Dyrebare sekunder THG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2013
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Igang
Da 17 årige Johanna Mason bliver udtrukket til the hunger games, udvikler hun en teknik. En teknik der til ende skal gøre at hun vinder. Lavet fra the hunger games figuren Johanna Mason.

5Likes
2Kommentarer
642Visninger
AA

8. Kapitel 8

Døren lukker bag mig. Jeg ser hvordan halvdelen af mit værelse er et vindue. En vej af glas, ud til en glas altan. Min første vurdering er, at det der ikke kan bære mig. Jeg undersøger i stedet sengen, der er strøget med silke, i lyserøde og grønne farver. Bunden er af den mest glatte plastik jeg nogensinde har rørt. Carmy har et stykke legetøj, der ikke er af træ. Det er af grov plastik, som river i fingrene, når man holder hånden på det. Det er svagt lilla, og er en figur der ikke kan andet end at gø en anelse. Alligevel elsker hun det.

Carmys øjne brænder ulideligt i mit sind, og tanken om jeg aldrig skal se hende igen brænder i mig. Så går det op for mig. Jeg kan jo bare vinde. Jeg kan vinde, og komme hjem til min familie. Problemet er bare at det kan jeg ikke. Ikke nu. Jeg er blevet set stortude til udtrækningen. Jeg har virket nervøs indtil nu. Nej. Jeg har lignet en idiot. Og endnu værre. Jeg er distrikt 7. Der er ingen der vil være sponsor for sådan en ting.

Men behøver det være et problem? Jeg smiler let, da min plan udfolder sig i mit hoved. En plan der bliver udført på 3 dagen i spillet. Nu skal jeg være lille.

Jeg kigger op i loftet. For 2 dage siden blev jeg udtrukket. Idag kom jeg til Capitol med de andre sonere. Om 5 dage er jeg i dødspillet. Om 8 dage er jeg på 3 dagen i dødspillet. Et dødspil vare cirka 15 dage. Det vil sige at der om 20 dage vil stå en vinde. Det tager 3 dage at forberede vinderen, og vinderen får kronen på 3 dagen. Det vil sige om 23 dage er det her en overstået oplevelse for en af de 24. Personen kan være for alt fra distrikt 1 til distrikt 12. Det er mit job at sørge for at det bliver distrikt 7 pigesoner, altså mig.

Man kan godt sige at det bliver mit livsmål. Hvis jeg altså ikke overlever. Jeg tør vædde med at alle de andre sonere godt vil overleve, og cirka halvdelen vil gøre alt for at vinde. Det vil sige slå, mindre stærke sonere ihjel. Overflødighedshornet bliver ikke min kamp. Jeg tager den nærmeste taske, og skrider. Jeg har ikke brug for våben. Det lokker folk og ambisonere til at dræbe mig, og så er jeg så godt som død. Min taske skal være ubrugelig, hvis man selv har en.

Mine hænder glider over puden, i min seng. Jeg rør forsigtigt ved det lyserøde betræk, for at lade hånden glide ned på det orange plastik. En skuffe åbner sig hurtigt. Der ligger 3 fjernbetjeninger og én brugsanvisning. Jeg kan ikke læse.

Det er ikke vigtigt at kunne læse i distrikt 7. Råstyrke er meget bedre. Man er klog, hvis man kan stave til distrikt og Capitol. Jeg kender kun en i distrikt 7 der kan læse. Det er Wendie. Wendies forældre er rige, og har de 1000 kroner det koster at få specialundervisning i læsning. Ellers er det kun i 9 klasse, alle får et kort læseemne, så man kan læse de vigtigste ord, da chancen for at blive trukket der, er vokset.

Jeg kan stave mit fuldenavn, Carmys navn, og Satiras navn. Samt tallene fra et til ti. Så i mit hoved er det rent volapyk når jeg kigger. Jeg kan spotte alle bogstaver, men kan ikke sætte dem sammen, på den unikke måde Wendie kan. Wendie, hele distrikt 7, lyshårede 14 årige yndling.

Jeg tager forsigtigt fjernbetjeningen op. Trykker på en knap. Jeg kan høre noget åbne sig, og kigger mig forvirret omkring, da et glas med orange juice, bliver kørt ned på en metallift, og lander foran mig. Jeg tager fat i den, og den løfter sig op. Jeg drikker forsigtigt. Det må være fjernbetjeningen til drikkevarer. Jeg smager efter den syrlige smag, men det er en sødere og mere eksotisk frugt, jeg ikke kender navnet på. Det er forvirrende at der faktisk er sat et stykke appelsin på kanten. For det er jo ikke appelsinjuice? Så hvorfor gøre det?

Jeg nipper mere til drikken, og det irritere mig vanvittigt at jeg ikke kan gætte hvilken frugt det er. Jeg nævner forskellige frugter i mit hoved. Glor på appelsinen, og nipper igen til den kolde sødelige juice, der smager af alt for varm sommer, og eksotiske steder.

Snart har jeg drikket det hele, og jeg overvejer at bestille en til, bare for at pine mig endnu mere med at forsøge på at finde ud af hvilken frugt der er i. Et sekund ligger min hånd over fjernbetjeningen. Nej. De skal ikke gøre mig afhængig af luksus. Så taber jeg, og ødelægger min teknik.

Jeg ligger fjernbetjeningen ned i skuffen igen. Skuffen lukker sig stille, og jeg går hen mod glasvejen, bare for at modstå fristelsen til at bestille endnu en juice. Mine fingre glider over glasset, og jeg får et lille stød der kaster mig en smule tilbage, da jeg kommer til at røre ved en ledning. Jeg tager mig sammen og går derud

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...