The Styles Triplets ~ 5 Seconds Of Summer & One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Igang
Katelyn Irwin og Ashton Irwin. To søskende som flytter fra Australien til England, for at Ashton kan starte på en ny. Katelyn er ikke så glad for det, men hun vil gøre alt for sin bror!
Tingen er bare at Katelyn støder ind i Harry Styles, og senere hans bror Marcel Styles. De er begge vildt forskellige, men begge går og hvisker om en speciel Edward.
Imens kommer der også bal dagen før Juleaften, og et skuespil som skal opsættes på skolen. Katelyn møder udfordringer og har flere problemer end før, mens Ashton klarer sig udmærket, får nye venner og klarer sig perfekt. Men hendes nysgerrighed over denne Edward kan godt give hende problemer...
Spørgsmålet er om Katelyn kan finde ud a det? Om julen ville ende godt for hende?

66Likes
33Kommentarer
10564Visninger
AA

5. 4th December ~ "You've got a twinbrother?!"

Efter fysik i går var Harry og nørdede Harry gået hurtigt ud. Vi havde fri bagefter, så jeg kunne ikke snakke med dem senere og få at vide hvad der foregik. Jeg var blevet helt forvirret over Harry klonerne var kommet ind i lokalet på samme tid. Både udklædt og ikke udklædt. Enten havde jeg fået et ordentlig slag i hovedet eller så havde han en bror? En tvillingebror?

”Vågn op søs. Vi er her.” Ashton skubbede til min skulder og fik mig ud af mine tanker. I dag havde vi taget skolebussen, da min mor sov over sig. Så der var ingen lækker morgenmad i dag, kun ristede toast med smør. Vi steg ud af bussen som de andre elever og gik hen mod skolen. Dag efter dag havde alle eleverne vænnet sig til det, og lært vi nu gik her og ignorerede os nærmest. Nogle af dem kunne da godt finde på at smile til os og sige hej eller godmorgen, ud over det blev vi behandlet som alle andre.

”Du må klare dig selv i dag K, Luke har inviteret mig til at møde nogen andre fra musik. Men vi kan spise sammen til forkost hvis du vil?” K. Noget Ashton var begyndt at kalde mig da han var blevet mere selvsikker. Venner og den her skole havde gjort ham mere selvsikker og glad. Aldrig i mit liv havde jeg set ham stå tidligt op i tre dage i træk. Det var ny rekord! Normalt stod han aldrig op og pjækkede fra skole.

”Det er helt okay. Jeg har alligevel noget som jeg skal finde ud af, med hensyn til nogen.” Svarede jeg og hentød til det med Harry og hans bror, klon, hvad det nu var!

”Julebal den 23 december. Kom endelig og glem ikke en date!” En pige rakte to flyers og gik så videre. Jeg studerede den hurtigt og smilte så stort. Bal! I hele ens teenage liv plejede det her at være det man glædede sig mest til. Men aldrig havde jeg troet det ville ligge i juletiden? Betød det så også de havde endnu et bal før man tog sin eksamen og gik ud? Whatever! Jeg skulle til bal!

”Ashton! De holder bal! Enhver piges drøm! Jeg skal finde kjole, finde ud af hvordan mit hår og makeup skal sidde, jeg skal.. finde en date?” Min stemme blev lav ved det med date. På den gamle skole havde jeg sikkert taget nogle af mine venner med. Men på den her skole kendte jeg næsten ingen, udover Harry som jeg kendte nogenlunde, for at tage sin bror ville nok være lidt sært.

”Det lyder godt. Jeg skal mødes med Luke. Ses!” Han kom hurtigt i omsving var straks ude af syne. Jeg puttede flyeren ned i min taske og gik så hen mod mit skab for at aflevere nogle af mine bøger. Næste time var idræt. Godt nok havde jeg ikke bedt om det, men skolen forlangte vi skulle have det, siden nutidens ungdom ikke fik nok motion. Ashton skulle vist også være med. Han havde ekstra idræt siden han valgte det. Motion var ikke rigtig mig, men hvis jeg kunne leve længere eller blev tvunget til det, så gjorde jeg det.

