The Styles Triplets ~ 5 Seconds Of Summer & One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Igang
Katelyn Irwin og Ashton Irwin. To søskende som flytter fra Australien til England, for at Ashton kan starte på en ny. Katelyn er ikke så glad for det, men hun vil gøre alt for sin bror!
Tingen er bare at Katelyn støder ind i Harry Styles, og senere hans bror Marcel Styles. De er begge vildt forskellige, men begge går og hvisker om en speciel Edward.
Imens kommer der også bal dagen før Juleaften, og et skuespil som skal opsættes på skolen. Katelyn møder udfordringer og har flere problemer end før, mens Ashton klarer sig udmærket, får nye venner og klarer sig perfekt. Men hendes nysgerrighed over denne Edward kan godt give hende problemer...
Spørgsmålet er om Katelyn kan finde ud a det? Om julen ville ende godt for hende?

66Likes
33Kommentarer
10565Visninger
AA

4. 3rd December ~ "I've got some new friends"

Jeg vågnede op med et smil om læberne, da lyden af min mor som nynnede julesange og min bror der sang med lød i mine ører. Lige i det jeg skulle til at stå op lød min alarm, og det gjorde så at jeg faldt ud af min seng og landede på gulvet med et vækkeur der larmede på maven. Hurtigt fik jeg det slukket og lå derefter bare og stirrede op i loftet med min mor og brors dejlige stemmer som fortsatte med at nynne og synge.

Ashton havde en god dag i går. Folk snakkede med ham og han kunne ikke lade være med at smile, hvilket også fik mig til at smile. Vi var nærmest som tvillinger, når han smilte, smilte jeg også. Det eneste som kunne fjerne vores smil var alle de lektier vi fik for. Og pågrund af at vi var midt i skoleåret, så fik vi mange lektier for! Så mange at jeg nærmest døde! Men heldigvis lå de spredt ud over ugen, så jeg kunne godt nå det.

”Katelyn, er er mad!” Ashton stod og råbte i dørkammen for sine fulde lungers kraft. Da han så mig ligge på gulvet kiggede han straks underligt på mig og løftede det ene øjenbryn. Tro mig, det var ikke første gang han var kommet ind og jeg lå lidt sært. Engang sov jeg en hel nat på gulvet, da jeg nogen gange fandt det behageligt. Bare ikke lige nu i det nye hus. Det duftede for meget af trægulv olie, maling og andre mennesker. Det duftede ikke som det gamle hus, som duftede af hund og os, eller hvad man nu siger.

”Vækkeuret forskrækkede mig en smule,” mumlede jeg da han stadig stod og kiggede underligt på mig, ”vil du hjælpe mig op?” Han gik straks hen til mig og hev mig op at stå. Med nattøj på gik vi begge ned til køkkenet hvor mor stod og ristede nogle bagels og lavede røræg. Fordi min pyjamas var så kort, tog jeg dog lige hurtig fat i en badekåbe på vejen, mens Ashton gik i sine lange sorte pyjamas bukser og hvide undertrøje.

”Godmorgen.” Sagde min mor og gav mig en tallerken. Jeg smile taknemmeligt og gik så hen til spisebordet for at få det ned. Det samme gjorde Ashton, men spiste dog lidt hurtigere. Hvad havde man forventet? Han er en dreng, og hvis en dreng spiste som hvis han var hos dronningen, så ville det have været sært!

”Nårh, så fik I nogle nye venner i går?” Spurgte vores mor straks nysgerrigt og kiggede intenst på os. Ashton fik hurtigt sunket hans mad og nikkede så ivrigt. ”Jeg mødte en anden fra Australien i musik. Han hed Luke.” Svarede han og smilte stolt. Det kunne jeg også godt forstå. Det var lang tid siden han kunne tale om at han havde fået en ven som ikke var falsk, eller bare hang sammen med de populære for at ydmyge ham senere.

”Hvad med dig Katelyn? Har du ikke fået nogle nye venner?” Spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Jeg fnys hurtigt og smilte så sjovt. ”Jeg har fået nye venner. De hedder Harry, Liam, Sophia, Eleanor, Andy og Louis.” Svarede jeg. Hun nikkede og fandt så juicen frem, som Ashton straks tog noget af.

Jeg kiggede hen på klokken og så den var otte. Måske burde jeg begynde at gøre mig klar. ”Tak for mad.” Sagde jeg og gik så hen med min tallerken i opvaskemaskinen, hvorefter jeg løb ovenpå for at gøre mig klar.

