Dyrebare sekunder THG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2013
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Igang
Da 17 årige Johanna Mason bliver udtrukket til the hunger games, udvikler hun en teknik. En teknik der til ende skal gøre at hun vinder. Lavet fra the hunger games figuren Johanna Mason.

5Likes
2Kommentarer
640Visninger
AA

12. Kapitel 12

En robust dreng, skød sit træsværd mod en mindre 14 årig dreng, inden han kunne nå at blokere. Han gav et skrig fra sig, og blokere 2 sekunder efter slaget havde ramt ham. Han var blevet iført træningstøj ligesom mig. Vi var alle iført det samme tøj til træning, hvilket næsten gjorde en drøm til virkelighed. At falde til i mængden. Ingen åndsvage birketræs kostumer. Der var folk der var bedre og dårligere end mig. Det var nu min plan skulle fuldføres. Jeg skulle være så dårlig som overhovedet muligt.

Distrikt 5 pigen, og distrikt 5 drengen krydsede med vilje, konstant hinandens veje. Turtelduer. Jeg satte mig ved et sted hvor man bandt knob. Jeg var den eneste der pånær distrikt 9 pigen. Hendes frisure var stram. Hun var høj, men klodset. Jeg kunne se hendes hånende blikke vær gang jeg forsøgte at binde noget. Hun var overbevist. Det så nærmest ud som om, hun havde ondt af mig, hvergang jeg skreg yes, efter at have lavet en af verdens letteste knuder. Hun rystede på hovedet, som om jeg var et lille mislykket barn.

Jeg forlod stedet efter noget tid. Distrikt 1 pigen var godt igang med at vise sig frem. Kastede knive, og ramte perfekt, klatrede lynhurtigt op i træer. Svingede sværd som var de lette. Med den samme overdrevne selvglæde på læberne. Hun var til at brække sig over.

Jeg gik hen til et af hendes træer, og skvattede med vilje vær gang jeg nåede til den anden gren. Alle ambisonerne var ved at vælte af grin. Flere sonere kom til. Alle ved at dø af grin, over hvor tumpet jeg var. Alle overbevist. Jeg tumlede ned af den, og så de nedgørende blikke. Jeg skjulte et smil. Sådan. Jeg forlod langsomt salen. Mine skridt gav genlød i det mørke rum. Dragten strammede en anelse. Jeg greb om dørhåndtaget, og lukkede langsomt den høje dør efter mig, for at gå på gangen. Nogle avoxer gik rundt med mad, i den letmøblerede gang. De gav sig til at neje af mig.

Jeg stod nogle sekunder inden jeg gik videre. Jeg åbnede døren til mit værelse. Der var igen helt uhyggeligt ryddet op. Sengen var redt. Fjernbetjeningerne lagt på plads, i størrelsesorden. Jeg trykkede på en tilfældig knap for at belønne mig selv. En kold purpurrød drik blev sendt ud. Den var pyntet med paraplyer, og smagte af bær. Endelig noget jeg kunne gætte. Hindbær, jordbær, og brombær.

Jeg havde selv smagt især vilde skovjordbær, da de skyder op af vores hus. Langt inde i skoven er der brombær, mens hindbær gror nogle 100 meter fra os. I halvt begejstring drak jeg den sødelige drik. Så kastede jeg mig på dynen. Selvom det kun var middagstid var jeg træt. Rigtig træt. Jeg kravlede under silkedynen og puttede mig. Det prægtige værelse forsvandt for mine øjne.

***

"JOHANNA! OP NU! SPILMESTERE!" skreg Stephs, pylrede stemme. Beklager Steph, men jeg nægter at iføre mig trætøj engang til. Så hellere i arenaen. Jeg hev dynen op foran mit ansigt, med det resultat at den blev revet fra mig. "NU!"

Jeg satte mig langsomt op. Søvnen i mine øjne gjorde det svært at se Steph. Det svimlede let, og Steph hev i mine arme. Så jeg kom op og stå. Mine ben var ved at kollapse af træthed, og der var intet jeg hellere ville end at kramme dynen til mig, og falde i søvn igen.  Lukke Stephs stemme ud af mit hoved, og hive den bløde dejlige Capitol dyne op på mig, og kramme den tæt ind til min krop.

Jeg gned søvn ud af øjnene. Jeg havde faldet i søvn med mit træningstøj på, så jeg fik bare smadret en børste i håret, og igang med at redde mine livlige krøller ud, til en flat frisure. Jeg blev skubbet afsted.

"De er igang med distrikt 5 drengen!" Ham kunne jeg godt huske. Brunt hår om kinderne, samt grønne katteøjne, og et rundt ansigt. "Du må skynde dig Johanna"

Jeg blev ført hen af Steph, der nærmest skubbede mig afsted. Distrikt 9 pigen så på mig med medlidenhed i den tro, jeg var elendig til at binde knudder. Selv den 12 årige pige fra distrikt 12 havde øjnene fulde af medlidenhed. Jeg satte mig ned. Distrikt 5 drengen trådte ud, med et smil på læberne, og den rystende distrikt 6 pige begyndte at gå op, og inden jeg vidste af det blev det min tur.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...