* * *
Jeg trådte ind i salen i mit idrætstøj som skolen havde givet mig, og mit let krøllede hår der var sat op i en hestehale. Forvirret kiggede jeg mig omkring for at se om der var nogle jeg kunne snakke med, i stedet for at stå akavet tilbage og glo. Ingen. For første gang var jeg faktisk alene i skolen. Normalt havde jeg altid nogen at snakke med, men her kendte jeg ingen.

”Hey, Katelyn, ikke sandt?” Jeg vendte mig om og så Eleanor. Hun smilte let. Bag hende gik Louis og Sophia. ”Jo. Det er mig. Pigen fra Australien.” Sagde jeg akavet og lavede en mærkelig posering. Hun nikkede og kiggede så akavet ned i jorden. Jep. Det her var ikke ligefrem den bedste samtale i verden.

”Såå... Nogle søskende, bedstevenner, kærester?” Spurgte jeg akavet og trådte mig selv over fødderne. Hun smilte svagt og kiggede sig så over skulderen hvor Louis stod. Allerede der var det klart. Enten var de kærester, eller så var hun vild med ham. ”Ehm.. Ikke helt. Der sker ikke så meget i mit liv. Jeg har dem som jeg har brug for, mere kunne jeg ikke ønske mig.” Svarede hun og rettede sin opmærksomhed mod mig igen. Jeg lagde hovedet på skrå og havde et smørret smil på læberne.

”Så ingen kæreste som Louis?” Spurgte jeg, og straks kom den røde farve frem i hendes kinder. Genert kiggede hun ned i jorden og grinte så svagt. ”Nej, Louis og jeg er bare gode venner. Intet drama der,” løgn det hele, hun var tydeligvis vild med ham, ”hvad med dig? Harry og dig så ud til at snakke godt sammen.” Emneskift. Endnu et tydeligt bevis på hun var vild med ham. ”Han er ikke min type. Og så tror jeg han holder noget hemmeligt for mig.” Svarede jeg kort.

”Hva' så?” Når man snakkede om solen. ”Hey Harry.” Hilste Eleanor og vinkede kort. Jeg sukkede kort og rullede øjne. Årh, det var ude med ham!

”Kan jeg snakke med dig Harry, under fire øjne?” Spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn. Forvirret nikkede han og gik hen mod mig. Eleanor blinkede med det ene øje og gik, mens jeg bare rakte tunge.

”Hvad sker der?” Spurgte han og puttede hænderne i lommen. ”Prøver du at forvirre mig eller hvad er du ude på? Har du lært at lave en klon i kemi? Er du tryllekunstner? Har du fået en til at få lavet en plastikoperation?” Han rystede forvirret på hovedet og prøvede at grine det væk.

”Hvad snakker du om?” Han rynkede panden og kløede sig i nakken. Nervøse træk. Han var usikker på hvad han skulle svare. Hvorfor vidste jeg egentlig så meget om kropssprog? ”Marcel? Whoever han nu er, hvad er det så du har gang i?” Spurgte jeg frustreret og slog ud med armene. Folk begyndte at kigge på os, siden jeg langsomt hævede min stemme.

”Klon? Marcel? Du må have mødt min bror, Marcel! Godt nok ligner vi hinanden, men vi har i hvert fald ikke samme personlighed. Vi er meget forskellige.” Forklarede han og slikkede sig om sine finde let lyserøde læber. Jeg lagde hovedet på skrå og kiggede forvirret på ham.

Jeg åbnede munden for at spørge, men blev afbrudt af en. ”Han er her heller ikke i dag?” Sagde Marcel bag Harry. Jeg pegede forvirret med åben mund på dem begge og stod totalt lost. ”Vi kan ikke gøre noget Marcel. Edward lever sit eget liv, vi kan ikke kontrollere det. Lad os bare vente. Måske dukker han op.” Hviskede Harry, men højt nok til at jeg kunne høre det. Marcel stod bag Harry. Harry stod bag Marcel? Nej, det her var for sygt! Harry, Marcel, Harry, Marcel, Harry, Marcel, Harry, Marcel...

”Eh.. Uh.. Øhm.. De.. I...” Forvirret løftede jeg mit ene øjenbryn og skulle til at spørge hvad der skete, da jeg stadig var meget forvirret, men Marcel kom mig i forkøbet. ”Ehm... H-hej K-K-Ka-ately-yn.” Mumlede han klodset og var hurtigt ude af syne. Han lød ellers så selvsikker når han talte med Harry. Var der et eller andet galt med mig? Havde jeg noget mellem tænderne?

