Marcel for at tage ham med i biffen, men hvem talte sekunder? Ikke Marcel i hvert fald, pfft.

"Jeg er virkelig nervøs, Niall, hvad nu hvis jeg gør et eller andet totalt pinligt, og Louis så aldrig vil se mig igen?" Spurgte Marcel bekymret og dumpede tungt ned på Nialls seng. Hans nerver var ved at æde ham op indefra, og det at tænke på det hjælp ikke ret meget, men han kunne ikke lade være. Han skulle på date med Louis, hans all time største crush gennem flere måneder nu, selvfølgelig var han et nervevrag.

"Ro på Marcy, det er derfor du får hjælp af den store datingekspert, nemmelig moi," forsikrede Niall selvsikkert.

"En datingekspert, der kun har været på date med sin mor og havde sin kusine med til skoleballet," påpegede Marcel med et lille fnis til sidst over Nialls fornærmede ansigtsudtryk.

"Hey! Jeg kan ikke gøre for, at min mor ikke har andre at gå i biografen med, og min kusine Melany er en rigtig sød pige, at du ved det."

"Det ved jeg, jeg snakkede med hende, og hun var virkelig sød. Hun fortalte mig, at du måtte tage med hende til linedance i en måned for at få hende overtalt til at tage med til ballet."

"Hun kan bare ikke forstå begrebet 'hemmeligt' den kvinde-pige-ting. Det er derfor, jeg besluttede mig for at svinge den anden vej, piger skal altid være så... pigede," erklærede Niall, og Marcel rullede med øjnene.

Efter Marcel var kommet ud af skabet i slutningen af syvende år, gik der ikke lang tid, inden Niall også kom ud. Det var i sommerferien, hvor Nialls forældre havde slæbt ham med på campingtur, og Niall havde mødt en 'mystisk fremmed dreng med lækkert hår, brune øjne og solbrun hud', som Niall var faldet pladask for. Han havde aldrig fået taget sig sammen til at tale til ham, så han gik en hel sommer op og ned af den mystiske fremmede uden at sige ét ord til ham, og nu stod han der og kaldte sig datingekspert, tsk.

Nialls forældre anede dog ikke noget som helst om Nialls seksualitet, da hans familie nedstammede fra en lang række af katolikker, så mente Niall ikke, det var det smarteste træk, hvis han ikke ville afskrives fra testamentet. Hvilket selvfølgelig var fuldt forståeligt, men Marcel mente nu, at Bobby og Maura Horan var så forstående mennesker, at de ikke ville have noget i mod det; de havde trosalt ikke løftet et øjenbryn, da de fandt ud af, Marcel var til sit eget køn, og de behandlede ham heller ikke anderledes, så Marcel forstod ikke helt, hvad Niall var bange for, men det måtte han vel selv om.

"Nej virkelig, det siger du ikke?" Mumlede Marcel sarkastisk, men Niall så vist ikke ud til at høre det.

"Men nok om mig, det er jo dig der skal på hot date om et par timer, og som din bedste ven er det min pligt at hjælpe dig alt, hvad jeg kan."

Hvilket ikke er særlig meget med din manglende erfaring, tænkte Marcel, men han sagde det ikke højt, for helt ærligt så var Marcel på totalt par bund i alt det her datingræs, og så kunne lidt hjælp da ikke skade - manglende erfaring eller ej, hjælp var hjælp, og hjælp havde han brug for.

"Jeg tænkte, at vi først skulle fokusere på dit udseende. Jeg ved godt, at du er glad for det der up-tight-look, men det går altså ikke, når man skal forføre sådan en som Louis."

"Men Louis kan godt lide, hvordan jeg ser ud? Ellers havde han jo nok ikke inviteret mig ud?"

"Marcy, Marcy, Marcy. Louis er en dreng, en dreng der er ældre end dig vel at mærke, og derfor er han længere i sin udvikling. Han tænder ikke på nuttet og sød, men sexet og lækkert, og jeg tror, at vi med lidt umage, mine fantastiske evner og måske et mirakel ovenfra godt kan få dig forvandlet til et sexsymbol, så Louis ikke kan få øjnene fra dig." Marcel bed tænderne sammen over fornærmelsen, men sagde ikke noget.

"Jeg ved ikke rigtig..." tøvede han.

"Come on Mar, jeg lover, du vil elske dit nye look, når jeg er færdig med dig, og hvis du mod alle odds hader det, så laver vi det bare om, og du får lov til at komme iført det der." Det sidste sagde han en smule frastødt, og endnu engang følte Marcel sig en anelse stødt.

