The Styles Triplets ~ 5 Seconds Of Summer & One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Igang
Katelyn Irwin og Ashton Irwin. To søskende som flytter fra Australien til England, for at Ashton kan starte på en ny. Katelyn er ikke så glad for det, men hun vil gøre alt for sin bror!
Tingen er bare at Katelyn støder ind i Harry Styles, og senere hans bror Marcel Styles. De er begge vildt forskellige, men begge går og hvisker om en speciel Edward.
Imens kommer der også bal dagen før Juleaften, og et skuespil som skal opsættes på skolen. Katelyn møder udfordringer og har flere problemer end før, mens Ashton klarer sig udmærket, får nye venner og klarer sig perfekt. Men hendes nysgerrighed over denne Edward kan godt give hende problemer...
Spørgsmålet er om Katelyn kan finde ud a det? Om julen ville ende godt for hende?

65Likes
33Kommentarer
10065Visninger
AA

16. 15th December ~ "None of your business Blondie"

Shoppingturen i går med Louis var hyggelig. Vi fik os en dejlig peppermint kaffe, et lille stykke kage og købe en masse julegaver. Eller, masser og masser, så meget vi nu havde råd til. Det vigtigste var at vi fik købt til dem vi manglede og havde en god tur. Da jeg kom hjem ville Ashton straks høre hvad jeg havde købt, men jeg måtte stoppe ham, før han gloede ned i de poser jeg havde. Derefter måtte jeg straks pakke mine gaver ind, så de ikke bare lå fremme. Hellere nogle pakker end deres ting som bare lå og flød rundt omkring.

Men det var morgen, jeg havde klaret mine lektier, ingen øvning idag og juleindkøb var færdigt. Så jeg havde besluttet mig for at holde en lille forkæl‐mig‐selv dag. Min mor havde købt jordbær og smeltechokolade, selv havde jeg lavet en hjemmelavet ansigtsmaske og vores badekar var klar til brug. Jeg havde fået købt en badesalt eller to fra Lush som kunne komme ned i badekaret, så jeg kunne dufte dejligt når jeg steg ud af badekaret.

Ashton og min far var også helt med på det. De ville ikke forstyrre mig idag. Desuden var det også en skøn, langsom måde at gøre mig klar til i aften, når jeg skulle spise med Niall. Jeg håbede bare vi kunne få en aften i fred, uden nogen blev slået ned.

Nynnende gik jeg ind i køkkenet med min badekåbe på, så jeg kunne lave mine jordbær med chokolade, og så gå lige i badekaret bagefter. Mens jeg lavede dem kom Ashton og min far om bag mig, og tog nogle af de færdiglavet jordbær. Irriteret kiggede jeg på dem og tog så fadet langt væk fra dem. De grinte bare og tog så overtøj på. "Hvor skal I hen?" Spurgte jeg. "Ud og købe juletræ!" Svarede Ashton spændt. Det betød så mandag eftermiddag nok kom til at gå med at pynte juletræet. "Find et godt, højt, tykt et!" Udbrød jeg. De nikkede og vinkede mens se gik ud af døren.

Tilfreds med mine chokolade overtrukket jordbær, gik jeg ovenpå ind til vores badeværelse. Jordbær fadet blev placeret på min computer, der lå på en stol ved siden af badekaret. Hurtigt fik jeg ansigtsmaske på, badekåben af og så ned i badekaret. Tilfreds med temperaturen lod jeg mig synke ned i det dejlige vand, og mærkede boblerne omfavne min krop. Tilfreds og afslappet tændt jeg min computer og fandt en god film frem. The nightmare before Christmas. Seriøst en af mine yndlingsfilm.

Mens den begyndte lød min mobil ovre i den anden ende af lokalet. Sukkende måtte jeg sætte filmen på pause og stige ud af badekaret med et håndklæde om livet. Jeg kiggede på sms'en og lagde mærke til det ukendte nummer. Forvirret kiggede jeg på den og så den var fra Edward. 'Du burde nok trække gardinerne for'. Hurtigt kiggede jeg forsigtigt ud og så en bil holde ovre på den anden side af vejen, og inde i den sad Edward og gloede i sin mobil. Forarget trak jeg gardinet for og gik tilbage til mit dejlige bad, med min mobil i hånden.

Edward ville ikke holde derude uden nogen grund. Der måtte være sket noget, siden han holdte ude foran mit hus. Det nyttede nok ikke at ringe til ham, så jeg måtte finde en anden udvej. Harry. Han vidste måske noget. Hurtigt fik jeg fat i hans nummer og ringede. Efter et stykke tid og et par forsøg tog han den endelig.

”Hallo?” I et stykke tid tøvede jeg. Edward fortalte ikke alt til Harry, så hvorfor skulle han så fortælle Harry noget om det her? Men det var vel forsøget værd. ”Det Katelyn. Ved du hvor Edward er nu?” Spurgte jeg. Forsigtigt gik jeg ned i badekaret og satte mig til rette igen. Nu med gardinerne trukket for, så ingen kunne kigge ind. ”Edward? Ehm... Nårh jo! Han hjælper mig med noget her for tiden. Jeg fik ham til det, efter en lang diskussion og ti pund.” Svarede han. Allerede nu kunne jeg nogenlunde se hvordan puslespillet samlede sig.

