The Styles Triplets ~ 5 Seconds Of Summer & One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Igang
Katelyn Irwin og Ashton Irwin. To søskende som flytter fra Australien til England, for at Ashton kan starte på en ny. Katelyn er ikke så glad for det, men hun vil gøre alt for sin bror!
Tingen er bare at Katelyn støder ind i Harry Styles, og senere hans bror Marcel Styles. De er begge vildt forskellige, men begge går og hvisker om en speciel Edward.
Imens kommer der også bal dagen før Juleaften, og et skuespil som skal opsættes på skolen. Katelyn møder udfordringer og har flere problemer end før, mens Ashton klarer sig udmærket, får nye venner og klarer sig perfekt. Men hendes nysgerrighed over denne Edward kan godt give hende problemer...
Spørgsmålet er om Katelyn kan finde ud a det? Om julen ville ende godt for hende?

65Likes
33Kommentarer
10194Visninger
AA

10. 9th December ~ "It's a surprise"

 ”Kommer du med hen og underholder mig, mens Louis træner?” Spurgte Eleanor med en hånd på min skulder. Sidste time på dagen var slut, jeg skulle bare aflevere mine bøger i mit skab, og så kunne jeg gå stille og roligt hjem. Men Eleanor så vist ud til at have andre planer for mig. ”Tja... Egentlig ville jeg hellere drikke en kop varm kakao med skumfiduser, men det skader vel ikke at udsætte det lidt.” Det var bare for at være venlig. Der var ingen grund til at provokere folk når man lige var startet. Det ville give et dårligt ry.

”Fedt! Ses vi i kælderen om fem minutter?” Spurgte hun med løftede øjenbryn. Jeg nikkede hurtigt, og straks var hun luntet afsted med favnen fyldt med bøger, hen mod sit skab. Det samme gjorde jeg. Mine bøger blev hurtigt kastet ind i skabet, hvorefter lågen blev smækket. Det gav en smule opmærksomhed på gangen, men jeg måtte skynde mig. Jeg havde ingen anelse om hvor kælderen var, eller hvordan man kom derned? Virkelig flot klaret Katelyn!

Det første mine øjne søgte efter var et kort. Et kort over skolen, så jeg kunne finde vej til kælderen, men det eneste jeg kunne se var reklamer, udtagelser, begivenheder og gamle stemmeplakater. Skidt, nu fandt jeg aldrig vej til kælderen! Og jeg havde ikke engang Eleanors mobil nummer.

”Hey Katelyn!” jeg vendte mig om og så Niall med sit brede smil, ”skal lige spørge dig om noget.” Han kom langsomt hen mod mig, hvilket fik mig til at trippe med foden. Skulle han gå så langsomt? Jeg havde faktisk en tidsplan, indtil det med vejen til kælderen kom i vejen, og nu skildpadde Niall! ”What's going on?” Spurgte jeg, og kiggede et øjeblik på mit ur, hvor der allerede var gået tre minutter. Lad os bare håbe Eleanor kunne klare at jeg blev fem minutter forsinket, eller femten!

”Der er lige blevet sat et skøjtebane op i byen, og jeg tænkte... ja vi kunne se en film først, skøjte og så spise lidt? Du ved, for at lære hinanden bedre at kende.” Han kløede sig akavet i nakken, og kiggede for det meste ned i jorden. Gud, hvorfor var drenge så meget sødere når de var akavet? ”Det vil jeg gerne, skal vi sige i morgen? Jeg kan stå klar ude foran min dør klokken tre.” Sagde jeg med et smil, og fik øjenkontakt med mig. Hans øjne var dejlige blå. De havde en dejlig kold farve, men de varmede alligevel. ”Jeg er der på slaget.” Han blinkede med det ene øje, og skulle til at gå, men jeg stoppede ham hurtigt med en hånd på hans skulder.

”Oh, og nu når du er her, vil du så ikke vise mig vej til kælderen? Jeg er allerede forsinket, og Eleanor står sikkert dernede og venter på mig.” Spurgte jeg. Han trak på skuldrene og mumlede et okay. Sammen gik vi rundt om hjørner, gennem døre og til sidst ved en trappe. Jeg fortalte Niall han ikke behøvede at følge mig længere, men han insisterede.

Højlydte råb og grin blev højere, jo længere ned vi kom. Der kom også damp ud fra nogle rum, og et par gange fyre kun med et håndklæde rundt om livet. På et tidspunkt blev en af drengenes håndklæde hevet af, men Niall nåede at dække mine øjne til med hans hånd.