Marcel tænkte længe over det, så længe at Niall var ved at blive utålmodigt, men så besluttede han, "okay," med et bestemt nik, og Niall klappede næsten i sine små hænder af begejstring.

"Fedt! Først skal vi i centeret for at finde dig noget cool tøj, og så tager vi hjem til dig, hvor jeg vil fikse dit hår og måske lidt makeup bare for at..."

"Glem det, ingen makeup, nul, jeg er ikke en dukke, du kan mishandle med alle dine gale ideer," afbrød Marcel protesterende.

"Slap af, det er ikke den slags makeup, det er kun lige for at skjule eventuel akne, men hvis du ikke vil, så lader vi bare være, no biggie," forsikrede Niall, og Marcel kunne ånde lettet op. "Men vi må hellere se at komme af sted, hvis vi skal nå det, inden Louis kommer." Marcel så på sit armbåndsur, der var hele fem timer til, at Louis kom, tog det virkelig  lang tid? Nialls blik fortalte ham, at det gjorde det.

"Okay, lad os smutte."

"Sådan skal det lyde!" Jublede Niall og tog fat om Marcels arm for at hive ham ud af værelset og ned af trappen.

 

~*~

 

"Jeg ser dum ud."

"Nej du gør ej, kom nu ud så jeg kan se dig," sagde Niall i en opmuntrende tone.

"Må jeg ikke godt tage mit normale tøj på, be om?" Forsøgte Marcel med bedende stemme.

"Kom ud nu, eller jeg kommer ind og henter dig," advarede Niall, og Marcel var ikke et sekund i tvivl om, at han mente det alvorligt. Godt nok var Niall ikke særlig høj, men han var stærkere, end han så ud.

Marcel tog en dyb vejrtrækningen og kastede et sidste blik i spejlet, inden han låste døren op og forsigtigt åbnede for at stikke hovedet ud. Niall lå spredt ud på hans seng med ryggen lænende op ad hovedgavlen og armene foldet bag hovedet. Han nikkede opmuntrende til Marcel, der først slugte en klump, inden han langt om længe trådte frem fra sit gemmested bag døren. Nialls første reaktion var absolut stilhed, og Marcel skulle lige til at løbe oprevet ud på badeværelset igen, men så brød Niall ud i et kæmpe stort smil, der ikke var til at tage fejl af.

"Hvad synes du selv?" Spurgte Niall stadig smilende. Hvad syntes han? Det var vel okay, hans jeans var lidt stramme i forhold til det, han var vant til, men han kunne faktisk rigtig godt lide T-shirten. Det var en mørkegrå T-shirt med Rolling Stones print foran, normalt ikke noget han ellers ville gå med, men den var faktisk ikke så slem. Okay, han var ellevild med T-shirten, men han ville ikke indrømme det for Niall, der bare ville sige 'hvad sagde jeg'.

"Det er okay, hvad synes du?" Spurgte Marcel en smule usikkert.

"Jeg er vild med det, og hvis Louis ikke synes det samme, så er han et kæmpe fjols. Hvis jeg mødte dig i en bar, så ville jeg snave dig i gulvet først og spørge om lov bagefter, men nu kender jeg jo din personlighed og ved hvilket forfærdeligt menneske, du er," jokede Niall og modtog en flyvende pude, en rødmende Marcel havde taget fra fodenden af sengen og kastet efter ham. "Easy tiger, og jeg er forresten også vild med håret, hvorfor gemmer du dog de lækre krøller med alt det hårgele?" Marcel trak på skuldrene. Han hadede sine krøller, de stak altid ukontrolleret ud til alle sider og gav ham permanent bollehår; derfor lagde han det ned med gele. "Men sæt dig ned på stolen der, så vil jeg lige proppe nogle produkter i, og så tog jeg min meget velduftende cologne med, som du godt må låne." Marcel gjorde, som han blev bedt om, og knap havde han sat sig, inden Niall var over ham med en hårspray i den ene hånd og en kam i den anden. "Dit hår er virkelig blødt," udbrød Niall beundrende og kørte gentagende fingrende gennem hans nyvaskede krøller.

"Øh, tak, tror jeg?" Mumlede Marcel dumt.

Først føntørrede Niall alt Marcels hår, så det mest af alt lignede, at han havde et chokoladebrunt får oven på hovedet. Så redte han det igennem, puttede en halv bøtte hårvoks i, redte hans alt for lange pandehår tilbage i en underlig form for quiff - han burde nok snart blive klippet - og tilføjede så bagefter en tønde hårspray.

