The Styles Triplets ~ 5 Seconds Of Summer & One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Igang
Katelyn Irwin og Ashton Irwin. To søskende som flytter fra Australien til England, for at Ashton kan starte på en ny. Katelyn er ikke så glad for det, men hun vil gøre alt for sin bror!
Tingen er bare at Katelyn støder ind i Harry Styles, og senere hans bror Marcel Styles. De er begge vildt forskellige, men begge går og hvisker om en speciel Edward.
Imens kommer der også bal dagen før Juleaften, og et skuespil som skal opsættes på skolen. Katelyn møder udfordringer og har flere problemer end før, mens Ashton klarer sig udmærket, får nye venner og klarer sig perfekt. Men hendes nysgerrighed over denne Edward kan godt give hende problemer...
Spørgsmålet er om Katelyn kan finde ud a det? Om julen ville ende godt for hende?

65Likes
33Kommentarer
10057Visninger
AA

21. 20th December ~ "She's amazing"

Lottie og Fizzy var virkelige søde. De havde også de samme øjne som Louis og tvillingerne. Alle sammen flotte blå øjne. Men jeg kunne godt se Eleanor havde et godt venskab til Lottie. Det første Lottie gjorde da hun hørte os snakke, var at spørge om Eleanor var hjemme, men hun blev en smule skuffet da hun så på mig.

Men det var fredag. Jeg var glad. Det var skønt. Intet stress. Intet stress bortset fra stykket. Og daten med Niall og Harry. Og personen som havde sendt mig brevet. Der var faktisk en masse ting. Måske var julen ikke så afslappende som jeg troede den ville være i år?

Lige nu var sandwichen som repræsenterede mit liv en kedelig en med ost, skinke, salat og peberfrugt. En enkelt sandwich, men med forskellige ting i. Det gav halvt mening, halvt ikke mening i mit hoved. Måske var det bare en god ide og glemme det, og så fokusere på det der skete nu? Ja, det lød som en plan.

Jeg var i gang med at pynte op i gymnastiksalen til vinterballet. Der skulle hænges flotte snefnug op, det skulle pyntes i flotte, isblå, vinterfarver og en scene skulle stilles op. Alle dem som var herinde så for det meste ud som om det var nogle som var tvunget. En gang imellem var det sikkert nogle fra elevrådet eller noget andet.

”Højtaleren skal være derhenne.” Sagde en fra elevrådet og pegede hen mod et hjørne. Med et tungt suk bar jeg den sammen med Edward derover. Vi satte den ned med et bump og holdte en kort pause. Hvis det ikke var for Harry som havde ringet, havde ingen af os været her. ”Snobbede bitch.” Mumlede Edward og kiggede hen på hende som bad os bære højtaleren. Hun gik med sine perfekte krøller, tøj der matchede, for meget makeup og en lidt for skinger stemme. Jeg rullede hurtigt øjne af hende og rejste mig op. Edward gjorde det samme.

Vi gik begge hen for at hjælpe til med noget mere, da en krølhåret fyr kom hen mod os. ”Fuck af Harry. Du er skyld i at jeg arbejder her.” Hvæsede Edward og vendte ryggen til Harry. En rynke kom frem mellem Harrys øjenbryn, men han rystede det af sig og vendte opmærksomheden mod mig. ”Jeg kom for at hjælpe jer. Historien har jeg fået at vide, og jeg er ked af det Katelyn!” sagde Harry og kiggede hen mod Edward der var stoppet med at gå fra os, ”så fortæl mig hvad jeg skal gøre, så gør jeg det.” Snobben kom hen mod os med et hårkast, og stillede sig tæt op ved Harry.

”Jamen hvad laver du her Harry?” Spurgte hun flirtende og blinkede med sine falske vipper. ”Hjælper en god veninde og min bror.” Svarede han. Edward vendte sig rundt og kiggede på ham med et løftet øjenbryn. ”Hjælpe din bror? Hvis du vil have dine penge igen så skal der mere til.” Fnøs han og gik igen.

Frøken snob lod let sin hånd glide hen over Harrys arm, og begyndte at fnise. ”Har du trænet? Du virker mere pumpet. Måske kunne du hj-” ”Desværre Samantha, jeg skal rede noget ud med min bror.” Han fjernede hendes hånd og halvløb hen mod Edward. Tilbage stod hende Samantha med munden åben og et fornærmet blik. Et lille smil kom frem på mine læber, men stoppede da Samantha kiggede hen på mig og gav mig dræberblikket. ”Har du ikke noget andet at lave?” Spurgte hun og gik væk fra mig.