”God, hvorfor Eleanor? Hvorfor?” Mumlede jeg for mig selv, stadig med Nialls hånd over mine øjne. ”Bare rolig, vi burde snart være forbi dem.” Grinte han. Efter vi havde gået et par meter endnu, mens lyden af drengede grin, sang og bandeord lød i mine ører, hørte jeg endelig Eleanors lette grin. Niall fjernede sine hænder, og straks mødte jeg Eleanors varme smil.

”Hey Katelyn, tænk du ikke farede vild.” Grinte hun. Louis stod ved siden af hende i sit fodboldtøj. ”Jeg farede på en måde vild. Men Niall her hjalp mig heldigvis.” Sagde jeg og pegede på Niall, der viste et tandpasta smil og vinkede med hånden. Eleanor nikkede anerkendende og kiggede så hen på mig. ”Nårh, men træningen starter lige om lidt. Kommer du Katelyn?” Spurgte hun og pegede ind mod hallen. ”Ja. Tak for at følge mig herned Niall, og redde mig fra nøgne drenge. Så vi ses i morgen?” Spurgte jeg, bare for at konstatere det. ”Ja, ja. Bare rolig. Jeg svigter dig ikke! Ses!” Han vinkede hurtigt og smuttede så.

* * *

Der var gået omkring en time. I omkring en halv time havde Eleanor og jeg observeret Louis træne, indtil jeg blev en smule træt af at glo på dem sparke til den bold. Så efter det kom vi til at snakke om alt mellem himmel og jord. Vi fik talt om hinandens liv, skolen, arrangementer og meget andet. Hun var rar. En rar køn pige syntes jeg ikke man mødte hver dag. Enten var de mega kønne og bitchede, eller kønne og dumme. Men Eleanor var både køn og klog. Et plus!

”Så dig og Niall?” Spurgte hun med øjnene fokuseret mod banen, hvor det så ud til en kort kamp skulle til at begynde. ”Njah! Han er en sød og rar fyr, men vi prøver bare at lære hinanden at kende, siden vi skal følges til juleballet.” Forklarede jeg hurtigt, før hun lavede et stort nummer ud af det. Det var der ingen grund til. Altså, det var bare to skoleelver som fulgtes ad til et bal, de ville jo ikke ende med at blive gift og få fire børn!

”Skal du følges med Niall?!” Spurgte hun med store øjne. ”Ja, men bare som venner! Der ligger intet i det. Ingen grund til at sprede det rundt omkring.” Hun slappede lidt mere af, men så stadig lidt overrasket ud. Jeg havde lyst til at spørge hende om hun ikke skulle følges med Louis, men spørgsmålet var bare hvor grænsen var. Well, det var forsøget værd.

”Hvad med dig og Louis? Skal I to ikke følges?” Spurgte jeg drillende og puffede let til hende skulder. Hendes kinder blev straks let lyserøde, og hendes blik søgte igen ned mod Louis. ”Vi... skal ikke følges. Som det ser ud nu ender jeg sikkert sammen med Calum, og Louis tager sikkert som en god bror sin søster Charlotte med.” Skuffet kiggede hun ned i sine hænder og fumlede med dem. Hun skulle ikke ende med Calum, hun skulle bare følges med Louis!

”Men jeg troede seriøst dig og Harry ville tage af sted sammen.” Grinte hun let, men da jeg kiggede olmt på hende gav hun mig et akavet blik, og tog sin mobil op af lommen. ”Hvorfor skulle jeg følges med Harry?” ”Du ved... I ser ud til at have en god kemi! Men du skal jo følges med Niall, så bare glem det!” Jeg mumlede et okay, men kunne ikke glemme det. Eleanor havde på en måde ret. Vi så ud til at have en god kemi, han gik mig til at smile, var sød og gjorde mig glad. Nej, ikke nu! Jeg skulle fokusere på Niall og hygge mig med ham i morgen.

”Det var nok for i dag drenge! Gå ind og tag et bad!” Råbte træneren og pegede hen mod omklædningsrummene. Eleanor daskede let til min skulder og gik så ned mod banen, med mig i hælene. Elegant gjort blev det ikke. Eleanor hoppede over alle sæderne hurtigt, mens jeg snublede hele tiden. Da vi endte nede ved banen, begge i god behold, stod vi straks foran Louis der lige havde nået at tage trøjen af. Svedig med god overkrop, god kombinering! Nej, drop det! Eleanor skulle have ham.