"Så," sagde Niall med en tydelig tilfredshed i stemmen. Marcel gik ud på badeværelset for at se sig i spejlet, og han kunne knap nok genkende sig selv. Med den måde Niall havde sat hans hår, så ville han hellere en gerne overveje at droppe at glatte sit hår tilbage med hårgele. Det var rodet på den helt rigtige måde, en måde der fik ham til at se meget mere frisk ud.

"Jeg er vild med det, Niall, hvorfor er du ikke frisør?" Spurgte Marcel forundret, da han kom tilbage fra badeværelset. Niall trak på skulderen, men smilede over komplimenten, Marcel lige havde givet ham.

"Jeg tror ikke, makeup er nødvendigt, hvis du helst vil være fri." Marcel nikkede ivrigt med hovedet. "Fint så lader vi bare vær. Klokken er også ved at være mange, så Louis kommer nok snart." Knap havde ordene forladt hans mund, inden det ringede på døren som ved et trylleslag.

"Oh fuck, det er Louis! Niall, jeg kan ikke, du må gå ned og sige til ham, at jeg har fået en slem influenza i sidste øjeblik, og at jeg desværre er for syg til at tage med ham!" Panikkede Marcel og mærkede allerede pulsen stige.

"Sludder," sagde Niall afslappet."Du skal nok klare den og gå nu ned og luk ham ind, inden Gemma gør det." Han tog fat i halsudskæringen på Marcels T-shirt og hev ham med sig mod døren. Nede i køkkenet hørte Marcel en lav mumlen, hvilket kun kunne betyde én ting; at enten Gemma eller Marcels mor havde lukket Louis ind, og det var virkelig ikke godt på nogen måde.

"Så hvor tager du ham hen?" Hørte Marcel Gemma spørge om.

"Jeg gør, som du forslog, jeg tager ham med ind og ser Hobbitten," svarede Louis, og Marcel skar en undrende grimasse, for havde Gemma haft en finger med i spillet?

"Niall, jeg har altså virkelig ændret mening, jeg..." Hviskede Marcel, til Niall brød ham af.

"Marcy, du bekymrer dig for meget, du kommer til at feje benene væk under ham, bare vent og se," forsikrede Niall og gad ikke gøre sig den umage at hviske, hvilket Marcel ikke rigtig satte pris på. "Gå nu bare derud." Marcel nåede ikke at protestere, inden Niall havde givet ham et skub, så han tumlede fremad ind ad døråbningen ud til køkkenet. Alles øjne var straks rettet mod ham, og Marcel blev knald rød i hovedet, da han fangede Louis' blik et kort sekund, inden han så væk igen.

"Wow, Marcel, du ser... virkelig godt ud," udbrød Louis nærmest forbløffet og så op og ned af Marcel. Marcel rødmede endnu mere, hvis det overhovedet var muligt.

"Godt så, jeg tror, jeg vil skride, det her er akavet," konstaterede Gemma efter minutters stilhed. Hun tøffede af sted mod udgangen, men stoppede kort op og hviskede "du skylder mig big time," inden hun fortsatte forbi ham og derefter Niall ude i gangen for at fortsætte op ad trappen.

"Øh, t-tak..." fik Marcel sagt efter noget tid. "For komplimenten altså, for det var det, det var, ikke? En kompliment?" Hold mund Marcel, du gør dig selv til grin.

"Jo, jo det var det, men eh, skal vi gå?" Tøvede Louis og kløede sig i nakken. Marcel nikkede, og et eller andet sted så beroligede det ham lidt, at Louis tilsyneladende også var lidt nervøs, så var han ikke alene om det.

"Oh, uh, jo selvfølgelig," svarede Marcel og tilføjede et lille smil til sidst.

"Godt, super, uh, ja, ehm, jeg er kommet på min knallert, jeg håber det er ok? Har du kørt bag på sådan en før?" Marcel var fristet til at spørge, om det ikke var ulovligt at køre to på en knallert, men inden han fik set sig om, havde hans mund svaret for ham uden hans hjernes tilladelse.

"Ork ja, op til flere gange, det er intet problem."

Bort set fra at det var et kæmpe problem. Marcel var ved at dø af skræk, da han få minutter senere var placeret bag på Louis' knallert. Heldigvis havde Louis været så betænktsom at tage en ekstra hjelm med, ellers turde Marcel nok ikke sætte sig op på den, hans hoved var trods alt hans allervigtigste kropsdel.

