The Styles Triplets ~ 5 Seconds Of Summer & One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Igang
Katelyn Irwin og Ashton Irwin. To søskende som flytter fra Australien til England, for at Ashton kan starte på en ny. Katelyn er ikke så glad for det, men hun vil gøre alt for sin bror!
Tingen er bare at Katelyn støder ind i Harry Styles, og senere hans bror Marcel Styles. De er begge vildt forskellige, men begge går og hvisker om en speciel Edward.
Imens kommer der også bal dagen før Juleaften, og et skuespil som skal opsættes på skolen. Katelyn møder udfordringer og har flere problemer end før, mens Ashton klarer sig udmærket, får nye venner og klarer sig perfekt. Men hendes nysgerrighed over denne Edward kan godt give hende problemer...
Spørgsmålet er om Katelyn kan finde ud a det? Om julen ville ende godt for hende?

65Likes
33Kommentarer
10064Visninger
AA

3. 2nd December ~ "My name is Harry Styles"

'Hver dag er en ny dag'. Det var de ord som min mor sagde til mig i går. Jeg vidste det jo godt, men i dag var en komplet ny dag. Jeg kendte ingen. De kendte ikke mig. Alt var nyt. I det mindste startede jeg da med Ashton, så kunne vi gå sammen, indtil vi fandt nogen at hænge ud med. Bare han ikke blev mobbet ud af skolen igen, så var jeg glad.

”Så det ud i bilen.” Sagde min mor og placerede sine hænder på mine skuldre. Jeg smilte venligt og tog så min taske. Det eneste jeg havde i den var min bærbar og en notesblok. Jeg havde jo ikke fået nogle bøger endnu, men når jeg gjorde så døde min ryg sikkert.

Både Ashton og jeg var på det sidste år. Så vi skulle egentlig kun gå på skolen i et halvt år, men det var mere end nok for mig. Jeg savnede min veninder, min gamle skole gang, mit gamle hus, selvom jeg måtte indrømme at det nye hus var flot.

Ashton kom langsomt ned af trapperne i sin tank top og bordeaux røde bukser. Han hang lidt med mulen, men smilte da jeg kiggede på ham. ”Er du klar?” Spurgte jeg og fandt min vinterfrakke frem. Han nikkede let og fandt også selv sin jakke frem. Sammen gik vi ud af døren og mærkede straks kulden ramme vores ansigt. Jeg fik gåsehud og fik kuldegysninger.

Han lagde hurtigt armen om mig og prøvede at varme mig. ”Koldt?” Spurgte han med et let grin. Jeg rystede på hovedet og gav ham så et let slag med min albue. ”Nej, nej. Jeg har det sindsygt varmt med min tykke vinterfrakke.” Svarede jeg flabet og gik hen mod bilen hvor vores mor sad.

Jeg satte mig ind på forsædet som altid, mens Ashton sad på bagsædet. Hurtigt kom vi afsted med aircondition som var sat på fuld tryk så vi kunne holde varmen. ”Er I spændte?” Spurgte vores mor og løftede øjenbrynene. Ashton nikkede tøvende til bakspejlet, så hun ikke behøvede at vende sig om. ”Selvfølelig. Det er ikke hver dag man starter på en ny skole.” Svarede jeg og pillede ved min negle. Hun nikkede forstående og tændte så for radioen, så den akavede stilhed blev erstattet med Michael Jacksons stemme til Beat it.

Da vi kom til skolen var der en masse elever som løb rundt på parkeringspladsen. De fleste piger i rødt og hvidt tøj med røde læber, sikkert for at understrege det var jul. ”I må have en god dag.” Sagde vores mor og vinkede til os da vi havde smækket bildøren i. Jeg vinkede igen, mens Ashton bare gik langsomt hen mod skolen.

Alle eleverne kiggede på os. Hvorfor mon? Vi var de nye elever, ingen havde set os før og vi var fra Australien. Jeg følte mig ikke tryg. Og især ikke med alle de mennesker som gik og talte med deres britiske accenter.

