Dyrebare sekunder THG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2013
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Igang
Da 17 årige Johanna Mason bliver udtrukket til the hunger games, udvikler hun en teknik. En teknik der til ende skal gøre at hun vinder. Lavet fra the hunger games figuren Johanna Mason.

5Likes
2Kommentarer
626Visninger
AA

1. Kapitel 1

Øksen flækker i gennem træet i en høj flækkende lyd. En dyb skråning i gennem det nyfældede træ, kommer til. Endnu en høj lyd kommer. Det er et tykt stykke træ, og jeg fatter ikke hvorfor jeg kun står og ser på min yngre søster hakke i gennem det tykke træ. Jeg ligger hovedet på skrå, glor let på hende, mens øksen igen flækker svagt i gennem. Hun har stået og hakket på det træ i cirka en halv time, og jeg har stået her og gloet på hende i cirka en halv time. Den 13 årige stærke bygning, der næsten er højere end mig, står og hugger opgivende i et stykke træ. Hun er knapt nået igennem barken endnu.

"Så gør det selv Johanna" snerre hun, og ligger øksen ned, i en vred hurtig bevægelse. Surmulende går hun i gennem græsset. "Så gør det selv"

Jeg træder lidt frem, og hun stiller sig på det sted jeg stod før. Hun kigger misbilligende med et stort smil, da jeg griber om øksen. Den er tung. Jeg hiver den op, og den falder lidt tilbage. Jeg hiver øksen frem af, og kniber øjnene sammen. Lyden er enorm, og jeg kan næsten høre hvordan jeg hurtig flækker den. Jeg høre Satiras latter, og åbner forvirret øjnene igen. Kun en ridse. Selv Satiras hul i barken er større end det her. Satira er ved at dø af latter. Jeg snerre hurtigt af hende, hvilket får hende til at holde kæft.

Jeg ligger alle mine kræfter i øksen. Kniber mine øjne sammen, til to små ridser, så jeg knapt kan skimte øksen. Bukker mig bag ud, og skyder den afsted. Jeg venter på Satiras rungende hestelatter. Der går flere sekunder, men da hun ikke siger noget åbner jeg øjnene. Det store træstykke er blevet halveret. Fuldstændig halvveret. Bag mig står Satira chokeret, og kiggede med vidt åbne øjne. Jeg smiler let, da jeg er kommet over chokken. Så er den her høstdag åbenbart ikke en dårlig dag. Jeg er heldig.

Jeg fløjter og ligger øksen, og sender et blik til den stadig chokerede Satira. Jeg klapper hende på skulderen og smiler, samt nikker til hende. 

"Slå den søs"

"Hva...hva...hvad"

Jeg griner. Det er fantastisk at se Satira chokeret. Hun ser pisse dum ud. Med åben mund, og øjnene ved at proppe ud, samt det brune hår i en spralsk fletning. Hendes hår er en blanding af bræk og leverpostej fra distrikt 10. Hendes fletning er sjusket. Min mor har aldrig været god til frisurer, alligevel kan hun ikke døje løsthængende hår på piger, så hun har forsøgt at give Satira en fletning, som er bøjet i smertefulde vinkler. Jeg slap med en hestehale, da jeg er den ældste. Det er kun Satira og 7 årige Carmy hun gider flette håret på.

Carmy er den mest charmerende og nuttede pige i hele distrikt 7. Hvis i er i tvivl, så har selv jeg måtte konstatere det. Hun har nøddebrunt hår, og smukke blå charmerende øjne. Hun smiler meget, og er venlig over for alt. Hun har enkelt fregner på næsen, og små smilehuller, der gør hende langt for perfektion, hvilket er det der gør hende så nuttet. Alligevel ser hun ældre ud som alle pånær mig i distrikt 7 gør. Hun ligner en på 12. Hun er høj, og trods hendes fregner, er hendes ansigt modent. Altså når hun ikke smiler.

"Årh det glemte jeg forfanden. Glædelig høstdag dit røvhul" jeg gav hende en lussing, og hun gengældte mig. Jeg tog mig til min kind. Den hævede svagt. Jeg smilede til hende. Høstlussingen. Jeg kiggede op på hende, for det kunne jeg. "Dit røvhul! Hvor kunne du!"

"Du startede"

"Det gør jeg altid"

"Det var derfor jeg slog dig Johanna"

"Årh, lad nu vær med at være så pisse moden. Lev dit liv tøs. Du er knap 13"

"Det er dig der skal stoppe med at være umoden"

"Du virker så pisse kedelig"

"Jeg opføre mig ordentligt, kære storesøster, hvis du da ved hvad det ord betyder"

"Du opføre dig pisse kedeligt"

"Right"

"Erkender du det?"

"Nej"

"Fuck dig"

"Jeg ville sige i lige måde"

"Fuck dig"

Jeg kunne mærke lussingen, på bulen på min kind, der nu hævede endnu mere. Jeg smilede til hende, og hun snerrede af mig.

"Nå. Så du vil slås"

"Så kun den ene gang"

Hun hoppede hen af mig, og kylede mig ned mod græsset, ved at holde på mine hænder. Jeg snerrede af hende, og lænnede mig til siden, og fik dermed kommandoen over min søster. Jeg sparkede hende, og hun bed mig. Jeg slog hendes hoved væk.

"Hvad er det dog i laver" skreg mor. Hun vinkede desperat til os, og det var Safira der fik et hoved smurt ind i sten, græs, mudder, og jord op, for at se på mor. Lad os sige det på den blide måde. Mor var ikke glad. Faktisk var hun pisse sur, og hun blev kun mere vred, da hun så at det hår hun havde brugt timer på at rede, som tilfældigvis sad på mit hoved, var blevet så krøllet som før. "Kan ikke så komme ind!"

"Undskyld" mumlede Safira, og hang med hovedet. Hun vendte sig mod mig, og snerrede, og sendte et koldt blik. inden hun igen så på mor. "Undskyld mor"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...