"Er du klar?" Spurgte Louis med hånden hvilende på nøglen, klar til at starte monsteret.

"Y-yeah," fik Marcel meldt ud, selvom 'klar' var alt andet, end hvad han følte sig.

Louis drejede nøglen, og knallerten kom til live med en hæs, larmende lyd, så Marcel blev så forskrækket, at han af ren refleks svang armene om livet på Louis for at holde sig fast. Han kunne mærke, hvordan han blev rød i hovedet, fordi han holdt så stramt om Louis, men Louis så ikke ud til at tænke over det, han fjernede dem i hvert fald ikke, så Marcel slækkede ikke grebet og var taknemmelig over, at han havde hjelm på, så Louis ikke kunne se hans røde kinder.

Louis kørte forsigtigt ud af Marcels hus' indkørsel og ud på vejen, hvor han satte farten lidt op, og så kørte de ellers der ud af. Mens Marcel klamrede sig til Louis i frygt for sit eget liv, begyndte han at tænke over daten. Eller rettere gå i panik over daten. Hvad gjorde han, hvis Louis tog ham i hånden? Hvis han prøvede at kysse ham? Oh shit, Marcel havde aldrig kysset andre end sin mor, men det var på kinden, og så havde han øvet sig på bagsiden af hånden et par gange, men han havde aldrig rigtigt kysset nogen. Og det her var Louis, sekstenårige Louis der sikkert havde masser af erfaring og kysset flere piger og drenge, end Marcel nogensinde kunne drømme om, og måske havde han endda prøvet mere end det. Rolig Marcel, det skal nok gå, prøvede han at berolige sig selv. I sin fortvivlelse lod Marcel ikke mærke til, at han kom til at stramme grebet om Louis, men det gjorde Louis og lagde en beroligende hånd oven på Marcels for ligesom at sige 'bare rolig', og det så ud til at gøre det, Marcel blev straks mere rolig.

Efter omkring et kvarter drejede Louis ind ad en sidegade, og kort efter stoppede han foran biografen, så Marcel langt om længe kunne kravle af og stå på jorden igen, som han aldrig nogensinde havde sat så meget pris på som nu.

"Er du klar?" Spurgte Louis, hvortil Marcel stumt nikkede. Louis smilede og så et kort øjeblik ud til at ville tage Marcels hånd, men endte med at lade være og gik i stedet for hen til billetdisken, hvor Marcel stille fulgte efter. Eller også var det bare Marcels fantasi, der spillede ham et pus.

Bag disken sad en pige på cirka Louis' alder måske lidt ældre. Hun sad lænet langt tilbage i stolen med et magasin foran sig, som hun var meget opslugt af, mens hun pustede bobler med sit lyserøde tyggegummi, til boblen sprang, så hun måtte puste en ny. Hun var så optaget, at hun slet ikke ænsede Louis og Marcel, så Louis rømmede sig en anelse, og endelig løftede hun blikket. Hun havde det her blik i øjnene, der sagde 'gid jeg var alle andre steder end her på en fucking fredag', og Marcel kunne ikke bebrejde hende at tænke sådan, men da hun fik øje på Louis, lyste hun op i et smil, som om hendes aften lige var blevet reddet, og der kunne Marcel alligevel ikke beherske sig, så han sendte hende et ikke-så-diskret dræberblik, som hun ikke så, fordi hendes øjne var limet til Louis' skikkelse.

"Hvad kan jeg hjælpe med?" Spurgte hun med sukkersød stemme, og Marcel kunne ikke andet end at få lidt kvalme af hendes forsøg på at flirte. Så tog hun en hårtot og gav sig til at sno den mellem fingrene, og der satte Marcel altså grænsen. Han skulle lige til at træde frem og bede hende om at fucke af, men stoppede da Louis åbnede munden.

"To billetter til Hobbitten til min date og mig." At kalde pigens ansigt komisk var en underdrivelse. Hendes kæbe hang nede over hendes unaturligt-store bryster, og hendes øjne var opspilede til umenneskelig størrelse.

Så kom hun til sig selv. "Ja så gerne," sagde hun en anelse bittert og gav ham to billetter, og mens Louis fandt sin pung frem for at betale, sendte hun Marcel et dræberblik, Marcel ikke kunne dy sig for at besvare med et smil.

