Denjarna Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2013
  • Opdateret: 10 sep. 2013
  • Status: Færdig
Den handler om en pige som er en dæmon og gå på Hogwarts

2Likes
1Kommentarer
653Visninger
AA

25. Kap. 25 - Tøsesnak

”I er nød til at tage en beslutning! I kan ikke blive ved at have hende indespærret!” Forlangte Angel. Lærerne sukkede. ”Jeg kan tage hende med mig. Men så skal jeg også være sikker på at i slipper hende helt.” Lærerne så på hinanden. De var samlet på Dumbledores kontor. Ingen synes Jarna skulle blive. ”Jeg vil kunne sikre mig hun har det godt.” Sagde Dumbledore roligt. ”Jeg lader hende ikke tage herfra uden at jeg ved jeg kan sikre mig det i løbet af de næste par år.” Angel lagde armene over kors og rystede stædigt på hoved. ”Hvis hun tager med mig, skal hun ikke behøve kikke sig over skulderen. Hun skal være fri. I skal ikke have mere at sige over hende. Desuden kan hun hjælpe mig, med et par projekter jeg arbejder på.” Snape hostede. Angel drejede hoved og så på ham. ”Er det noget du vil sige højt selv eller skal jeg gentage det for dig?” Spurgte hun koldt. Han mødte hendes sorte øjne et øjeblik, men måtte så slå blikket væk. ”Jeg gad nok vide hvad du skulle bruge Ondskabens datter til. For slet ikke at tale om hvad projekter i to kunne have for.” Angels kolde sorte øjne hvilede stadig på ham. Og det hjalp ikke på det, at Angel havde fået en del af Jarnas kulde på samme måde som Jarna havde fået en del af Angels ild. ”Hvad siger frøken Dark selv?” Spurgte Professor McGonagall. ”Hun vil gøre hvad som helst som Frøken Slythrin her beder om. Det ved vi jo.” Angel ville have svaret igen, hvis ikke Dumbledore havde lagt en hånd på hendes skulder. ”Jeg vil gerne have lov at kunne skrive til Frøken Dark og sikre mig hun er okay, engang i mellem. Kan det lade sig gøre Angel?” Angel sukkede og trak sig væk fra dem. ”Nej. Desværre. Jeg kan ikke sige hvor vi er. Desuden er der sandsynlighed for at hun tager hjem.” Sagde Angel beklagende. Alle kunne tydelig hører at det ikke huede hende ikke at få hendes vilje. Og de kendte alle sammen til hendes voldsomme temperament. ”Så kan jeg ikke lade dig tage hende med.” Angel stampede vredt i gulvet og vendte sig om mod ham. ”Det finder jeg mig ikke i! Lad hende dog gå! Du kan ikke holde hende som fange her for altid! Og heller ikke de næste par år indtil hun bliver myndig. Desuden er der ingen af jer der kan styre hende.” ”Og det kan du måske?” Afbrød Snape. ”Det behøver jeg ikke.” Hvæsede hun. ”Intet menneske kan kontrollere hende. Hun er dæmon…” Angel afbrød Flitwick. ”Jeg kan! Jeg kan klare hende. Vi er kommet frem til en fælles forståelse!” Afbrød Angel. ”Og jeg kan holde hendes far på afstand, hvis det er det hun ønsker. Desuden…” ”Intet menneske kan det!” Afbrød Professor McGonagall. ”Jeg har aldrig påstået jeg var menneske.” Hvæsede Angel. Snape, Flitwick og McGonagall, der alle havde rejste sig i diskussionen, satte sig brat ned og alle andre tabte underkæben eller stirrede bare på hende. Fawkes gav en pipen fra sig. Angel sukkede. ”Jeg ved det!” Hvæsede hun af den. ”Jeg fatter ikke Davana kunne leve sådan her!” Hvæsede hun lavmælt til sig selv. Fønixen forlangte hendes opmærksomhed igen. ”Jeg ved jeg ikke kan fortælle dem det… Ja… Jeg ved at selv hvis jeg kunne ville de andre tro mig!” Angel sukkede. Kun at hører halvdelen af en samtale virkede på lærerne ekstremt forvirrende. Angel fik set på dem. Hun sukkede og lod sig glide på en stol. ”Undskyld. Men at give en nye kræfter når man først er uddannet er fuldstændig forrykt. Den slags burde ikke være tilladt. Jeg har fået evner så jeg kan tale med dyr. Og de har faktisk en del fornuftige meninger. Men de kan til gengæld heller ikke holde mund med dem.” Forsøgte hun opgivende at forklare. Da fønixen endnu engang bad om hendes opmærksomhed, eksploderede en vase, på en hylde ved siden af den. Angels sorte øjne lyste ondt. ”Undskyld.” Sagde hun mens hun langsomt så over på Dumbledore. Han sukkede. ”Det er i orden. Men hvad finde vi ud af med Frøken Dark?” Angel svarede ikke. ”Du kan ikke altid holde øje med hende. Og du ved det kun vil gå ud over dine elever hvis hun bliver., Det er ikke ment som en trussel. Jeg vil bare sikre mig du ser kendsgerningerne i øjnene.” Sagde hun og så på ham. ”Jeg tror de kan gå Frøken Slytherin.” Sagde McGonagall. Angel rejste sig koldt og hendes iskolde øjne så kort rundt på lærerne før hun forsvandt ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...