”Hyggede I jer deroppe?” Spurgte Louis forpustet og tørrede noget af sit sved af med sin trøje. Med et ordentligt synk, nikkede jeg og kiggede for det meste ned i gulvet, da drenge i bar overkrop virkelig fik mig helt oppe at køre! ”Ja, vi fik snakket rigtig godt igennem, ikke Katelyn?” Sagde Eleanor og lavede sit sædvanlige søde Eleanor smil. Jeg nikkede bekræftende til hende. ”Jamen, ses vi så ude foran skolen om 15-20 minutter?” Spurgte han og kiggede på uret over ham. Eleanor svarede hurtigt ja og tog mig så under armen, for at føre mig udenom omklædningsrummene og ud foran skolen.

* * *

Det virkede som år før Louis kom, og jeg kunne komme hjem. Men jeg nød det sammen med Eleanor, allerede nu kunne jeg se hende som en fremtidig god veninde. Da Eleanor og Louis langsomt faldt i snak, prøvede jeg at snige mig væk, da en greb fat i min skulder, og fik mig vendt om.

”Skal jeg ikke køre dig hjem Katelyn?” Spurgte Louis med løftede øjenbryn og et drenget smil. Forvirret kiggede jeg fra Eleanor og Louis, som begge stod med et smil. Jeg troede ellers de gerne ville være lidt alene, måske var det mest mig som gerne ville have de skulle. Men et lift hjem kunne vel ikke skade, desuden orkede jeg ikke at gå hjem! ”Hvorfor ikke?” Sagde jeg og satte mig ind på bagsædet, hvor Eleanor og Louis ting hurtigt blev kastet ind, hvorefter de satte sig forrest. Louis fik startet sin bil og åbnede sin GPS. Jeg fik fortalt adressen, og straks lukkede han GPS'en ned, da han allerede vidste hvor det var.

”Nårh jo!” udbrød Louis mens han kørte, ”tillykke med rollen! Det bliver spændene at måske spille sammen med dig!” ”I lige måde.” Sagde jeg akavet og så Eleanors ansigt i sidespejlet, der begyndte at se en smule trist ud.

”Men bare for at høre, hvem har I så inviteret til ballet?” Spurgte jeg som emneskift. Det var nok det forkerte spørgsmål, men kunne ikke finde på andet, da det emne var det første der poppede op i mit hoved, pågrund af at Eleanor og jeg havde siddet og plapret løs om det. ”Godt spørgsmål! Ikke nogen indtil videre. Men hvis jeg ikke finder nogen, så overvejer jeg Hannah Walker fra cheerleader holdet.” Forklarede han.

”Jamen... Det lyder jo hyggeligt! Men det du siger er altså, at hvis du finder nogen at invitere, så går du med den person?” Spurgte jeg. Min hjerne var straks i gang med at planlægge en perfekt plan, som ville få Eleanor og Louis til at følges til ballet. Bare det nu ikke virkede for påtrængende, eller sært. ”Jaa... Hvorfor spørger du?” Forvirret kiggede han i bakspejlet for at se mit ansigtsudtryk, og da vi fik øjenkontakt fik han straks en rynke mellem øjenbrynene.

”Ikke for noget! Jeg kan se jeg er hjemme nu, så vi ses!” Lige i det bilen stoppede, var jeg som James Bond og hoppede ud af bilen. Det eneste jeg hørte var et vi ses og lyden af bilhjul der kørte hen af asfalten.

Døren ind til mit hus blev hurtigt slået op med et brag, og de få malerier der hængte på væggen svajede let fra side til side. Der var egentlig ingen grund til at smække med døren, men det virkede som en god måde at komme af med sin stress. Det eneste der manglede nu, var en boksebold som jeg kunne slå til.

Jeg måtte lægge en plan. Der var stadig omkring tretten dage tilbage at få de to sammen. Men teaterstykket blev vist en forhindring. Det så ud til jeg var en klods foran deres fødder. Den åndssvage rolle Blue havde givet mig, gjorde det sværere at få Eleanor og Louis sammen, siden Louis og jeg skal spille forelsket. Det var skuespil, men alligevel kunne det godt have en stor rolle. Tit hørte man om skuespiller som kom sammen efter de havde spillet sammen i en film eller noget. Bare det ikke skete for Louis og jeg, det ville ødelægge det hele.

”Lad være med at tage jakken af, og kom i stedet med mig!” Råbte Ashton mens han gik ned af trapperne. Han havde sine trommestikker i hånden og sin jakke i den anden. ”Hvad skal vi da?” Spurgte jeg sukkende. Jeg håbede han ville have mig til at gå udenfor og åbne et bagagerum for ham eller sådan noget, for intet kunne få mig til at tage nogen steder hen. Intet! Jeg havde brug for en dejlig kop varm te eller kakao. ”Det er en overraskelse.” Svarede Ashton med løftede øjenbryn.