"Kom," sagde Louis og tog til Marcels overraskelse Marcel i hånden for at hive ham med sig over til indgangen. "Det er jeg ked af," sagde Louis og hentydede til det før. Marcel trak bare på skulderen og gav Louis' hånd et klem, så Louis brød ud i et smil, der gav Marcel en kilende fornemmelse i maven.

Der var stadig et par minutter til, at filmen begyndte, så Louis bad Marcel om at vente ved døren, mens han ville gå hen og købe snacks. Mens Marcel ventede, fandt han sin mobil frem og spillede lidt Flappy Bird - hans rekord var 12, intet blær, okay han stank til det - indtil hans spil blev afbrudt af en sms, der tikkede ind.

Fra Nialler:

hold øje med om han køber mintpasteller!

Til Nialler:

hvorfor?

Fra Nialler:

jo hvis han skal stikke tungen ned i halsen på dig så vil han jo nok gerne ha gode ånde duh

Marcel undlod at svare på det sidste. Nerverne begyndte igen at røre på sig, for hvad hvis Louis rent faktisk prøvede at kysse ham? Hvad skulle han gøre med sine hænder? Hvad med tungen? Åh Gud, han ville sikkert ende med at sidde helt stiv som en anden blow up doll.

"Jeg købte en stor popcorn, du er okay med at dele, ikk?" Spurgte Louis i det samme an kom tilbage. Marcel blev rystet ud af sine tanker og så dumt på Louis et øjeblik.

"Oh, uh, d-det er fint," fremstammede han som svar. Louis sendte ham et smil, og som et trylleslag var Marcel ikke nervøs mere. Og hvad så hvis Marcel ikke havde prøvet at kysse nogen før, han kunne ligeså godt være et naturtalent, som han kunne være en fiasko, og Louis ville sikkert bære over med ham alligevel, så hvad var der overhovedet at være nervøs over?

Louis rakte ham en kold Pepsi, og Marcel spekulerede over, hvornår han havde nævnt, at Pepsi var hans yndlings. Gemma, tænkte han for sig selv og bestemte sig for at sende hende en takke-sms senere.

Ikke længe efter blev dørene åbnet, og Louis og Marcel gik sammen hen mod billetmanden. "Her, jeg håber ikke, du har noget imod at få den her, jeg har ikke noget at bruge den til," sagde Louis og rakte Marcel den ene af billetterne. Marcel så undrende på ham, og kiggede så ned på billetten, hvor en række tal var skriblet ned efterfulgt af 'xoxo Tanya'. Marcel skar en grimasse af billetten, men rakte den så til billetmanden, der hurtigt kiggede på den forefter at rive den over og give Marcel tegn til at træde indenfor.

Louis førte Marcel om til deres pladser, som var næsten bagerst i biografsalen. De satte sig ned, og Louis placerede popcornene - som var en kæmpe potion, lod Marcel mærke til - mellem dem. Der var få minutter til filmen ville begynde, og Louis og Marcel var de eneste i salen, men lige da Marcel skulle enten til at gå i panik eller glæde sig over, at de havde hele salen for sig selv, kom et par småfnisende ind og satte sig et par rækker længere nede.

Så gik trailerne ellers i gang, og da de var færdige, sænkedes lyset, så der var næsten helt mørkt i salen, og filmen begyndte. Marcel kunne ikke rigtig koncentrere sig om filmen på grund af parret længere nede, der ikke kunne sidde ti sekunder uden at hviske ikke-så-lavmeldt til hinanden. Marcel blev mere irriteret for hvert sekund, mens Louis sad helt ugeneret og spiste popcorn med øjnene klistret til skærmen. Cirka ti minutter inde i filmen holdt de endelig op med at snakke, og Marcel fandt hurtigt ud af hvorfor, de havde i stedet for sat sig for at æde hinandens ansigter, og Marcel måtte indrømme, han væmmedes lidt ved synet.

"Skal du ikke ha' popcorn?" Spurgte Louis så hviskende, så Marcel vendte hovedet mod ham. Synet af Louis fik ham til at glemme alt om sin irritation, den måde skærmen genspejlede sig i hans øjne og fik dem nærmest til at gløde og hans lidt for lange, men alligevel perfekt på alle måder hår, der faldt en smule ned i øjnene på ham, så han måtte køre det væk med hånden, efter han lige havde tørt den af i sine bukser for eventuel fedtethed fra popcornene. Marcel rystede smilede på hovedet og lænede sig tilbage i sædet for at se filmen.

"Hvad er der sket indtil videre, jeg har ikke rigtig fulgt med?" Spurgte Marcel lidt efter, da han fandt sig helt forvirret af handlingen.

