Be Strong (1D) 2

Chloe Malik (19 år) lever hendes liv meget godt. Hendes kæreste Harry Styles (20 år), bror Zayn Malik (21 år) og resten af One Direction er snart færdige med deres tour. Hvilket hun syntes er fedt. Man for nemlig mere tid med bedste vennerne, bror og kæresten. Men er det nu også det bedste? Kommer der nogle konflikter mellem de forskællige parter? Kommer der skænderier? Og sidst men ikke mindst.. Er hun kommet over den dag, hvor hun blev voldtaget og overfaldet af sin eks?

Hvis i vil vide mere, så følg med i Be Strong (1D) 2

54Likes
74Kommentarer
6043Visninger
AA

7. I'm Scared

Jeg åbnede stille mine øjne. Jeg satte mig halvt op i sengen, og kiggede rundt. Jeg måtte være faldet i søvn... Jeg så en lille hvid sedl ligge på Harrys hovedpude. Jeg tog den op.
'Hey babe. Jeg ville ikke vække dig, så derfor skriver jeg til dig. Mig og drengene er gået ned til arenaen for, at give den sidste koncert. Vi ses. Hazza xx.'
Nurrh hvor er han sød! Jeg smilede, og rejste mig fra sengen. Jeg kiggede mig selv i det lille spejl, der hang på væggen. Jeg så okay ud. Derefter gik jeg ind i sofaen og satte mig ned. Jeg tænde fjernsynet, og zappede lidt rundt. Der var om altid, ikke en skid. Lige idet jeg slukkede fjernsynet igen, bankede det på tour-bussens dør. Jeg rejste mig modvilligt, og gik hen for at åbnede. Jeg blev som forstenet, og stod bare og kiggede på personen.
Jeg kunne mærke, at jeg rystede af skræk. "Jeg gætter på, at du kan huske mig," sagde han med hans mørke skræmmende stemme. Jeg prøvede, at virke meget kold overfor ham... Men jeg var seriøst tæt på, at pisse i bukserne af skræk. "Hvad vil du her?" Spurgte jeg. Jeg prøvede så meget, som overhovedet muligt på at virke kold. Han havde et lumsk smil på læben. "Må man ikke besøge sin eks mere eller hvad?" Hans øjne gnisteraede. "Skrid med dig Josh!" Svarede jeg ekstremt koldt, og kiggede på ham med flammende øjne. "C'mon babe. What have I done?" Han tog et skridt tættere på mig, hvilket resulterede i at jeg tog et langt skridt bagud. "Hvad er du bange for? Jeg gør dig ikke noget," sagde han og lagde hovedet på skrå. "Skrid med dig sagde jeg," jeg var sååå tæt på, at gå i panik, da jeg hørte en velkendt stemme i det fjerne.

"Hey! Hold dig væk fra hende," lød Harrys hårde, mørke og hæse stemme. "Heldigt for dig, at din lille redningsmand er kommet! Men bare vent.. Jeg skal nok få dig, stol trykt på det," hviskede han lige ind i mit øre, sådan kun jeg hørte det. Alt vreden, alle smerterne og tabene kom frem i mig. Tårene trillede ned af mine kinder, og jeg kunne ikke holde mig tilbage mere. Jeg sprang på ham, og begyndte bare at slå løs på ham, mens jeg råbte alle mulige skældsord til ham. Han tog hænderne op foran hovedet.. Jeg kunne se hans tilfredse smil på læben. Mit hjerte pumpede og pumpede, og jeg begyndte at mærke smerterne i maven. (Fra knivstikket)
Jeg mærkede en eller anden tage fat i mig, og trække mig indtil sig. Jeg begyndte, også at slå på den person, men havde ikke kræfterne til det til sidst. Jeg troede, at jeg ville falde sammen på gulvet, men personen foran mig, gav ikke slip på mig. Jeg indåndede hans parfyme, og vidste nu at det var Harry. 

Han sagde alle mulige beroligende ord til mig, som fik mig til at slappe af. Jeg hørte Joshs stemme. Han prøvede, at smide alt skylden over på mig... Men jeg tror ikke de hoppede på den. "Hey! Du må ikke være her. Ud med dig!" Jeg hørte Pouls stemme. Han talte højst sandsynligt til Josh. 
"Ssss.. Kom," Harry prøvede at få mig væk fra hvor vi stod, men jeg var ikke ligefrem særlig villig. Han sukkede, og tog mig op i hans arme istedet. Stemmerne omkring mig, blev mindre og mindre.... Og til sidst var der ikke en eneste lyd. "Her. Sæt dig ind," sagde Harry beroligende. Han havde båret mig ud til hans og drengenes bil. Han satte mig ind på bagsædet, og satte sig ved siden af mig. Jeg lænede mig op af ham, og prøvede at falde til ro.. Det virkede. De andre drenges stemmer kom tættere og tættere på igen, og de var nu helt henne ved bilen. 

Jeg lukkede mine øjne, og prøvede kun at fokusere på Harrys hjerte banken. Den var beroligende. "Er hun okay?" Hørte jeg Zayn spørge. Tror at han havde sat sig ved siden af mig. (Sidder i midten) Jeg mærkede, at Harry trak på skuldrene. "Nu tager vi hjem, og glemmer det hele," sagde Harry stille, og bilen blev sat igang. Glemme det hele? Hvordan kan man bare sådan glemme det?
 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...