| Fuldmåne Historien |

En pige går gennem skoven i fuldmånens skær ved midnats tid, hun forsvinder ind i skoven og kom aldrig ud igen.-

1Likes
4Kommentarer
312Visninger

1. ||

Det er fuldmåne og jeg kommer gående ned af den mørke tildækkede vej ude foran skoven som altid er smuk. Selv i måneskinnet.
Klokken er mange men jeg tænker ikke over det Jeg burde nok vende om og gå hjem, men dette er så smukt, månelyset der lyser på min vej. Den vej jeg går af, den vej mine fødder glider hen af.

Pludselig bliver alt mørkt! Jeg er her stadig, jeg er i live, men jeg kan intet se. Kun mørket, ingen følelser. Høre kun mit åndedrag, let og langsomt.
Mine øjne åbnes igen, jorden er det første der rammer mine øjne. Jeg kommer let op på benene. Blikket glider rundt, stadig fuldmåne men noget er ikke det samme, jeg kan mærke det. Det mærkes ikke på mig, det kan ikke forklares. Blikket glider atter rundt omkring mig, en kat kommer til syne, nok ikke hvilken som helst kat men i dette tilfælde er det.
Denne kat er sort med ingen aftegn, helt mørke øjne. Betager den kort da foden så glider hen af den hårde asfalt, hvor mine skridt følger vejen, nu ind mod skoven som lyses op af fuldmånens lys.

Ikke så langt inde i den smukke skov kommer jeg til den store sten, her bliver mørkt men ikke som før, jeg kan stadig se. Men har det ikke godt, jeg tager hurtigt beslutningen om at jeg skal hjem. Vender om på hælen og straks kommer disse høje lyde jeg aldrig har hørt før!
Mine skridt bliver hastige, med følelsen af udtryghed!
Lydene bliver højere og højere i takt med mine bens bevægelser. Og dér kommer den største kat jeg nogensinde har set i mit liv!

Dens øjne sker i mig, og til sidst sætter ild i mine øjne, et skrig sættes fra mig. Og væk! Væk som duk for solen.

Folkene i dag mener at hvis man på en fuldmånes aften går ved skoven kan man stadig høre hendes skrig!.-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...