"Ikke meget," svarede Louis uden at fjerne blikket fra filmen. "De har gået lidt, der har været nogle orker, Gandalf har lavet lidt magi hist og pist, de har gået noget mere, og det er sådan cirka det." Marcel nikkede og prøvede igen at følge med i filmen. Det var ikke nemt, og han fik ikke fat i det meste, men han forstod da lidt.

Filmen fortsatte og en time, måske to - Marcel havde mistet tidsfornemmelsen efter omkring en halv - og midt i en scene, hvor heltene kæmpede mod skurkene, rejste parret sig op og forlod salen, hvilket var på tide, syntes Marcel, for de havde praktisk talt været en millimeter fra at have sex på biografsæderne i adskillige minutter nu, så de gik sikkert ud på toilettet eller noget lignende for at blive færdige.

"Endelig," sagde Louis og hentyde til parret, der netop havde forladt salen. Så han havde alligevel lagt mærke til dem, tænkte Marcel og sendte Louis et smil.

På skærmen var dværgene, Gandalf og Bilbo på vej gennem en mørk skov. Der var underligt stille, men pludselig kom et eller andet springende frem bag et træ, og Marcel lettede lige fem centimeter i biografstolen af forskrækkelse. Hans hjerte bankede stadig hundrede kilometer i timen, men stoppede brat, da han pludselig mærkede Louis' hånd i sin. Marcel sad som forstenet, mens hans hjerne langsomt analyserede situationen. Da han kom frem til, at Louis virkelig holdt ham i hånden, og det ikke bare var noget, han drømte, bevægede han langsomt fingrene ind mellem Louis', så det flettede fingre. Louis gav hans hånd et klem, og en kæmpe sværm af sommerfugle brød ud i maven på Marcel. Sådan sad de i lang tid og så filmen i stilhed, helt alene i salen, mens de holdt i hånd.

Louis gav Marcels hånd endnu et klem og lod så sin hånd glide ud af Marcels, og Marcel mærkede øjeblikkeligt den brudte kontakt, og hans hånd føltes underligt kold. Louis gav sig til at rode efter et eller andet i sin lomme, og kort efter trak fandt han det, han ledte efter; en pakke mentos.

Oh, shit.

Marcel skulle lige til at gå i panik, og Nialls sms kørte rundt i hovedet på ham. 'Jo hvis han skal stikke tungen ned i halsen på dig så vil han jo nok gerne ha gode ånde'. Fuck, fuck, fuck, fuck, fuck! Midt i hans panik fandt Louis' hånd igen Marcels, og det var som om, berøringen fik Marcel til at slappe mere af. Det var det underlige ved Louis; en berøring eller et smil kunne få Marcels nerver til at forsvinde, som en sodavandsis på en varm sommerdag.