Med hovedet nede i jorden småløb jeg hen til Ashton som allerede var ved indgangen. Sammen gik vi derind og mærkede straks alles blik på os. Jeg tog et skridt tættere på Ashton. Han sagde ikke noget til det. Sikkert pågrund af at han kunne mærke jeg var utryg ved hele det her nye skoleting.

”Jeg er lige så nervøs som dig. Bare slap helt af, så går det nok.” Mumlede han og fandt skiltet som viste hen mod kontoret. Vi havde ikke fået vores skemaer endnu, skabskoder eller noget andet skolerelateret. Vi havde kun fået at vide hvad skolen hed, hvilke klasse vi skulle gå i og vores lærers navne.

Da vi kom ind ved kontoret stod en sekretær. Hun havde sin høje perfekte knold, brillerne og 'sekretær outfittet'. Med et akavet smil kiggede Ashton og jeg på hende, og ventede på hendes opmærksomhed. Da vi havde stået der i et stykke tid hostede Ashton kort og straks kiggede hun på os med hendes øjne, der var dækket af makeup.

”Ashton og Katelyn Irwin, vi er nye.” Sagde han og smilte venligt. Hun nikkede og rodede rundt i skuffer, indtil hun fandt to ark frem. Hun gav os et hver og lavede så en henvisning mod døren som tegn på vi skulle gå.

”Skøn type.” Mumlede jeg sarkastisk og rullede øjne. Ashton grinte let og kiggede så hurtigt på det skema han havde fået, det samme gjorde jeg. Timerne så nogenlunde ud. Dagene var godt nok lange, men det var fint nok. I Australien var det værre. Der var længere skolegang og flere kedelige timer end her i England.

”Jeg har nogle godt timer, hvad med dig?” Spurgte jeg og kiggede på hans skema. Vi havde nogenlunde de samme timer. Bortset fra Ashton havde valgt musik, mens jeg selv havde valgt kunst. Endnu en af grundene til Ashton blev mobbet. Han ville gerne være musiker eller sanger, men alle sagde han ikke kunne. De drillede ham, kritiserede ham hver gang han sang eller spillede. Mange gange måtte jeg trøste ham, fortælle ham han var god nok og ikke skulle tage sig af andres mening. Men som man sagde: 'Det kræver ti komplimenter at glemme en negativ kommentar'.

”Vi har næsten alle fag sammen. Bortset fra jeg har musik og flere idrætstimer, og du har kunst og drama.” Sagde han og pegede på mit skema. Vi begge smilte over de mange timer vi havde sammen. De fleste søskendepar ville nok være provokeret over det, men Ashton og jeg var den slags søskende som elskede hinanden og ikke var bange for at tale sammen i skolen.

Vi begge fandt vores skabe, som uheldigvis lå hver sit sted på skolen. Mit skab var ved siden af kemi lokalet, mens Ashtons var ved siden af teater salen. ”Nårh, vi har begge fem minutter til at finde vores skab og komme hen til første time. Hvem kommer først?” Allerede der vidste jeg hvad han havde lagt op til. Vi begge gik så hurtigt vi kunne, i stedet for at løbe og ligne idioter.

Hurtigt var jeg henne ved mit skab og åbnede det med min nye kode. Der lå allerede en masse bøger som jeg havde fået. Jeg troede først man fik dem i timerne? Lige meget! Jeg havde tre minutter. Det var Spansk i næste time. Jeg fik min spansk bog, penalhus og notesblok med mig, og så var det ellers afsted. Jeg havde ingen anelse om hvor det lå, men heldigvis havde jeg jo kortet, selvom jeg var spadser til det!

* * *

Det var blevet frokost tid, og indtil videre havde jeg ikke rigtig snakket med nogle nye. Det var som om alle bare kiggede på mig på afstand. Ingen snakkede rigtig, men hviskede til hinanden. Heldigvis havde Ashton lukket det ude og fokuseret på hvad læreren sagde, men jeg kunne ikke lade være med at lytte til hvad de sagde. Snakkede om hvor vi kom fra, dømte og ud fra vores udseende og gav os en skala fra et til ti.