* * *

Endnu engang måtte jeg øve efter skole til stykket, og være helt bombet om aftnen. Men denne gang var der lidt flere med. Louis og jeg havde fået Eleanor, Harry, Liam, Sophia og bandet hen så vi kunne spille stykket nogenlunde igennem. Der var meget at huske, selvom stykket ikke var så langt. Lidt for meget for min hjerne.

Vi tog hjem til os, da Ashtons trommer var der og garagen var fri. Desuden syntes min mor det var hyggeligt at få gæster hjemme. Så straks var der småkager, julekonfekt, kaffe, te og kakao. Vi var alle sammen gået i gang med at spise løs, mens nogle øvede nogle scener.

Folk syntes det var hårdt, så engang imellem kom der dog pauser hvor vi spillede nogle andre sange og bare nød dem. Men Liam som mente vi burde tage os sammen fik os op at stå igen, og øve videre. Vi fik taget resten af stykket og spillet det, og derefter sangene. Der var nogle få vokaler vi skulle have styr på, men ellers var der ikke andet.

Det var også begyndt at blive sent for nogle. De skulle hjem til familien, lave lektier eller noget helt tredje. I mit liv var der ikke så meget. Det plejede normalt også at gå roligt for sig, men tingene havde ændret sig siden jeg kom til England. Der var nye mennesker, nye ting, forandringer skete.

”Vi ses!” Sagde jeg og lukkede døren efter Sophia og Liam. De skulle vist ud og stå på skøjter sammen, ligesom Niall og jeg gjorde. De var nogle af de sidste som gik. Tilbage var stadig Harry, Michael, Calum og Luke. D

e sad alle sammen inde i garagen og 'jammede' som de kaldte det. De var vidst gået i gang med at synge Teenage Dirtbag af Wheatus, en af mine yndlingssange. Jeg gik ind til dem og satte mig ved siden af Harry, som sang med.

”Man I feel like mold. It's prom night and I am lonely. Low and behold. She's walking over to me, this must be fake. My lips start to shake. How does she now who I am? And why does she give a damn about me?” Sang han. Stemmen var perfekt ind i sangen. Som om det lige så godt kunne være ham som sang den originale.

”I've got two tickets to Iron Maiden, baby. Come with me friday, don't say 'maybe'. I'm just at teenage dirtbag, baby, like you.” Min stemme fik i falset og det samme gjorde Luke. Michael, Calum, Luke, Harry og jeg sang alle sammen omkvædet sammen. Det lød godt i mine øre. Mens de andre sluttede sangen af, sad Harry ved siden af mig og spillede på luftguitar. Det fik mig til at grine, fordi han så så dum ud.

”Yeah! Sådan gør man det!” Råbte Ashton, kastede trommestikkerne over skuldrene og hujede. Resten gjorde det samme og gik helt amok, bare for at få kildemusklerne i gang. De lignede alle sammen idioter, inklusiv mig som lå på gulvet af grin. Vi alle sammen stoppede efter et stykke tid, og fik tørret vores tårer væk fra øjnene.

Min mor kom ind med et smil, over at se os grine sammen og hun havde sikkert også hørt os spille. ”Til jer som gerne vil, så har jeg lavet aftensmad til dem som kan og gerne vil. Det er gratis, og der er nok.” Sagde hun. Straks var de alle sammen oppe på deres ben og hurtigt inde i køkkenet.

De fik alle sammen slået rumpen i sædet og ventede tålmodigt på mor kom med maden. Jeg havde ikke forventet alle sammen ville blive. Men det gjorde de. På den frie stol mellem Harry og Michael satte jeg mig, og ventede også tålmodigt på maden.

Min mor kom frem med en lækker lasagne og placerede den midt på bordet. De alle sammen huggede efter skeen, da min mor stoppede dem alle sammen. ”Damerne først.” Sagde hun og gav mig lov til at tage først. Jeg takkede og tog skeen lige for øjnene af de andre.

De kiggede fornærmet på min mor, der bare sad med et smil om læberne. Efter jeg havde taget, kiggede de alle sammen med hundeøjne på mig, og ventede på jeg gav en af dem skeen. ”Damerne først. Ikke drenge?” Sagde jeg og rakte den til hende. Taknemmelig smilte hun og skænkede op til sig selv, mens drengene stadig sad helt utålmodige.