Louis flyttede lidt på sig i sædet, så han var lænet tættere op ad Marcel, og Marcel kunne mærke Louis' blik brænde huller i siden af hans ansigt, indtil Marcel endelig vendte blikket mod ham. Louis' læber var trukket op i et lille smil, og hans øjne, åh de øjne, nærmest skinnede i mørket. Louis begyndte fraværende at kærtegne bagsiden af Marcels hånd med sin tommelfinger, mens hans øjne faldt ned på Marcels læber, og Marcel kunne ikke lade vær med at fugte dem med tungen. Louis var så tæt på nu, at de åndede hinandens luft. Der var kun få centimeter imellem dem, og Louis' mund var lige der, så Marcel måtte virkelig beherske sig for ikke bare at hamre sine egne mod dem. Langsomt søgte Louis' hånd - den han ikke holdt Marcels med - op til Marcels kind, og hans øjne fandt Marcels nærmest for at spørge, om det var okay. Da Marcel ikke trak sig tilbage, tog han det som et ja og pressede langt om længe sine læber mod Marcels. Det var blidt, et tryk af læber mod læber, og Marcel kom til at undslippe et suk, da Louis trak sig tilbage. Mangelen på kontakt var hjerteskærende, så Marcel vidste ikke, hvad der gik af ham, eller hvor hans mod kom fra, da han pludselig greb om Louis' T-shirt med sin frie hånd for at trække ham tæt på igen, inden han kyssede ham. Louis' respons var omgående, og han bevægede straks sine læber mod Marcels. Marcels greb i Louis' T-shirt blev strammere, og Louis' hånd listede fra Marcels kind til hans hår. Marcel udstødte et lille støn mod Louis' læber, da Louis forsigtigt hev i hans små krøller omme i nakken. Den reaktion kunne Louis åbenbart godt lide, for han gjorde det igen lidt hårdere denne gang, og Marcel stønnede igen, mens Louis' tunge var hurtig til at finde vej ind mellem Marcels læber. Marcel trak sig forskrækket tilbage og stirrede på Louis, der havde et undskyldende blik i øjnene, og Marcel fik straks dårlig samvittighed, for nu troede Louis sikkert, han havde gjort noget forkert, hvilket han bestemt ikke havde, det var bare kommet bag på Marcel. Marcel kunne ikke klare synet af Louis' triste ansigtsudtryk, så Marcel overraskede sig selv endnu en gang, da han løftede sig fra sædet for at kravle over i skødet på Louis, så Marcel havde sine knæ på linje med Louis' hofter og sin bagdel placeret oven på Louis' lår. Hans hænder landede på Louis' skuldre og kørte derefter op ad hans hals for at komme op til hans kinder. Marcel sendte Louis et lille smil, inden han lænede sig frem og placerede et lille kys i Louis' ene mundvige, inden ha trak sig lidt tilbage, men ikke mere end et par centimeter. Hans tommelfingre gav sig til at lave cirkulære bevægelser på Louis' kinder, og så kunne Louis vist ikke holde afstanden ud mere, så han lænede sig frem det sidste stykke og pressede deres læber sammen. Marcel besvarede Louis' kys, og lod sine lange fingre glide om i hans hår, hvor han blidt trak i de brune totter, så det var Louis' tur til at gispe. Marcel tog mod til sig og indtog Louis' mund med sin tunge. Louis' mødte ham på halvvejen, og så var det ellers en doven kamp for dominans uden nogen vinder. Louis' hænder fandt Marcels hofter, hvor han forsigtigt lod sine tommelfingre glide ind under stoffet af Marcels T-shirt. Louis' hænder var varme, der hvor de blidt kærtegnede Marcels babyfedt, og hans mund smagte fantastisk, en underlig blanding af salt fra popcornene og det friske fra pastellen. Marcel tog sig selv i at nippe blidt i Louis' underlæbe med tænderne, så Louis kom med den her fantastiske, dybe lyd helt nede fra brystkassen, og Marcel var nød til at høre den igen, så han gentog handlingen med det samme resultat og kyssede derefter blidt bagefter det samme sted. Louis trak sit lidt væk, og de sad begge to og smilede overdrevent til hinanden med hævede, røde læber, mens de fik pusten. Hvem kunne vide, det var så hårdt at kysse?

"Hey," sagde Louis stille.

"Hey," sagde Marcel tilbage, den dejlige smag af Louis stadig på hans tunge. Louis' tommelfingre kærtegnede stadig Marcels hofter, mens Marcel stadig havde sine hænder begravet i Louis' brune hår.

"I to, filmen er færdig, biografen lukker om ti minutter," lød en dyb stemme, og Marcels blik landede på en maskulin mand, der stod og så på dem. De havde åbenbart været så travlt optagede, at de ikke havde opdaget, at filmen for længst var færdig. Marcel blev straks rød i hovedet, mens Louis begravede ansigtet i Marcels skulder, mens han lo stille, så manden ikke hørte det.

"Vi går lige om lidt," lovede Marcel, og ord kunne ikke beskrive, hvor pinligberørt han følte sig. Manden nikkede og forlod salen, og knap var han kommet ud af døren, før Louis brød sammen af grin. Marcel vendte øjne, men kunne heller ikke lade være med at se det sjove i situationen og grinede sammen med ham.

"Oh my God," lo Louis.

"Kom, inden de lukker," sagde Marcel halvt fnisende og prøvede at rejse sig fra biografstolen, der vist ikke var beregnet til to.

De kom begge to op og stå - dog ikke uden Marcel faldt, hvor Louis leende måtte hjælpe ham op - og de samlede deres ting sammen, inden de sammen forlod salen. Da de på vej ud mødte ham manden fra før, sendte Louis ham et smil, mens Marcel bare holdt blikket mod jorden uden at se op.

De kom ud til Louis' knallert, og denne gang var Marcel ikke så bange turen hjem, ikke så længe Louis var der til at holde om.

"Tak for i aften," sagde Marcel pludselig genert, da de stod ude foran hans hus. Louis var stået af sin knallert for at tage ordenlig afsted med Marcel, og nu stod de overfor hinanden, og det var underligt akavet på en måde.

