Du har såret mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 sep. 2013
  • Opdateret: 30 apr. 2014
  • Status: Igang
Amalie er 15 år gammel, og ret ny i alt med kærlighed.
Fra hun begyndte i 2 klasse, til i begyndelsen af 7 klasse, blev hun mobbet, virkelig virkelig meget.
Amalie's bedste veninde, Katrine, havde altid været der for hende, og hun var også blevet mobbet en del, så de to havde været stærke sammen, og kæmpet sig igennem mobningen.
Men så efter sommerferien, i begyndelsen af 7 klasse, havde Amalie skiftet stil, personlighed og udseende, så meget, at de andre nærmest ikke kunne kende hende.
Ingen mobbede hende mere, og hun troede at nu skulle hun leve livet og være glad hele tiden... Men hun måtte tro om igen.

1Likes
0Kommentarer
417Visninger
AA

3. Kapitel 3

Da jeg var kommet hjem, og havde lagt mig i sengen med min bærbar, kom der et kæmpe smil frem på mine læber. Han var online. Jeg skulle lige til at skrive til ham, da han skrev til mig.

Hey <3 Var festen nice?

- Den var o.k, gad ikke helt feste i aften :/<3

Nåh, okay <3 Hvad laver du?

- Chiller på facebook..<3 Du?

Samme :*

- Nice <3

Yeah.. <3

Vi skrev ret længe, og da klokken var omkring halv fire, loggede jeg, og faldt i søvn.

Det var sidste skoledag, og vi skulle lave bolsjer på skolen, og hygge med konfekt og film.

Levende lys var tændt i klasseværelset, og der lå seks chokolade kugler på hvert bord - tre til hver elev. 

,,SÅ blev det jul, hva'?'' sagde vores lærer højt, mens hun glad klappede sine hænder sammen.

,,Og så skal vi jo selvfølgelig se film, som vi gør hvert år, ikke?'' Smilte hun, uden at forvente et svar. Hun gik over til tavlen, og skrev ''A Christmas Carol'' på den, med et stykke kridt.

,,Har i set den?'' Spurgte hun nysgerrig. De fleste nikkede. 

,,Den er jo så dejlig og juleagtig! Vi tar' den en gang til!'' Smilte hun let, og trak det hvide ''kort'' ned fra loftet, og slukkede lyset. Filmen lyste op på skærmen, og alle sad stille, mens de kiggede på filmen og gnaskede konfekt. I det bagerste hjørne kunne man selvfølgelig høre Anne og Nala hviske om et eller andet.

Jeg sad og kiggede lidt rundt, og pillede noget neglelak af mine negle, da alting lyste op igen. Han gik forbi døren, og jeg så ham. Sommerfuglene begyndte at flyve igen, og jeg sad med et smil resten af timen. 

Da skoleklokken endelig ringede, gik jeg ud af rummet som den første, og lod to chokoladekugler ligge tilbage, selvom chokoladekugler er noget af mit favorit slik i julen. Jeg kiggede alle vegne, men han var gået. Jeg skrev en besked til ham og spurgte hvor han var, men før jeg nåede at trykke send, slettede jeg den igen. 

Jeg vidste at han nok ville komme ned i klubben i dag...

 

Jeg fik ret. Jeg kom gående ned mod døren til klubben, og der sad han på trappen og røg. 

Jeg trådte hurtigt tilbage, og lænede mig mod væggen, sådan at han ikke kunne se mig, da der var et hjørne som man skulle gå forbi for at komme til trappen. Jeg hostede, børstede mit hår lidt med mine fingre så det så helt afslappet ud, og rettede mig op. Så gik jeg ned igen, og denne gang lod jeg som om jeg slet ikke så mig for, og ikke kunne se ham.

,,Hej Amalie'' Kunne jeg høre ham sige. Jeg kiggede ned på ham med et overrasket blik. 

,,Åh, hej!'' Sagde jeg. Han smilte sødt. 

,,kommer du ikke og sætter dig? Så kan du fortælle mig lidt om festen'' Sagde han. Shit.

Jeg satte mig ned. 

,,Jo, selvfølgelig! Hvad vil du vide?'' Spurgte jeg og smilte.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...