* * *

”Gang med tre, og du har resultatet!” Siden Ashton fik lov til at have Luke lidt længere tid på besøg, savnede jeg også selskab. Og siden mine pige venner var væk, så måtte jeg jo nøjes med Harry. Her for tiden var jeg ikke ligefrem tilfreds med det, men det var bedre end ingenting. Og han kunne hjælpe mig med lektierne. Vi var i gang med matematik, hvilket jeg jo var elendig til!

”Jamen du mangler et. Hvis du plusser med det, så går regnestykket ikke op! Heller ikke hvis du minusser!” Prøvede jeg at argumentere, men Harry satte et gange tegn foran det og løftede det ene øjenbryn. ”Godt nok består omkring halvfems procent af hjernen vand, men helt dum er jeg heller ikke.” Sagde han. Jeg rullede øjnene af ham og kastede en af de pebernødder, som min mor havde givet os, og kastede den lige ind i hans pande.

Som straf gjorde han det samme. Vi endte i en pebernød kamp. Der lå pebernødder overalt på mit værelse og i min seng, men jeg var ligeglad. Det skulle bare ryddes op, ikke andet. Det tog højst et kvarter eller tyve minutter. Da der ikke var flere pebernødder i sengen lagde vi os forpustet ned og grinte. ”Jeg vandt!” Udbrød Harry sejrende. ”Vel gjorde du ej!” Fastslog jeg og gav ham en let pandeklasker.

Straks havde han taget fat om mig, og begyndte at kilde mig i siderne. Jeg skreg af grin og prøvede at fjerne hans hænder, men han var desværre stærkere end mig. Efter et stykke tid hvor jeg tiggede, bad og skreg stoppede han endelig. Vi lå i min seng og kiggede op i mit hvide loft. Det eneste som fyldte rummet var lyden af vores vejrtrækning. Jeg kunne høre Harry bevæge sig, og ude i øjenkrogen så jeg han kiggede på mig. ”Hvis du ikke skulle følges med Niall, ville du så have fulgtes med mig? Altså kun mig?” Spurgte han stille.

Jeg kiggede hen på ham, hans blik var seriøst og spørgende. ”Sikkert. Altså der var ingen andre jeg kunne følges med som jeg kender. Din bror skal jo sammen med Jade, Louis og Eleanor følges, Liam og Sophia følges og Ashton skal følges med Gemma. Så der var vel store chancer for det blev dig.” Svarede jeg. Et lille smil kom frem på hans læber.

”Jeg fik en opgave for i musik. Jeg skulle skrive en sang med inspiration fra hverdagen. Vil du høre den?” Spurgte han med løftede øjenbryn. Jeg nikkede med et smil, og straks sad vi begge op i sengen. ”Ja. Kom bare med den.” Svarede jeg med et smil. Han kiggede rundt i mit værelse.

”Har I en akustisk guitar et sted?” Spurgte han. Jeg nikkede og gik ind til Ashton. Han viste mig sin guitar og lod mig tage imod den. Jeg gik ind med den til Harry, som tog imod den og stemte den kort. Han hostede kort og begyndte stille at spille på guitaren. Et kort forspil kom, før han begyndte at synge.

”He knows about you in every way. He's memorized every part of your face. Inside and out, baby, head to toe. Yeah, he knows everything there is to know.

Your secret tattoo, the way you change moods. The songs that you sing when you're all alone. Your favourite band, and the way that you dance. But, baby, baby.

Does he know you can move it like that? Whoa-oh-oh-oh. Does he know you're out and I want you so bad? Whoa-oh-oh-oh. Tonight you're mine, baby. Does he know that you'll never go back? Whoah-oh-oh-oh. Does he know?

He'll never know. The way you lie when you look at me. So keep trying but you know I see. All the little things that make you who you are. So tell me, girl.

Does he knoe you can move it like that? Does he know that you'll never go back? Woah-oh-oh-oh.”

Han havde slet ikke ladet sit blik slippe mig. Han fokuserede ikke på andet. Langsomt sluttede han af. ”Den er god. Hvor fandt du inspiration?” Spurgte jeg. Han rødmede let og kiggede ned i gulvet. ”Jeg fik den fra en ny ven. Hun er fantastisk.”

------------------------------------------------

Jeg ved ikke med jer, men jeg skal i skole imorgen... Wohoo lørdags skole..! *sarkasme* -_-

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...