Louis smilede. "Fornøjelsen var helt på min side," sagde han med et glimt i øjet, og Marcel nåede ikke at stoppe sig selv, inden han undslap et lydløst, kort grin. Så tog Louis et skridt frem, så han var inde i Marcels albuerum, og Marcel glemte lige i to sekunder, hvordan man trak vejret. Så førte Louis en hånd op for at skubbe en af Marcels krøller, som var faldet ned i øjnene på ham, om bag hans øre, inden han lod den falde igen. Marcel følte sig modig og tog Louis' hånd i sin og flettede deres fingre. Louis så smilende ned på deres forenede hænder et øjeblik, inden han så på Marcel igen. De stod så tæt, at Marcel kunne tælle Louis' øjenvipper, hvis han ville.

Sekunderne gik, mens de bare stod og kiggede på hinanden, inden Louis endelig tog initiativ og kyssede blidt Marcel på munden, inden han trak sig tilbage, samtidig med han gav slip på Marcels hånd, og selvom Marcel allerede savnede følelsen af Louis skind mod sit eget, så var det ved at være sent, og Marcel var desværre ved at være lidt træt efter en lang dag.

"Vi ses, Marcel," sagde Louis blidt, og Marcel evnede ikke at svare, så han nikkede bare. Han blev stående indtil Louis' knallert drejede om et hjørne længere nede af vejen, så Marcel ikke længere kunne se ham, inden han langsomt gik indenfor.

"Var det en god film?" Spurgte Gemma med et sigende blik, ligeså snart han kom ind ad døren. Marcel tog sine sko af, inden han svarede.

"Ja, den var meget god," svarede han med et skuldertræk, selvom han ikke kunne huske et eneste minut af filmen.

"Det var godt," sagde Gemma, inden hun vendte sig og gik ud i køkkenet, og Marcel havde på fornemmelsen, at hun ikke snakkede om filmen, men han endte med at lade det ligge og gik i stedet for op ad trappen og ind på sit værelse, hvor han udmattet smed sig på sengen med alt sit tøj på. Han var allerede ved at døse hen, da lyden af hans mobil forhindrede ham i det. 

Fra Nialler:

hvad så? hvordan gik det? ;)

Til Nialler:

jeg r træt lad mig sove

Fra Nialler:

ikke før du  har fortalt mig alle detaljer. var han god til at snave? fik du et stykke af tommo boy? ;)

Til Nialler:

ad lad vær med at kald det det 

Fra Nialler:

hvad? snave?

Til Nialler:

ja

Fra Nialler:

snavesnavesnavesnavesnavesnavesnaveSNAAAAAAVEEEEEEE

Til Nialler:

ugh hvorfor r jeg venner med dig?

Fra Nialler:

fordi du elsker mig :* <3<3<3<3

Til Nialler:

urghhhh ni fuck af og lad mig soveee

Fra Nialler:

ok snuske men du har bare at give mig alle detaljerne i morgen <3<3

Til Nialler:

ok

Fra Nialler:

<3<3<3

Til Nialler:

ni?

Fra Nialler:

ja skattebasse? :* <3<3 x

Til Nialler:

drop hjerterne 

Fra Nialler:

never bby! <3<3<3<3<3

Til Nialler:

ugh jeg hader dig

Fra Nialler:

du eeeeeeeelsker mig :* <3<3<3 xx

Til Nialler:

godnat

Fra Nialler:

godnaaat darling elsker dig! <3<3 :* xxx

Marcel rystede leende på hovedet, mens han slukkede sin mobil og lagde den under hovedpuden, inden han med besvær fik kæmpet de kriminelt stramme jeans af og lagde sig under dynen. Der gik ikke længe, før han mærkede søvnen hive i ham, og han tog imod den med åbne arme.

Marcel fik den bedste søvn, han havde fået længe, hvor han drømte om en vis dreng med et skævt, charmerende smil, lyserøde, delikate læber, blødt, brunt hår og smukke, blå øjne.

 

~*~

 

 

SorryNotSorry for Nialls overdrevede gayness.

Vigtig detalje: Det var meningen, at det skulle ha' været Zayn, som Niall havde mødt på (var det camping?), og så skulle Zayn være venner med Louis (har jeg skrevet det på et tidspunkt?), så Marcel ligesom kunne sætte dem op eller noget, idk jeg kan ikke huske, hvad jeg har skrevet. BARE FORESTIL JER DET, OKAY?

Like, kommenter, favorit?

XxEm

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...