Denjarna Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2013
  • Opdateret: 10 sep. 2013
  • Status: Færdig
Den handler om en pige som er en dæmon og gå på Hogwarts

2Likes
1Kommentarer
634Visninger
AA

1. Kap. 1 - Jacob

Han mærkede hendes skræmte åndedrag ved siden af sig.
Hun drejede hoved og så på ham, med sine kønne, klare, blå øjne.
Han mærkede sit hjerte hamre i brystet. Han rystede. Hun lagde en hånd på han skulder.
”Du er ikke bange, vel?” Hendes stemme skælvede svagt.
Han rystede usikkert på hoved. Han var bange.
Men det skulle hun da ikke se.
Hun så endnu engang rundt om hjørnet.
Så nikkede hun. ”Så er det nu.” Sagde hun.
Han nikkede skræmt. Hun lænede sig frem mod ham.
”Jeg er lige bag dig.” Hviskede hun. Han nikkede igen.
”Tak Jarna.” Hun smilede og nikkede. Han satte i løb mod bibliotekets lukkede afdeling.
Hun vendte sig og gik den anden vej som om intet var hændt.
Hun gik hen til en bogreol og tog en bog ud som hun stod lidt og så på.
Et par drenge hev hende til side. ”Gjorde han det?” Hun nikkede.
Drengene åndede lettede op. Hun smilede ondt. ”Hvad nr. var det?” Spurgte hun.
”Fire. Og vi har allerede fundet den næste. Skal vi gå?” Hun rystede på hoved.
”Jeg bliver. Jeg skal se det.” Sagde hun. Drengene måbede. ”Se det? Du mener da vel ikke du vil stå så alle kan se dig nå de hiver ham op på kontoret?”
Hun så overlegent på dem. ”Jeg er ikke den eneste der står der. Så snart der kommer larm fra den lukkede afdeling strømmer folk til for at skulle se.
Og han udpeger mig ikke og siger at det var min skyld.” Sagde hun.
De andre så lidt på hende. Mente hun det nu også? Hun så uskyldigt på dem.
Selvfølgelig. Hvem ville kunne modstå de uskyldige blå øjne?

 


”Hvem er den næste?” Spurgte hun og så rundt på den andre.
”Reevit. Jacob Reevit. Rewenclaw elev.” Svarede Zabini. Hun nikkede.
”Hvad er opgaven? Hvad skal han gøre?” Spurgte hun. ”En bog fra den lukkede afdeling.” Svarede Malfoy.
Hun nikkede igen. ”Jeg skal bruge bogens titel, placering og forfatter.” Svarede hun.
”Jeg overtaler Reevit. I tager jer af resten.” De nikkede og rejste sig. Malfoy hjalp hende på benene.
Hun smilede da han mødte hendes klare blå øjne. Hun strøg det skulderlange lyse hår væk fra ansigtet.
Han smilede igen. Heller ikke han kunne modstå hendes charmerende smil og de klare øjne.
”Du er sikker på du kan få ham til det?” Spurgte Zabini som nu blandede sig. Hun nikkede.
”Okay Dark. Hvis du siger det.” Malfoy slog hende på skulderen.
”Vi ses senere.” Hun nikkede og forsvandt hurtigt. Drengene stod lidt og så efter hende.
De kunne alle sammen se for sig hvor smuk hun ville være om et par år.
Og de ventede med længsel på den dag hun ville være gammel nok til at det moralsk ville være okay at begynde at lægge an på hende.


”Jacob! Jacob!” Hun indhentede ham.
”Jarna? Denjarna Dark? Vi har eliksirer sammen.” Sagde hun. Han så lidt på hende.
”Hvad vil du?” Hun tøvede og trak ham så med hen i skyggen af en gargoyle.
”Jo… ser du…slænget vil have dig med.” Sagde hun tøvende. Han så lidt på hende.
”Slænget?” Spurgte han mistroisk.
”Ja. Du ved.. alle de sejeste fra de tre første årgange… De vil have dig med…” Svarede hun glad.
Hendes uskyldige blå øjne ivrigt på ham.
”De har bedt mig hører om du var interesseret.
Det er de færreste der ved at slænget er der. Og det er kun dem som de ser som potentielle til at være med der får noget af vide.
Det er en stor chance.”
Han så tænksom ud. Hun havde allerede indsmigret sig godt og grundigt hos ham.
Han var allerede halvvejs forelsket i de store uskyldige klare blå øjne,
det kønne lyse hår og de venlige charmerende smil.
”Hvorfor mig?” Spurgte han så. Hun så ham i øjnene og smilede.
”Jamen… kan du da ikke se det? de har brug for en som dig… en med din charme og din intelligens og…
” Hun lænede sig ind i mod ham og i hendes uskyldige øjnene spillede et glimt. Han var solgt.
”Okay.” Svarede han bare. Hun smilede lettet. ”Virkelig!” Udbrød hun henrykt.
”Der er bare det… en mindre optagelses prøve… men så vidt jeg har hørt er din virkelig nem… Og det skulle du sagtens kunne klare…”
Han nikkede. Hendes levende øjne legede med ham.
”Okay.. Jamen. Det skal jeg nok.” Svarede han bare.”
Hun smilede og skulle til at gå.
”Okay.” Sagde hun og vendte sig så hun bakkede væk fra ham.
”Så ses vi senere. Jeg finder dig. Så skal vi nok klare den optagelses prøve.” Sagde hun smilende,
mens hun gik væk. Så snart hu vendte ryggen til ham, erstattes det venlige smil af et ondskabsfuldt et og glimtet i hendes øjne blev koldt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...