”Så du har en tvillingebror?” Spurgte jeg og kiggede hen mod Marcel, der rettede på sine briller som altid og gik hen til sine venner, der stod med inhalere og bøjler. ”Jaa...” Svarede han og lagde hovedet på skrå, mens hans øjne var fokuseret på Marcel.

”Hvad mener du med Jaa..?” Han sukkede dybt, kiggede ned i jorden og rystede så på hovedet. ”Ikke noget. Bare glem det.” Sagde han. Jeg skulle til at spørge om noget mere, men igen blev jeg afbrudt af en fløjte, som kom fra en af lærerne.

”Så er der idræt.” Mumlede Harry og gik derhen af. ”Vi to er ikke færdige her. Jeg har mange flere spørgsmål.” Sagde jeg og skulede til ham. Han trak bare på skuldrene og gik så videre.

* * *

Efter idræt var Harry ude af syne og det samme med Marcel. De eneste som var tilbage, var nogle få sports fyre som der hængte ud efter idræt, og talte om hvor sjovt de havde haft det. Provokerende at han bare sådan skulle forsvinde. Sikkert udelukkende pågrund af at han ikke ville snakke med mig.

”Nogen af jer der har set Styles brødrene?” Spurgte jeg flokken der stadig hang ud ved gymnastiksalen. De alle sammen rystede på hovedet. Jeg sukkede og skulle til at gå, da en af dem kom med en sjov lyd og greb fat i mig. ”Jo, en af dem var ude foran skolen sidst jeg så ham.” Svarede han. ”Tak.” Mumlede jeg og gik så ud fra salen.

Med hurtige faste skridt gik jeg forbi mit skab, afleverede mit gymnastik tøj, for derefter at gå ud foran skolen. Da jeg kom derud kunne jeg egentlig ikke se andet end de grimme gamle cykelskure næsten ingen brugte, pågrund af folk nu til dags kørte med busser, forældre og deres egne biler. Forvirret gik jeg rundt på parkeringspladsen for at se om mine øjne kunne skue dem, men ingen i nærheden.

”Hey, stikker du mig lige en lighter Zayn?” Hvem i alverden var det? Jeg vendte mig om og kiggede hen mod det gamle cykelskur. Nysgerrigt gik jeg derhen af og ind i det, hvor der stod nogen oven på den anden side og snakkede. De lugtede kraftigt af røg som også kom igennem lufthullerne i trævæggen.

Forsigtigt kiggede jeg ud gennem et af hullerne og så en fyr i læderjakke, tatoveringer og sort, opsat hår stå og ryge en cigaret. ”Selvfølelig.” Mumlede han og rakte en lighter frem. En hånd med initialerne E og S tog fat om en lighter og førte den op til sin mund, hvor der sad en cigaret klemt imellem hans læber. Den anden havde let krøllet hår som Harry, samme farve og lød næsten som ham.

”Tak.” Mumlede han og afleverede den tilbage. Da han havde indhalet et sug fra cigaretten tog han sine solbriller af – selvom der var overskyet – og frem kom nogle grønne øjne som Harry og Marcels. Han havde en piercing i næsen, to på hans læber, to i hans øjenbryn og intialerne ES tatoveret på sin hånd. Det skræmte mig nærmest så meget han lignede Harry og Marcel. Eller Harry. Eller Marcel. Hvem der nu var hvem! 

Den velkendte ringetone fra en iPhone lød, og Harry og Marcels 'klon' tog sin iPhone op af lommen. ”Hvem ringer?” Spurgte ham den anden og pustede røg ud. ”Bare Harry. Han har ringet hele dagen.” Harry havde ringet? Var det der ham Edward som aldrig dukkede op? Ham fyren sagde en af Styles brødrene var herude, så hvem var denne Edward?

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg har fået skiftet coveret og banneret, som jeg er meget mere tilfreds med!!

Ville elske hvis I skrev en kommentar, for jeg elsker at skrive sammen med jer dejlige mennesker! <3 Bare skriv et eller andet! Hvad fik du til aftensmad idag? Hvad var din sidste karakter? Hvad som helst, skriv!

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...