Ellers havde vi fulgts ad hele tiden, indtil sidste time hvor jeg skulle have billedkunst og Ashton skulle have musik. Derefter kunne jeg ikke finde ham. Helt alene måtte jeg gå ned mod cafeteriet. Gad vide om han var kommet i snak med nogen? Eller måske blev han mobbet ligesom han plejede? Nu fik jeg en dårlig fornemmelse i maven, bare ved tanken om hvad den gamle skole gjorde ved ham.

”Katelyn Irwin?” Jeg vendte mig om og så en dreng med brunt krøllet hår og grønne øjne smile til mig med sine tydelige smilehuller. ”Ja?” Spurgte jeg forvirret og fik en rynke mellem øjenbrynene. Han gav hurtigt hånd og rystede min godt og grundigt.

”Jeg er Harry Styles. Og siden der ikke rigtig er nogen til at byde dig velkommen til skolen, eller vise dig rundt, så har jeg sat mig selv til den opgave. Velkommen til Cooper school!” Han slog ud med armene og drejede en omgang, så jeg næsten blev ramt. ”Tak...” Mumlede jeg akavet og smilte venligt. Han gav et rigtigt drengesmil og gjorde så tegn til at jeg skulle følge efter.

Vi gik gennem hele skolen, mens alle de andre elever kiggede på os. Harry snakkede om alverdens ting, mens jeg var tav og prøvede at lytte efter. Men mine tanker lå på Ashton, som jeg var bange for gik helt alene rundt på skolen, eller værre, blev mobbet på sin første skoledag.

”Og det var sådan skolen blev grundlagt. Der er fysik lokalet og her har vi musik lokalet. Er det ikke noget med du har en bror?” Jeg stoppede i det han nævnte min bror. Mine øjne blev automatisk store og jeg holdt ekstra godt fast om mine bøger. ”J-jo.. Ashton.” Mumlede jeg og kiggede rundt i håb om at finde ham, men han var ikke til at se.

Harry nikkede kort og gik så videre med mig i hælen. Vi kom hen mod en dobbeltdør hvor er kom en masse larm omme bag den. Mit gæt var enten at eleverne havde gang i at drive læreren til vandid, eller så spiste de og snakkede.

”Velkommen til kantinen.” Sagde han og åbnede dobbeltdøren. Straks kom synet af unge som spiste, hyggede sig og havde det sjovt. En klump samlede sig i min hals, bare ved tanken om at der var så mange elever som var der. De kendte alle hinanden, mens jeg kom ind som den nye sammen med en som sikkert havde gået her hele sit liv.

Jeg stoppede op og kiggede bare på alle som sad og spiste. Lige nu følte jeg mig mega akavet. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle gøre, selvom jeg allermest havde lyst til at smutte ud af døren igen og spise når jeg kom hjem. Men Harry gav mig et klap på ryggen og gik så hen imod dem alle.

Nervøs og hurtigt gik jeg efter ham og endte næsten med at gemme mig bag ham. Alles øjne hvilede på os, eller mest på mig, da jeg sikkert så rigtig dum ud ved at gemme mig bag Harry. Man kunne tydeligt se grupperne som sad hver deres sted i kantinen. Der var de populæres bord som sad og lignede nogen fra en film. Så var der bordet med alle de drenge og piger som kiggede på den allernyeste robot de havde lavet og rettede på deres tykke briller hver andet sekund. Sportsholdet som kastede med bolde og snakkede taktik, mens de skovlede deres bjerge af mad ind i sig. Punkerne eller goth som nogen godt kunne lide at kalde dem, de havde deres mørke tøj på og snakkede egentlig ikke, men sendte for det meste tegn og blikke til hinanden. Og til sidst 'standard' eleverne. Altså dem næsten ingen rigtig kendte, men som bare blandede sig ind i mængden som en almindelig elev.

Jeg kunne straks se Harry gå hen mod et af bordene hvor en masse drenge og piger sad. De snakkede om alt muligt mellem himmel og jord, grinte og så helt normale ud. Altså Harry var en standard elev.

