Be Strong (1D) 2

Chloe Malik (19 år) lever hendes liv meget godt. Hendes kæreste Harry Styles (20 år), bror Zayn Malik (21 år) og resten af One Direction er snart færdige med deres tour. Hvilket hun syntes er fedt. Man for nemlig mere tid med bedste vennerne, bror og kæresten. Men er det nu også det bedste? Kommer der nogle konflikter mellem de forskællige parter? Kommer der skænderier? Og sidst men ikke mindst.. Er hun kommet over den dag, hvor hun blev voldtaget og overfaldet af sin eks?

Hvis i vil vide mere, så følg med i Be Strong (1D) 2

54Likes
74Kommentarer
6185Visninger
AA

13. So confused!

*Om morgenen d. 21 december*
Det var lidt over en uge siden, at mig og Harry var flyttet ind i det nye hus. Jeg elskede det! Det var næsten lige hvad jeg havde drømt om... Bare meget bedre! 
Harry var allerede stået op, mens jeg stadig lå i sengen og halv sov. Jeg havde ikke lukket et øje hele natten. Mest fordi at jeg var ved lægen igår... Jeg havde haft det meget skidt på det sidste. Lægen sagde noget, som jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle høre. Han sagde, at jeg var gravid... Og jeg var fucking 2 uger henne. Hvordan kunne det gå til? Jeg havde en ubehagelig følelse i kroppen. Mest forbi at Harry ikke vidste noget om det endnu.

Mine tanker blev afbrudt af Harry, der kom ind på værelset. "Jeg køre over til Zayn," sagde han stille. Jeg mærkede, at han satte sig ned på sengen. Mine øjne var lukkede, så jeg kunne mærkeligt nok ikke se noget. Jeg mumlede et eller andet til ham, som jeg ikke engang selv vidste hvad var. Jeg var altså virkelig træt. "Vi ses senere sweetheart," han kyssede blidt og længe min pande, og rejste sig op igen. "Harry?" Jeg prøvede, ikke at mumle for meget, men det virkede ikke rigtigt. "Ja?" Jaiiiii han hørte mig. Jeg åbnede mine øjne, og kiggede direkte ind i Harrys grønne øjne. Han havde sat sig på hug på gulvet, lige foran mig.



"Hva' så babe?" Han smilede hans dejlige smil, og tog min ene hånd. "Du må ikke gå!" Jeg kiggede med et 'sad face' på ham. Han fniste en smule. "Jeg kommer snart tilbage," prøvede han, at forsvare sig selv med. "Okay. Men skynd dig," jeg flettede mine fingre ind i hans. "Bare rolig," svarede han med et lille dejligt smil. Jeg lænede mig over til ham, og gav ham et langt inderligt kys. "Vi ses," han gav mig et hurtigt kys, rejste sig op, og smuttede ud af døren. Alene... Igen!

Harrys Synsvinkel;
"Den der er også meget flot," jeg sukkede og kløede mig selv omme i nakken. Puha... Jeg vidste godt nok ikke, at det ville være så svært, at finde en forlovelsesring. Og ja... Du hørte rigtigt. Jeg ville fri til min prinsesse juleaften, foran begge vores familier. Jeg havde valgt, at tage Zayn med ned og kigge på det, da han jo var hendes bror, og jeg ville finde den perfekte ring! "Harry, nu har vi været her ned i en hel time. Tag en beslutning," Zayn var ved at være godt utålmodig. "Ja," sukkede jeg, og kiggede længe på de smukke ringe jeg havde i min hånd. Jeg kiggede op på damen bag kassen. "Jeg vil gerne have dem her, men der skal stå en speciel tekst i den ene," jeg kommanderede måske en smule, men jeg var ivrig. Hun nikkede. "Hvilken tekst vil De gerne have?" Spurgte hun med et smil. Jeg fik et lumsk smil på læben, og viftede med pegefingeren, for at vise at hun skulle komme tættere på mig. Hun gjorde det, og jeg hviskede, det jeg ville have, ind i hendes øre. 

