Be Strong (1D) 2

Chloe Malik (19 år) lever hendes liv meget godt. Hendes kæreste Harry Styles (20 år), bror Zayn Malik (21 år) og resten af One Direction er snart færdige med deres tour. Hvilket hun syntes er fedt. Man for nemlig mere tid med bedste vennerne, bror og kæresten. Men er det nu også det bedste? Kommer der nogle konflikter mellem de forskællige parter? Kommer der skænderier? Og sidst men ikke mindst.. Er hun kommet over den dag, hvor hun blev voldtaget og overfaldet af sin eks?

Hvis i vil vide mere, så følg med i Be Strong (1D) 2

54Likes
74Kommentarer
6049Visninger
AA

6. What are you doing?

Vi var endelig landet i Spanien. Der havde virkelig været en akavet stemning mellem mig og Harry, siden det der opkald han ikke svarede på i flyet. Jeg sad lige nu inde i tour-bussen, mens at drengene var nede i arenaen for at øve til i aften. Jeg sad og spekulerede på, hvem det kunne være der havde ringet til ham, og hvorfor jeg ikke måtte vide det.. Jeg valgte, efter grundige overvejelser, at tage et lille kig på hans mobil, som lå i hans jakke. Han havde ikke taget den med, og du skal ikke spørg mig hvorfor! Jeg gik hen til hans jakke, der hængte på knagen, og fumlede hans mobil op. Jeg låste den op, (kender koden) og så lidt på hans baggrund. Mig og Harry der kysser.. Sødt! Nok om det.. Jeg gik ind under kontakter, og fandt et navn jeg aldrig troede jeg skulle se igen! Josh. "Haha ja," jeg hørte drengenes stemmer udenfor. Jeg panikkede, og probede mobilen i lommen istedet for at putte den ned i Harrys jakke igen. Jeg løb nærmest hen i sofaen, og kastede mig ned i den, og hev min mobil frem. Jeg nåede det ligenøjagtigt, inden at døren blev åbnet og drengene kom ind i højt humør.

"Så er vi her igen," fremskød Zayn og kom hen og satte sig ved siden af mig i sofaen. "Fedt," svarede jeg, men jeg var en smule bange for at jeg kom til at lyde for falsk i det. Zayn kiggede lidt mærkeligt på mig, men gav mig så et 'den tager vi senere' blik, og rejste dig igen. Åhh nej...  
 


"Hey smukke," Harry kom hen til mig, og gav mig et lille kys på munden. "Hej," svarede jeg og prøvede inderligt på ikke at vise ham, at jeg vidste at han havde Joshs nummer. Han satte sig ned ved siden af mig, og lagde hans arm om mig. Han tænde for fjernsynet, mens at jeg bare gloede akavet ned i min mobil. Jeg aner ikke hvorfor jeg syntes, at det hele var så fucking akavet... Men det syntes jeg bare. De andre drenge satte sig også ned i sofaen, undtagen Zayn. "Clo?" Sagde han stille, og vinkede mig med ham udenfor. Mange tak Zayn.. Endelig gør du noget jeg godt kan lide! Jeg rejste mig med det samme, og gik med ham ud af tour-bussens dør. Jeg lukkede den efter mig, sådan at der ikke var andre der hørt os. "Hva' så" Spurgte han med det samme, og kiggede mere eller mindre alvorligt på mig. "Øhh... Jo, ser du," skulle jeg fortælle ham det hele? Efter en mindre pause, og en masse overvejelser, havde jeg besluttet mig for at fortælle ham det. "Da vi sad i flyet på vej hertil, ringede Harrys mobil... Han tog den op, men lagde på igen. Jeg spurgte så hvem det var, og han sagde at det ikke var nogen... Og så da i var henne i arenaen ville jeg finde ud af hvem det var, så jeg tog hans mobil.... Og.." Jeg tog en dyb indåbning, og kiggede Zayn i øjnene. "Det var Joshs," afsluttede jeg stille og kiggede ned. 

Efter en lang snak mellem mig og Zayn, havde vi aftalt, at jeg skulle prøve, at snakke med ham om det. Jeg var ikke meget for det, men det skulle vel gøres. Vi gik ind i bussen igen, og de andre drenge sad stadig med øjnene helt inde i fjernsynet. Typisk. Jeg gik hen til Harry, og hviskede ham i øret: "Kan vi snakke?" Han nikkede hurtigt, og rejste sig. Vi gik ind på i 'soveværelset', og lukkede døren.



"Hva' så babe," spurgte han og satte sig ned på en af sovepladserne. Jeg kiggede ned. "Okay..... Først og fremmest.. Værsgo," startede jeg og rakte ham hans mobil. Han kiggede en smule forvirret og forskrækket på mig. "Hvor har du fået den fra?" Spurgte han en smule skarpt. Han var måske en smule vred. "Jeg tog den fra din jakke," mumlede jeg og kiggede på ham, hvilket jeg hurtigt fortrød igen. Hans øjenbryn var hævet, og hans mundvig hang. "Hvorfor?" Han var hurtig med alle de spørgsmål, der. "Og jeg vil have at du er 100 % ærlig overfor mig!" Fortsatte han i en lidt hård tone. Rolig nu makker. "Jeg ville bare se hvem der havde haft ringet til dig i flyet," jeg følte mig lille og skyldig. Det er ikke en rar følelse. Hans ansigtsudtryk ændrede sig mere og mere til bekymring. "Fandt du så ud af det?" Spurgte Harry igen måske en smule flabet. Jeg sendte ham et 'helt ærligt' blik, og kiggede mobbeset på ham. "Det kan du bande på, at jeg gjorde," svarede jeg skarpt og koldt.
Han tog en dyb indånding, og rejste sig op. Han skulle lige til, at sige noget men jeg afbrød ham. "Hvorfor snakker du med ham?" Spurgte jeg og kunne mærke, at mange af minderne fra voldtægten kom frem igen. Det var så ubehageligt. "Jeg har brug for svar fra ham," svarede han helt normalt, og stod og kiggede ned på mig. Jeg forstod  ingenting. Jeg mærkede pludseligt, at der trillede nogle tårer ned af mine kinder. Jeg kiggede hurtigt ned igen. "Hey! Hør her.. Jeg lovede mig selv, at jeg ville finde ham der stod bag alt det, der er sket med dig.. Og jeg har ham næsten," Harry løftede min hage, og trak mig ind i et dejligt varmt kram. "Og jeg er ikke sur.. Jeg skulle have sagt det til dig!" Sagde han stille og strøg mig over håret. Jeg stod bare, og græd ned i hans skulder... Alle de forpullede minder kom frem... Jeg ville helst bare langt væk lige nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...