Et suk forlod min mund. Egentlig ville jeg ønske jeg havde et valg, men hvis jeg begyndte at lægge mig ned eller sidde på gulvet i protest, vidste jeg at Ashton ville trække eller bære mig hvorhen vi nu skal hen, og jeg ville ende med blå mærker eller splinter i min bagdel. Men det var vel forsøget værd.

”Ashton, jeg gider ikke.” Mumlede jeg og skulle til at lyne min jakke op, da han stoppede mig og lukkede den helt op. ”Men det skal du.” Sagde han bestemt. Jeg mumlede et stille nej og satte mig ned på gulvet. Han lagde sine trommestikker i baglommen, tog jakken på og startede med at hive lidt i mig. Men jeg var stædig og blev siddende. Igen hev han lidt i mig, men lidt hårdere denne gang.

”Kom nu Katelyn, det er en god overraskelse.” Sagde han muntert og begyndte at trække mig hen af gulvet. ”Nej, det er koldt og jeg er træt!” Klagede jeg og holdte fast i dørkammen. ”Dit dovendyr, du vil fortryde hvis du ikke tager med!” ”Okay, men så vil jeg have en kop kakao på dine penge.” Konstaterede jeg. Han grinte højt og nikkede. Så fik man da noget ud af overraskelsen.

Eftersom jeg blev tvunget, forlangte jeg også at blive båret ud til bilen. Vi begge satte os ind i bilen. Ashton bag rattet og mig på bagsædet, hvor jeg havde mit hoved nede i min mobil, og tjekkede FaceBook. Godt nok var det en smule glat på vejen, og ikke alle i familien var trygge ved at køre med Ashton, men det skulle nok gå. Håbede jeg.

Efter nogle minutters kørsel med FaceBook og gode gamle 90'er sange, kom vi hen til et pizza sted. Det så meget hyggeligt ud. Med store lysene bogstaver var der stavet Domino's på toppen af stedet. ”Så den store overraskelse er her?” Spurgte jeg skeptisk og pegede på det store neonfarvet skilt, der kunne ses på kilometers afstand. ”Ja. Men tro mig, det bliver bedre!” Vi begge steg ud af bilen og kom hurtigt derind, da det var mega koldt udenfor! Man kunne godt mærke vinteren var kommet til England. Eller, den var i hvert fald meget værre end i Australien... Men underligt nok! Når det var vinter i England, var det sommer i Australien.

Da vi kom indenfor ramte den kraftige lugt af pizza min næse. Nogle få stod i kø til at få deres pizzaer, mens andre sad ned i grupper eller par og spiste. ”Kom med ud i baglokalet.” Sagde Ashton og gik hen mod en dør, lige ved siden af toilettet. Lækkert. Omme på den anden side af døren fandt vi Michael, Luke og Calum. Alle sammen med deres bass og guitar. Ashton hilste hurtigt på dem alle, mens jeg stod akavet tilbage og kiggede rundt.

”Og Katelyn er her allerede!” Udbrød Luke glad og gav mig et hurtigt kram. Venligt lagde jeg armene om ham og krammede igen. ”Jeg troede først familien kom om en halvtime en time.” Mumlede Michael, mens han stemmede sin guitar. ”Katelyn må godt. Hun er VIP i dag til vores show.” Sagde Ashton stolt og lagde en arm rundt om mig.

”Så I skal faktisk spille nu?” Spurgte jeg med store øjne. De alle sammen nikkede grinende, mens Michael holdte sin guitar oppe. ”Vi gør os ikke klar for sjov.” De var alle allerede i gang med at snakke sammen omkring hvordan de skulle spille, noder og om hvor stort et publikum der var. I al forvirringen stillede jeg mig akavet ved siden af døren, med armene over kors.

”Bare sæt dig ud og find en god plads. Mor og far kommer også senere. Vi går på om ti minutter.” Sagde Ashton og åbnede døren for mig. Taknemmelig smilte jeg og gik ud af døren, hvorefter et smæld lød bag mig, da jeg var kommet gennem den.

