Denjarna Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2013
  • Opdateret: 10 sep. 2013
  • Status: Færdig
Den handler om en pige som er en dæmon og gå på Hogwarts

2Likes
1Kommentarer
772Visninger
AA

8. Kap. 8 - Snapes hjælp

Draco tørrede tårerne væk da han hørte Snape ude i gangen. De andre drenge vågnede da Snape vredt flåede døren op. Han skulede ondt til hver af drengene og gik så langsomt hen til Dracos seng. Hun så lidt død ud. Snape slog hende let på kinden. Ingen reaktion. Han tog det sår som havde blødt voldsomt og farvet hendes hår rødt i øjesyn. Han mærkede hendes kulde så snart hans hænder rørte hende. Det overraskede ham at hun var så kold. Kun den svage vejrtrækning overbevidste ham om at hun ikke havde været død længe. Så rettede Snape sig op og så på alvorligt rundt på drengene. ”Hvordan vil i forklare det her?” Spurgte han. Drengene så ned i gulvet. Ingen sagde noget. ”Svar!” Hvæsede han. Draco følte vreden stige op i sig. Hvis Snape kunne hjælpe, hvorfor gjorde han det så ikke? ”Giv mig bare en god grund til at sige at pigen ikke er død!” Hvæsede Snape. ”Hun trækker stadig vejret.” Svarede Zabini ydmygt. ”Nårh! Så det gør hun!” Udbrød Snape vredt. ”Og hvor når tjekkede du det? Før eller efter du slog hende, halvt ihjel?” Draco havde allermest lyst til at stikke af. Han ville bare væk. Det var de andres skyld at hun nok var død nu. Og Snape gjorde ingenting. Han var opfyldt af så meget sorg og vrede at han slet ikke vidste hvordan han kunne rumme det. ”Draco!” Snape drejede hoved og så på ham. Draco løftede hoved og mødte hans blik. ”Crabbe og Goyle siger du intet havde med episoden at gøre. Sørg for at være i seng til tiden en anden gang.” Draco nikkede. Snape fandt en nøgle frem fra sine sorte gevandter og rakte ham den. ”Hent en Blodforsyningseliksir, en udholdenhedsdrik og et sovemiddel i mit kontor! Dette her bliver ikke nemt! Og det skal gå hurtigt!” Sagde Snape alvorligt i det han rakte nøglen til Draco. Draco nikkede og satte i løb. Snape satte de andre på plads i mens og fratrak en masse minus point fra sit eget kollegium.

 

Jarna hostede og spruttede da hun vågnede. Eliksirerne smagte ikke godt og hun så ikke ud til at have det godt. Hun var altid kold og hendes hud var altid bleg. Men alle synes det så værre ud end det plejede lige nu. Hun forsøgte straks at rejse sig men Snape lagde en hånd på hendes skulder og tvang hende til at blive liggende. Hun så forundret på ham og dernæst rund i lokalet. Som om hun ikke anede hvor hun var. ”Hvad laver jeg her?” Spurgte hun uroligt. Snape så alvorligt på hende. Hendes blå øjne så uskyldigt tilbage på ham. ”Drengene påstår du har… underholdt dem, her til aften.” Hun så forskrækket på ham og dernæst rundt på dem. Og alle drengene så den skjulte advarsel der lå i hendes øjne. ”Jamen…” Hun forsøgte forgæves at få ord over læberne. Draco betragtede hende indgående. ”Hvad er der sket? Jeg forstår ikke… Hvad laver jeg her?” Hun så ned af sig selv, på natkjolen om sejlede i blod. Hun forlangte svar. Draco måtte give hende sin anerkendelse. Hun spillede sin rolle godt. Det måtte han give hende. ”Vi må have dig op i hospitalsfløjen.” Sagde Snape alvorligt. Jarna blev endnu mere bleg end hun var i forvejen. Hun energisk rystede på hoved. ”Snape så alvorligt på hende. På den der lærer-måde som hun ikke kunne lide. Den måde som bare sagde: jeg ved godt du ikke kan lide det og det kan jeg heller ikke, men det er altså min pligt. Hun hadede den. ”Vi er nød til at undersøge om drengene har gjort dig mere fortræd.” Sagde han. Der ramte han rigtigt. Draco kunne se det. Han var begyndt at tro Snape havde gennemskuet hende. Jarna satte sig op og trak benene op under sig. Hun rykkede væk fra Snape som havde sat sig på den anden side af sengen da han gav hende eliksirerne. Hun så ud som om hun var lige ved at græde. Hun rystede bange på hoved og sørgede for at rykke sig så hun sad så langt fra dem alle sammen som muligt. ”Nej!” Pep hun bange. ”Jeg vil ikke derop. Det vil jeg altså ikke.” Hun var stadig bange, men lød nu mere stædig. Draco hadede hende. Hun spillede sin rolle godt. Men det ville koste alle de problemer. Problemer hun i den grad havde været med til at skabt. Han håbede ikke det virkede alt for meget på Snape. Hun gjorde det med vilje. Alt sammen.
Jarna fik snakket sig ud af problemet. For nu. Snape ville vente med at indberette episoden og han ville følge Jarna ned på hendes værelse hvor han ville sørge for at hun kom i seng og fik lidt sovemiddel. Han ville endda sørge for hun slap for skole dagen efter, så hun kunne komme til kræfter. Den tøs kunne noget med den tunge. Hun havde en evne til at snakke sig både ind og ud af alt.

Snape fulgte Jarna til hendes værelse. Han mente hun burde sove, så Blodforsyningseliksiren kunne virke. Og at hun havde brug for at sove mere end hu selv havde lyst til. Hvor meget af hendes og af drengenes historie han havde troet på vidste hun ikke. Men et var sikkert. Han havde ikke fuldt ud troet på hendes. Og det var et problem. Et problem, som sammen med det at Snape stadig var indstillet på at indberette hende og drengene, skulle løses snart. Hun virkede svimmel og usikker på benene hele vejen tilbage til værelset. Han måtte støtte hende hele vejen. Og hun kunne lade vær med at bemærke at jo mere hun havde brug for det, des mindre brød han sig om det. Han virkede bange. Bange for så meget som at lægge hånden på hendes skulder for at sikre at hun ikke snublede eller faldt. Og det var hun hele tiden ved. Hendes ben var så usikre og hun havde stadig ondt i hoved. Og Jarna var sikker på hun vidste hvorfor Snape tog større og større afstand fra hende. Da hun nåede ind på værelset var hun nød til at overtale ham til at finde en ren natkjole til hende. Den hun havde på var nu mere rød en hvid. Det huede ham ikke. Det kunne hun godt mærke. Og det frydede hende at vide at det kun var af frygt for sit eget begær, han tog sådan en afstand fra hende. Han aldrig havde brudt sig om hende og hun vidste at her til aften havde hun ellers netop vundet ham over på sin side. Og at det begær, hun vidste hun med lethed kunne tænde, fik ham til at tage en anden slags afstand til hende, genere de hende slet ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...