Det var jo vinter og faktisk vildt koldt udenfor, så jeg tog mine dejlige slim cowboy bukser på, en sort t-shirt og en lang denim vest. Godt nok så det ikke ud til at holde kulden ude, men jeg var jo ikke udenfor hele tiden. Skolen lå indenfor, ikke udenfor i det kolde vejr. Jeg fik hurtigt lidt eyeliner, mascara, pudder og læbepomade på, før jeg måtte gå i gang med mit hår.

Da jeg var mindre gik jeg hele tiden med glattet hår. De var kun ved særlige lejligheder jeg havde krøller. Men jeg voksede op og voksede også væk fra det glatte, så nu havde jeg hele tiden krøllet hår, og hadede næsten glattet hår.

* * *

Matematik havde altid været mit hade fag. Jeg var så dårlig til det! Grammatik var meget mere mig. Det var ikke så indviklet og der var så mange regler. Og uheldigvis kunne man ikke arbejde sammen med andre, og Ashton og jeg skulle starte helt fra bunden af. Så mens alle de andre var over tyve sider foran, så sad vi bare og gloede på side et.

”I ved hvad I skal gøre, så det er bare at gå i gang!” Sagde læreren kækt og satte sig ned på sin kontorstol. Med et suk begyndte jeg på side et og arbejde mig langsomt fremad. Men Ashton var hurtigt i gang og regnede det let ud, mens jeg lignede en elev som skulle til eksamen og havde svedproblemer. Hvorfor havde jeg også fået så dårlige evner i matematik?

Folk gik rundt i lokalet, byttede pladser og sad så behageligt de nu kunne, mens de lavede matematik. Nogle sad endda og lyttede til musik imens, men lavede da også noget, i forhold til andre der ikke kunne og bare måtte synge med.

Personen ved siden af mig flyttede sig over til en anden, da jeg ikke kom til at sidde ved siden af Ashton. Desuden havde han også sat sig over til en af hans venner, hvilket jeg var glad for at han havde fået. At se ham med en fyr at snakke med og grine så man ikke så tit. Et smil bredte sig på mine læber, indtil jeg indså at jeg stadig ikke var kommet i gang, men havde ingen anelse om hvad jeg skulle gøre.

”Smut nu med dig! Jeg skal sidde her!” Jeg kiggede mig over skulderen og så blondinen i klassen få en til at flytte sig fra sin plads. Jeg rullede øjne af det og kiggede så igen ned i min bog, hvor jeg stadig ikke kunne finde ud af det. Det var som om jeg var ordblind i matematik, hvis man altså kunne være det.

”E-er d-det okay a-at j-eg s-s-sæt-tter mig h-her ho-os dig?” Jeg kiggede op på den stammende person og opdagede.. Harry? Hvorfor i alverden var han klædt som en nørd med slikhår og tykke briller som stammede? ”Lad dog vær! Godt nok er jeg ny, men ikke dum!” Sagde jeg og lagde hovedet på skrå. Han så en smule skræmt og forvirret på mig, og skulle sikkert lige til at vende om, da jeg sukkede og gjorde tegn til han bare kunne sætte sig ned.

Hvorfor havde han klædt sig ud? Var der for at narre mig eller for at få mig til at ligne en idiot? Forsigtigt satte han sig ned og rettede på de tykke briller, der fuldstændig skyggede for hans øjenfarve. ”Hvad er det egentlig du har gang i?” Spurgte jeg en smule irriteret og lagde min blyant fra mig. Han kiggede underligt på mig og rettede så på sin broderede vest. ”H-hvad m-mener d-d-du?” Han blev ved med at røre sine hænder, vride dem og knække dem. ”Harry, drop det. Du kan ikke narre nogen med det der kostume!”

”Marcel og Katelyn, der skal være ro!” Sagde læreren strengt og gav os et dræberblik. Jeg nikkede forstående og hviskede så i stedet for. ”Har du bildt læreren ind du hedder Marcel?” Spurgte jeg rystet og lavede store øjne. Han rystede på hovedet. ”J-jeg e-er Marcel.”

* * *

Matematik timerne var slut, hvilket jeg var lykkelig over! Men læreren havde åbenbart opdaget at jeg ikke var så godt til matematik, og ville derfor gerne give mig en hjælpelærer. Ashton derimod havde klaret sig godt. Han var kommet langt i forhold til at han lige var startet. Og han havde ikke engang brug for at spørge om noget, som mig der spurgte læreren ved hvert nye spørgsmål.

Men jeg var stadig irriteret over Harry ikke ville indrømme han var Marcel. Som om der gik en på skolen som hed Marcel, den holdte altså ikke længe. Stadig med irriterende tanker om hvorfor han gjorde det, og dog nogle få forvirrende, gik jeg hen mod mit skab og fik det åbnet, for at få kastet mine matematikbøger ind i det og smække det hårdt i.

