Denjarna Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2013
  • Opdateret: 10 sep. 2013
  • Status: Færdig
Den handler om en pige som er en dæmon og gå på Hogwarts

2Likes
1Kommentarer
637Visninger
AA

10. Kap. 10 - Rådslagning

Jarna fik fat på Draco og hans slæng allerede næste dag. Hun var fast besluttet på at Snape ikke skulle sige noget videre om hvad der var sket den aften. Draco holdt en afstand til hende og hun til ham. Som ved en fælles aftale. Jarna havde stadig store problemer med en brugbar plan. Det her var for alvorligt til at noget kunne gå galt. Og for kompliceret til at det kunne være alt for ugennemtænkt. Drengene kom heller ikke med noget. Draco blandede sig uden om og de andre var efter Jarnas mening for uintelligente til at komme med noget hun seriøst ville overveje. Det var først her drengene for alvor så hvor meget hun ville give for at sikre Snapes tavshed. Hendes mest seriøse forslag var at lokke Snape ud i en situation som meget lignede den hun havde fået drengene i den aften. Det ville drengene ikke være med til. Og de ville da slet ikke hører tale om at hjælpe hende. Hun mærkede deres vrede og frustration. Det var en lærer. For dem betød det noget. For hende intet. Hun var ligeglad. Men hun mærkede deres vrede og det had de ikke selv kunne finde ud af hvem de skulle rette mod. Hun mærkede det boble, koge i dem. Og hun nød følelsen. Følelsen hun havde skabt. Hun havde fremkaldt den. Det gav hende en følelse af magt. En følelse de andre aldrig ville forstå. Hun lænede sig tilbage, op af Zabini og lyttede til deres højlydte diskussion. Hun var parat til at forkaste enhver ide der kun gik ud på at tigge og bede om nåde. Hun var stolt og havde sin ære. Den slags gjorde hun ikke. Om de så smed hende ud, det var lige meget. Og de blev i øvrigt også nød til at smide hende ud. Hun ville da ikke gå frivilligt. ”Hvad så med..” Begyndte Goyle. Men Draco slog hårdt til ham. ”Drop det! Hvorfor fortæller du ikke bare selv Dumbledore om det? Det ville gå hurtigere og lettere, end at vi skal hører på alle dine håbløse planer.” Hvæsede han og satte sig tilrette igen. De sad på gulvet i et afsides hjørne af biblioteket. ”Hvorfor virker min plan ikke?” Spurgte hun. Hun mærkede Zabini sukke og Draco så opgivende på hende. ”Fordi vi ikke synes du skal forfører en lærer?” Jarna så over på dem. ”Nå. Og hvad så?” Spurgte hun ligegyldigt. ”Hvis nu jeg gerne vil det?” Draco fik et meget forarget udtryk i ansigtet og så væk. De andre så også væk. ”Hvad!?” Udbrød hun. Draco så alvorligt på hende. Hun så tilbage på ham, med det samme stædige og alvorlige udryk. Han måtte se væk først. ”Dark! Det er for klamt! Du kan ikke ligge med en professor!” Hvæsede han af hende. ”Hvorfor?” Spurgte hun vredt. ”Hvis du ikke allerede nu ved det kan jeg ikke forklare dig det.” Sagde han bare. De så længe ondt på hinanden. Så kravlede hun om til ham og hviskede ham i øret. ”Du er bare sur fordi jeg ikke ville lige med dig i går.” Han skubbede hende væk. ”Vel er jeg ej!” Svarede han. Hun smilede et ondskabs fuldt smil og kravlede tilbage til Zabini som lagde armen om hende. ”Nå! Hvad bliver det så til? Skal vi finde ud af det med Snape?” Sagde hun og så rundt på dem. ”Hvad vil du have vi skal gøre?” Spurgte Crabbe opgivende. ”Ja. Bare sig til Smukke.” Sagde Zabini. Hun drejede hoved og så på ham. Han slap hende med det samme. Hun behøvede ikke sige noget. Han vidste han ikke skulle behandle hende som en kæreste, for det var hun ikke. Hun nød bare at se Dracos ansigtsudtryk når Zabini lagde armen om hende. Hun hev en liste op af lommen og rakte den til Draco. ”Jeg skal bruge det her fra Snapes depot.” Sagde hun da han tog i mod sedlen. ”Og så skal jeg bruge et reb. Og jeres hjælp fredag aften.” Sagde hun mens hun så rundt på de andre. De nikkede. ”Ok. Så mødes vi hos mig i morgen aften. Så har i det hele med.” Drengene nikkede og rejste sig. Mødet var hævet.
Jarna holdt Draco tilbage. ”Bliv lige!” Hviskede hun til ham, da han også skulle til at gå. De ventede til de andre var gået. ”Mente du det i går?” Spurgte hun alvorligt. Han så lidt på hende. Hvad drejede det her sig nu om? Hun lænede sig ind mod ham et øjeblik, før hun pludselig stod lænet op af væggen et stykke fra ham. Han gik langsomt hen til hende og så længe på hende. Hun smilede. Han nikkede. ”Jeg mente det.” Svarede han og rykkede tættere på hende. Hun så indgående på ham med de blå øjne. Hun smilede fortsat. ”Følger du mig så ned på værelset?” Spurgte hun. Han nikkede uden at tage blikket fra hende. De rørte sig ikke ud af stedet længe. Så snoede han sin arm rundt om hende og hev hende helt ind til sig. Hun slog blikket væk et øjeblik. Hvor så hun dog uskyldig ud. Draco kunne ikke lade være at bemærke det. Han skulle til at kysse hende, men deres læber nåede kun at strejfe hinanden før hun trak sig væk. ”Vi må hellere vente. Ikke her. Og Malfoy! Ingen følelser! Ingen forpligtigelser. Det betyder ingenting det her.” Han nikkede indforstået. Han havde selv accepteret betingelserne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...