Denjarna Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2013
  • Opdateret: 10 sep. 2013
  • Status: Færdig
Den handler om en pige som er en dæmon og gå på Hogwarts

2Likes
1Kommentarer
708Visninger
AA

7. Kap. 7 - Vågn op Jarna

Da Draco endelig besluttede at gå i seng, var der tavs i sovesalen. Alle drengene sov. Var Jarna gået tilbage? Goyle satte sig op da Draco trådte ind. ”Hvorfor er du først tilbage nu?” Spurgte han. Draco svarede ikke men så bare ondt på ham. ”Hvis du kan få lidt liv i tøsen, er hun sikkert…” Draco drejede hoved og så skarpt på Goyle. ”Hun er her endnu?” Spurgte han vredt. Goyle nikkede over mod Zabinis seng. ”Hun ville gå. Men han synes hun skulle vente på dig. Du var den eneste…” Han fik en svag rød farve i kinderne og standsede. Draco så advarende på ham. ”Hvad så?” Spurgte han. Goyle fortsatte. ”Zanini blev sur og slog hende. Hun ligge ved siden af hans seng.” Draco så derhen af. ”Hun er klædt på. Bare rolig.” Fortsatte Goyle.
Draco gik forsigtigt derhen. Klædt på og klædt på. Hun var iført sin hvide natkjole, og Draco følte aldeles ikke det var nok. På hendes hvide natkjole var det let at se blodet. Zabini havde vidst slået temmelig hårdt. Han prøvede kort at få liv i hende, men uden held. Han løftede hende op og bar hende over på sengen. Her tog han hende i øjesyn. Hun havde blødt far læben, havde blå mærker på den ene arm som om en eller anden havde taget hårdt fat i hende og hun havde vidst slået hoved hårdt da hun faldt for hun havde blod i det meste af det lyse hår. Han strøg det blidt væk fra hendes ansigt. Hun vågnede stadig ikke. ”Zabini ville altså bare have hende til at blive og vente på dig.” Sagde Goyle, da Draco så vredt over mod Zabinis seng, hvor han roligt lå og sov. ”Hun havde jo ligget med os andre. og Zabini synes jo bare hun skulle vente op at du kom tilbage, så hun også…” Dracos forargede blik afbrød Goyle. Goyle lagde sig ned for at falde i søvn. Draco sad lidt ved siden af Jarna. Hvad skulle han gøre? Hun trængte tydeligvis til en tur op på hospitalsfløjen. Men så ville der blive stillet spørgsmål. Og til forskel fra Jarna kunne han ikke tillade sig ikke at svare, hvis de spurgte om noget. Hun så ikke for godt ud. Han var virkelig bange for om hun var okay og om han ikke burde bringe hende til hospitalsfløjen. Eller i det mindste vække Jacob. Crabbe og Goyle kom hen til ham da han havde siddet der længe. ”Skal vi hente en eller anden? Gør noget?” Spurgte de. Draco så overrasket på dem. ”Det vil kun skabe problemer for os alle sammen.” Svarede han. De nikkede. ”Vi holder altså også af hende.” Sagde de. Draco nikkede. Det var ikke kun ham, men dem alle sammen hun havde delt sovesal med, de sidste måneder af hendes første år. ”Hvad skal vi gøre?” Spurgte Crabbe. Draco anede det ikke. Han vidste Crabbe og Goyle hvad en ide om at det vidste han altid. Men lige nu… anede han det faktisk ikke. Han strøg hende over kinden og mærkede tårerne stige op i øjnene. Tænk nu hvis hun døde? ”Snape har sikkert en eliksir som kan helbrede hende.” Foreslog Goyle. Draco sikrede sig at tårerne var væk og så på ham. ”Og risikere minus point for at have en tøs på værelset?” Spurgte han alvorligt. ”Han kan hjælpe. Og du har altid været hans ynglings elev. Få ham dog til at lade vær at sladre til rektor. Det kan måske koste pigebarnet livet at vi står her og snakker.” Argumenterede Crabbe, til Dracos store forundring. Draco nikkede. ”Men jeg vil ikke have skylden, hvis det gør galt!” Sagde han hårdt. Crabbe og Goyle nikkede og løb af sted efter Snape.
”Du må hellere selv få rodet os ud af problemerne.” Sagde Draco stille mens han strøg Jarna over håret. ”Jeg skal nok personligt slå dig ihjel hvis du gør det værre.” Fortsatte han stille. ”For fanden Dark!” Han lagde sig ind over hende, da tårerne kom tilbage. ”Du har bare at vågne op, du har!” Sagde han grådkvalt. ”Dark! Du har! Jeg hader dig! Jeg slår dig ihjel hvis du... Vågn op Jarna!” Græd han hjælpeløst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...