”Slap af, der er ingen grund til at smække med skabene.” Omme bag skabslågen som jeg lige havde smækket i stod Harry, i sit normale og med sit normale hår. Han kørte en hånd igennem det halv krøllede hår og smilte så.

”Har man lige været ude og skifte eller hvad?” Spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn. Han kiggede forvirret på mig og rystede så på hovedet. ”Jeg har ikke været ude og skifte. Jeg kom lidt senere da jeg havde hovedpine og måtte skippe matematik.” Sagde han og trak på skuldrene.

”Bare glem det. Jeg skal til fysik nu.” Mumlede jeg og holdt ekstra godt fast om mine bøger. ”Det skal jeg også, så-” ”Desværre, jeg skal følges med Ashton.” Mumlede jeg irriteret og gik med hurtige faste skridt. Jeg kiggede mig ikke engang over skulderen for at skænke ham et blik. Godt nok havde jeg kun gået her en dag, men det betød ikke folk bare kunne behandle mig som de vil, eller gå og gøre mig til grin.

Ashton stod ved sit skab og ventede på mig. Jeg mødte ham med et smil, og til min store overraskelse stod ham han sad ved siden af i matematik der også. ”Klar til at gå?” Spurgte Ashton og lukkede sit skab. Jeg nikkede tøvende med blikket limet fast til ham fyren.

”Årh jo! Forresten, det her er Luke også fra Australien. Luke det her er Katelyn.” Vi gav hinanden hånden om mumlede et hej, før vi alle tre var på vej ned til fysiklokalet. Luke og Ashton snakkede meget sammen hvilket jeg var glad for, selvom det nu føltes lidt ensomt når Ashton ikke snakkede med mig længere, og i stedet med hans nye ven.

”Så I er søskende?” Spurgte Luke og kiggede fra mig til Ashton. Vi begge nikkede og smilte til hinanden. Vi var nærmest som tvillinger. Alt blev lavet sammen, vi snakkede rigtig godt sammen og havde et meget godt fællesskab i forhold til andre søskende, mente mange. Desuden havde vi en eller anden sær måde at opføre os på når vi så hinanden. Hvis en af os var kede af det, blev den anden også, hvis man var glad blev den anden også glad. Det var en mærkelig søskende ting Ashton og jeg havde, men det var der ingen som forstod, ikke engang jeg!

”Men hvad syntes I om skolen indtil videre?” Spurgte Luke og trådte ind i fysiklokalet efterfulgt af os. Vi alle satte os i nærheden af hinanden, men siden Luke var Ashtons ven og jeg ikke ville stjæle ham fra Ashton. De satte sig ved siden af hinanden ved et bord, mens jeg satte mig ved siden af på det andet bord, hvor der ingen sad ved siden af.

”Den er fantastisk! Folk er rare og musiktimerne styrer!” Svarede Ashton glad og bredte armene ud. ”Hvad syntes du Katelyn? Har du fået nogle nye venner?” Spurgte Luke og blinkede med det ene øjne, straks forstod jeg hvad han mente. ”Jeg har fået nogle venner, men jeg savner Australien og bølgerne man kunne surfe på.” Jeg mumlede det sidste og kiggede ned i bordet.

Sidst sommer tog jeg hele tiden ned til stranden for at surfe med mine venner, men den tid var jo forbi nu. Det var London, ikke Australien. Her var ikke koalaer som i Australien, her var fine mennesker med britiske accenter der drak te.

Klokken ringede og straks satte flere elever sig ned og nogle kom løbende ind af døren. Alle gik lige forbi mig og fandt en plads ved siden af en de kendte. Louis og Eleanor satte sig ved siden af hinanden, Sophia og Liam ved siden af hinanden og Andy og Calum. Alle var kommet ind, men der var stadig tre pladser ledige. Jeg tænkte ikke mere over det, men gjorde i stedet som alle andre og åbnede min bog. Luke mimede vidst side seksoghalvtreds eller sådan noget.

”Han burde være her! Jeg så ham tage af sted i morges!” ”Han er Edward, hvad havde du regnet med?” Jeg vendte hovedet og så Harry komme ind snakkende med en bag ham. ”Ved du hvad? Vi ringer til mor efter timen og snakker med hende om det.” Sagde Harry og gik så videre ind. Han gik hen mod mig og satte sig ved siden af mig. Bag ham kom... Marcel ind? Og satte sig forrest sammen med en anden nørd?

Hvad foregår der her?!

--------------------------------------------------------------------------

Så kom Edward ind i det hele! 

Jeg v il bare lige sige, godt nok er der kun 10 der læser med, men så vil jeg også gøre alt for at tilfredsstille dem ;)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...