”Kom, der er nogen du skal møde, så du kan få nogle flere venner.” Sagde Harry spændt og skubbede mig frem mod bordet. Lige så snart jeg stod foran bordet kiggede de alle sammen på mig og gav mig elevatorblikket, mens jeg selv kiggede akavet ned i jorden og trådte mig over fødderne.

”Katelyn Irwin,” sagde han og introducerede mig for dem, ”Katelyn det er Eleanor, Calum, Louis, Liam, Sophia og Andy.” Jeg vinkede akavet og de alle sammen mumlede vist et hej eller et eller andet. Harry gjorde tegn til de skulle rykke sig lidt, så der var plads til os, selvom jeg ikke brød mig om at forstyrre eller være besværlig.

Jeg studerede hurtigt dem alle. Hvis det stod til mig kunne Eleanor og Sophia godt komme op i de populæres række. Sophias ansigt var tydeligt dækket med makeup og hendes hår sat helt perfekt. Eleanor var også flot, men naturlig flot. Det var sikkert derfor hun ikke kom derop, men Sophia kunne sikkert godt.

Engang drømte jeg om at være en af dem, de populære. Indtil jeg indså hvor onde og egoistiske de var. Deres bedsteven var dem selv og de kunne sagtens finde på at starte en løgn om hinanden og give en anden skylden. De kiggede ned på de andre og lod dem selv sidde højt på tronen.

”Nårh jo! Var du ikke også med til Spansk? Jeg så dig komme ind i lokalet sammen med en anden.” Sagde Andy vist og smilte kækt. Jeg nikkede og kiggede lidt ned i bordet. ”Det var hendes bror, Ashton. Han er også lige startet.” Sagde Harry og tog noget mad fra Louis tallerken, som Louis hurtigt protesterede i og slog ham over fingrene.

”Ashton, han var vist med til musik i sidste time, ikke?” Spurgte Calum med en ikke britisk accent. Jeg kunne genkende den accent fra en dåsetelefon. ”Er du fra Australien?” Udbrød jeg og pegede på ham. Han nikkede og sank hurtigt lidt af sin mad. ”Du lyder også australsk. Jeg flyttede hertil for et år siden, men har beholdt den australske accent, selvom jeg går rundt med alle de her britere.” Svarede han og pegede på de andre rundt om ham.

”Er der andre fra Australien som går her?” Spurgte jeg overrasket. Jeg blev glad bare ved tanken om at jeg ikke behøvede at lytte til britiske accenter, men også nogle dejlige australske accenter som fik mig til at tænke på Australien. Mit gamle hjem.

”Der er sikkert flere end jeg kender, men indtil videre ved jeg da at der er to som også har musik. Luke og Michael. Du burde møde dem!” Svarede han og spiste videre. Med et lille smil på læben nikkede jeg og lagde straks mærke til de portioner mad som alle sad med.

”Er du sulten?” Spurgte Harry og lagde sikkert mærke til mit sultne blik. Jeg nikkede ivrigt og kastede endnu et blik på Calums mad. Han rejste sig op og rakte hånden frem så jeg også kunne komme op at stå. Sammen gik vi hen til kantinedamen som stod og øsede mad op til hver elev som kom.

”Men jeg har ingen penge med.” Sagde jeg sørgmodigt og kiggede ned i jorden. Det var nok smart at bede sin mor om penge til mad eller smøre en før man tog afsted. ”Det er okay, jeg betaler denne her gang.” Sagde Harry og smilte kækt. Han tog sin pung frem og holdte nogle penge frem. Taknemmeligt smilte jeg og gik sammen med ham hen for at få fat i en bakke. ”Jeg lover dig jeg betaler dig tilbage så hurtigt som muligt.” Vi fik begge to øset noget mad på vores tallerken og gik hen mod salaten. ”Det er okay. Alt for en skøn australsk pige.” Han blinkede med det ene øje og gik hen mod de andre.  

----------------------------------------------------------------------------

Så er vi igang! Ved ikke om I syntes det er en smule kedeligt, men kapitlet jeg er igang med at skrive, regner jeg med bliver lidt mere spændene ;)

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...