"Okay. Det kan vi godt klare," smilede hun. Jeg nikkede tilfredst. "Du kan komme igen d. 23 så er begge ringe klar," jeg nikkede, og mig og Zayn gik ud af butikken igen." Hvad sagde du til hende?" Zayn kiggede mistænktsomt på mig. "Det for du at se," jeg blinkede til ham og satte mig ind i min bil. Zayn var lige i hælene på mig. 

Vi kørte hjem til Zayn, da jeg skulle køre ham hjem. Han steg ud af bilen, og kiggede tilbage på mig. "Vil du ikke med ind? Louis kommer om lidt," han kiggede spørgene på mig med et smil. Jeg rystede stille på hovedet. "Jeg kan ikke. Jeg havde lovet Chloe, at komme hjem så hurtigt som muligt. Hun har det ikke så godt," han nikkede. "Okay. Vi ses bro," svarede han og smækkede bildøren i. Jeg vinkede, og kørte hjem. Mærkeligt nok at han ikke spurgte mere ind til Chloe...


Chloes Synsvinkel;
Jeg havde endelig fået taget mig sammen, til at stå op. Jeg sad nede i køkkenet på en af barstolene, drak te og læste i et mode magasin. Jeg skulle jo lave et eller andet. Jeg hørte hoveddøren gå op, og skridt kom mod køkkenet. "Hallo?" Lød det. Jeg ville ønske at det var Harrys stemme, men det var det ikke, tværtimod. Jeg rejste mig op. "Er der nogen?" Lød stemmen igen. Jeg havde hørt den stemme før. En kuldegysning gled ned af min ryg... Ikke en rar en. Personen kom frem i døren. En person jeg virkelig ikke havde lyst til at tale med! Josh igen. Kunne han ikke bare smutte? 

"Nå... Så det er der du er," han kiggede på mig, og smilede et ulækkert smil. Jeg kiggede ligegyldigt på ham. "Du ved godt, at du ikke kan 'flygte' fra mig," han grinede en smule. Jeg svarede ham ikke... Han kunne fucke af H til! "Er du blevet for fin til, at tale med mig?" Han smilede lumsk, og gik tættere på mig. "Hvor er din såkaldte kæreste henne?" Han stod helt tæt på mig, og kiggede mig i øjnene. Jeg prøvede virkeligt, at undgå hans klamme blå øjne! "Det rager ikke dig," hvæsede jeg og gik et skridt bagud. Han grinte bare. "Jeg sagde jo, at jeg ville komme tilbage," hviskede han. "Bravo, og nu må du gerne gå igen," jeg hvæsede stadig af ham. Han grinte bare igen. "Du er en sjov en, hva?" Han blinkede til mig, og gik igen tættere på mig. Jeg tog et kæmpe skridt bagud, men ramte væggen. Piiiiiis! 

"Du har ingen steder, at løbe hen," han kørte hans hånd op til min kind. ADDDDDD!! Jeg skubbede ham væk, og satte i løb op ovenpå. Jeg løb ind i soveværelset, men det var nok det mest dummeste sted at løbe hen. Jeg hørte, at han kom stille og roligt op af trappen. Han skræmte mig! Jeg blev stående midt på gulvet, inde i værelset. Jeg var som frosset. Det er ret uhyggeligt. Min puls var meget høj, og jeg mærkede pludselig en kæmpe smerte i maven. Fåååck. Jeg tog mig til maven.

"Chloe?" Josh var kommet ind på værelset. "Når der er du," han kom tættere på mig. "Hold dig væk! Politiet kommer om lidt," jeg løj måske en smule... "Har du ringet til politiet? Det var dumt gjort," hans smil forsvandt mere og mere, og han øjne blev vrede. Han kom tættere og tættere på, løftede hånden, men nåede dog ikke mere før, at han med et lå nede på gulvet. Harry kom til syne. Jeg var så lettet, at tårene bare begyndte, at rende sygt hurtigt ned af mine kinder. "Er du okay?" Harry kom hen til mig, og omfavnede mig. Min helt!..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...