Dyrebare sekunder THG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2013
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Igang
Da 17 årige Johanna Mason bliver udtrukket til the hunger games, udvikler hun en teknik. En teknik der til ende skal gøre at hun vinder. Lavet fra the hunger games figuren Johanna Mason.

5Likes
2Kommentarer
625Visninger
AA

11. Kapitel 11

Så nu er opvisningen slut. Jeg er mindre end 5 sekunder om at rive mit birketræskostume af. Jeg smider det på mit "værelse" inden jeg spurter ind. Jeg smider mig i min seng. Den er rund, men lang nok til jeg kan ligge med strakte ben. Bunden af plastik er grøn. Det jeg har spildt er væk. Gulvet er blankpoleret, så det ligner det aldrig er sket. Selv den lille blodplet, der var umulig at se, er vasket væk. Dynen stinker af parfume og alt muligt andet. Den er blød, og overtrækket med pink betræk.

Jeg piller ved den grønne ting. Skuffen kommer ud. Brugsanvisen ligger der, samt de 3 fjernbetjeningen. Jeg tager den ene, og trykker på en knap. Nogle forskellige oste kommer ud til mig, sat på de samme pinde som den lille ret jeg fik inden de kom.

Jeg tager tallerknen, og lukker et øje. Jeg tager osten mod min mund, og tygger. Vedsiden af ligger der en lille klas af små grønne vindruer uden kerner. Osten er stærk, og smager af for meget. Vi spiser ost i distrikt 7. Mor bager nogle brændte boller, og den eneste måde at holde smagen ud på er at smøre dem til med gedeost. Rigtig meget endda.

Jeg har lyst til at spytte det ud, men sluger det som en stor klump. Jeg trykker på en knap jeg mener var eksotisk-juice knappen. Det var det ikke. I stedet kom en grøn drik, med en pind, der skød stjerner. Jeg væltede tilbage, som var det et våben. Min ost væltede ned på gulvet. Jeg kravlede tilbage med mine håndflader. Mit hjerte bankede, og jeg gav mig til at puste. Så stoppede den.

Mit hjerte bankede stadig hårdt. Mine rystende fingre, får mig til at hive den ud, og sprælsk kaste den ned på gulvet. Jeg drak drikken i en stor slurk. Den var syrlig, og smagte af citrus. Mit blik gled til stjernekasteren, der lå uskyldig dernede. 

"Johanna der er aftensmad" hvinede Demoulos.

Hendes stemme var skrigende, og jeg satte glasset på bordet. Jeg greb om døren, og trykkede sølvhåndtaget ned. Hev den hurtigt tilbage. En pige med kort sort hår, uden makeup, samt ganske normale mørkeblå øjne. Endelig et normalt menneske, der ikke er mejet ud, med alt muligt. Hun måtte være cirka 17. Hendes ansigt var neutralt, og hun havde en kort rød kjole på, med små flæser. Jeg tog en indånding. Hun var ikke specielt køn, men hun var normal, hvilket jeg var evigt taknemmelig for. 

Så slog det mig. Hun måtte være en af de der avoxer. Jeg gik siddelæns forbi hende, og hun undgik at kigge på mig. Hun gik ind på mit værelse, og samlede tingen der kastede stjerner op. Hun studerede den i et par sekunder, inden hun smed den i en pose, og forlod rummet med den. 

Min hånd greb igen om et dørhåndtag. Jeg trykkede det ned, og hev døren til mig. Gik med faste skridt ud.  Rykkede stolen ud, og satte mig på den. Blev fyldt med overdådig mad. I morgen var der træning. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...