Folk sad stadig og spiste, men der var et par borde fri. En ung medarbejder løb hurtigt hen til de forladte borde, fik ryddet af og vasket bordet. Der lugtede meget syntetisk ved de nyvaskede borde, men jeg satte mig ned. Bordet var tæt på scenen, og jeg ville ikke misse min brors første koncert. Helt ensomt satte jeg mig ned ved et halv stort bord, og tog jakken af. En mand løb rundt oppe på den lille scene og ordnede lys og lyd. På væggene hang der nogle få flyers med stedet og bandets navn. '5 Seconds Of Summer spiller mandag i Domino's klokken fire'.

Nogle få fra skolen sad her, og ventede sikkert på drengene gik i gang med at spille. Klokken nærmede sig også hurtigt fire. Lige nu kunne jeg egentlig godt bruge den kop kakao, men jeg ville helst ikke forstyrre dem før de skulle på scenen. Hvad gjorde man så, når man også havde glemt sin pung? Det ville ligesom ikke nytte noget at gå op og bestille en kop kakao, og sige man betalte tilbage senere. Nu til dags stolede folk ikke på hinanden.

”Brug for selskab?” Spurgte en bag mig. Langsomt vendte jeg mig om, klar til at give en fyr en ordentlig afvisning, da Harry stod foran mig. ”Nej, nærmere en kop varm kakao,” svarede jeg. Han grinte let og satte sig ned ved siden af mig. ”hvad laver du her?” ”Kommer for at støtte en ven, og høre noget god musik sammen med min søster. Jeg gætter på du skal høre din bror.” Svagt nikkede jeg, og lod blikket glide hen mod scenen, hvor alt så klar ud til man kunne spille.

”Hvor er din søster så henne?” Spurgte jeg, stadig med blikket låst fast til scenen. Helt klar til at se dem gå på scenen. ”Hun er oppe og købe noget pizza til os,” svarede han og knipsede med fingrene, så jeg kiggede mod ham igen, ”vil du have en kop kakao med?” ”Det behøver I virkelig ikke. Ashton betaler for en, efter han har spillet.” Svarede jeg hurtigt. Ikke om ham og hans søster skulle bruge penge på mig. Hvis forældrene havde fire børn, så måtte der ikke være så meget til andre.

Han rystede på hovedet og rejste sig hurtigt op. ”Bliv her.” Mumlede han og gik op mod disken. Jeg prøvede at stoppe ham, men ville ikke trække for meget opmærksomhed, vil at skrige han ikke skulle gøre det. Opgivende bankede jeg hovedet ned i bordet en gang, og kiggede så mod baglokalet hvor drengene kom ud.

En lille, lidt buttet, italiensk man stillede sig op på scenen med en mikrofon. ”Alle sammen! Giv en hånd til bandet 5 Seconds Of Summer.” Alle klappede, inklusiv mig, mens de gik op på scenen og stillede sig klar.

Harry og en pige med meget svagt brunt hår stod bag ham. De satte sig begge ned. Hende med en pizza bakke og ham med en kop varm kakao, og to glas colaer. ”Harry din idiot, det skulle du ikke have gjort. Ashton betaler dig bagefter.” Sagde jeg, og tog imod den. ”Det gør ikke noget. Vi har penge nok i familien, ikke også Gemma?” Sagde han og kiggede på pigen, som jeg ville skyde på var hans søster Gemma. Hun nikkede ivrigt, og stoppede et stykke pizza i munden.

”Hey alle sammen! Vi vil gerne starte med et nummer vi selv har skrevet. Det hedder Out of my limit.” Sagde Luke og begyndte at spille. Da musikken rigtig kom i gang jublede folk og piftede. De havde lagt ud med en nogenlunde hurtig sang. De skulle jo i gang. Nogle rejste sig op og dansede til musikken, mens nogen blev ved med at spise. Det må være rart for Ashton at kunne spille, og folk jublede af ham, i stedet for de buhede og gik. Som hjemme i Australien.

Måske var det en god ting at flytte. Det hele går jo godt, far han kunne nemt få et job. Han havde en god uddannelse, haft et meget godt job og var jo helt igennem enestående til at arbejde. Noget måtte være desperat efter ham!

”Kom med op og dans!” Råbte Harry. Jeg skulle til at svare, da han greb fat om mit håndled, og trak mig med hen mod flokken. Vi bevægede os i takt med musikken. Der blev grint meget og danset meget. Godt nok følte jeg mig som Bambi på glatis, men jeg havde det sjovt, det var vel det vigtigste. 

------------------------------------------------------------

Er ked af at jeg publicerede så sent i går, men så hobitten sammen med familien og havde en ordentlig hovedpine samtidig... Men jeg klarede det! den var god som altid og jeg kan ikke vente til to'eren!! :))

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...