”Så svar mig. Hvad i alverden laver han ude foran mit vindue?!” Spurgte jeg vredt, så vandet plaskede rundt om mig. Han grinte let i telefonen, noget som jeg ikke syntes var spor sjovt. At han lurede ude foran mit vindue. Var det dét Harry havde betalt ham for?! ”Han holder vagt. Jeg burde have skrevet til dig du skulle trække gardinerne for, når du skifter. Siden episoden i tirsdags var jeg bekymret for dig. Du skulle jo nødig ende som mig, med et blåt øje. Han sørger bare for ingen kommer hen og truer dig.” Svarede han roligt. Sukkende lagde jeg hovedet tilbage, og fik slået det lige ned i kanten af badekarret.

Ømmende fik jeg lagt på og lagde mobilen ned på gulvet. Hvad gjorde man nu når en fyr holdte ovre på den anden side af gaden, for at holde øje ingen fremmede kom? Hvad gjorde man hvis der faktisk kom en fremmed ind og truede en, hvad ville Edward så gøre? Tæve ham? Bare advare Harry?

* * *

Efter en dag blandet med forstyrrede tanker, afslapning og bekymringer om hvor vidt Edward fulgte med, var jeg endelig klar til at blive hentet at Niall. Jeg havde fået noget ordentlig tøj på. Ikke for pænt og ikke for slap af agtigt. Bare en behagelig, sort nederdel, en sweater ud over og nogle nylonstrømper sammen med nogle vans.

Det føltes godt, og jeg håbede det så godt ud. Dørklokken ringede, og straks var jeg derude i entreen, så episoden med Niall og Ashton ikke skete igen. Godt nok virkede han mere glad for Niall end Harry, men jeg havde ikke lyst til at min bror skulle snakke med min date.

”Jeg har den! Ashton, du åbner ikke!” Råbte jeg tydeligt nok til alle i hele huset kunne høre det. Med et smil fik jeg åbnet døren for Niall, der også viste et tandpastasmil frem. Han havde en enkelt rose i hånden. Med store øjne tog jeg imod den og holdte den i hånden, mens han let gav mig et kys på kinden. ”Bare en lille blomst, som undskyldning for vi måtte aflyse sidste gang.” Sagde han og gav et nik mod rosen. Jeg gik indenfor og lagde den på bordet, så kunne jeg sætte den i vase når jeg kom hjem.

”Skal vi smutte?” Spurgte jeg og tog min jakke på. Han nikkede og holdte armen fremme, som en rigtig gentleman. Jeg tog fat i hans arm, og sammen gik vi ud til hans bil der holdte foran vores hus, som den plejede. Vi satte os ind og tændte straks for varmen. Sneen var jo faldet, og det var blevet meget koldt nu.

Mens Niall fik startet bilen op og tændt for varmen, kiggede jeg hen på den anden side af vejen. Edward holdte der stadig. Han kiggede på mig, og startede også sin bil. Lige før Niall skulle til at køre, lagde han mærke til min stirren og kiggede så også på den anden side af vejen. ”Hvad laver Edward Styles her?” Spurgte han forvirret og kiggede på mig med en rynke mellem øjenbrynene. ”Jeg har ingen anelse.” Løj jeg mumlende og kiggede den anden vej. Han trak på skuldrene og kørte så.

Da vi begyndte at køre og drejede ned af vejen, nåede jeg lige at se et glimt af Edwards bil der var lige bag os. Niall havde heldigvis ikke lagt mærke til det. Det ville nemlig være svært at skulle forklare hele tingen omkring hvorfor Edward holdte øje med mig, og hvordan han endte med at følge efter mig 24/7.

Sammen kørte vi ind i byen og hen til en parkeringsplads. Jeg kiggede i sidespejlet og så Edward parkere nogle meter væk fra os. Jeg skulle til at stige ud af bilen, da Niall stoppede mig og selv steg ud. Han gik om på min side og åbnede døren for mig. Som før holdte han armen fremme og lod mig tage fat om hans arm, mens jeg gik ud af bilen. Jeg var lige ved at glide i sneen fordi den var helt most af andre biler, men heldigvis holdte Niall fat i mig, og greb mig før jeg faldt.

”Du ikke særlig god til vintevejret, hva'?” Grinte han og hjalp mig over parkeringspladsen. Sammen gik vi ind på Nandos, en restaurant som Niall åbenbart elskede.

Vi fik en plads der var god. Der var ikke for mange mennesker som forstyrrede eller for meget larm. Vi fik bestilt vores mad og snakkede hele aftnen. Jeg havde helt glemt alle de andre ting om var rundt om mig og forstyrrede mig, mentalt selvfølelig.

Alt gik godt indtil Niall sagde han skulle på toilettet. Det fik mig til at tænke på alle de ting igen. Hvilke typer kunne finde på at komme derhjemme? Hvad ville der ske hvis de kom hjem til mig nu, og kun min familie var der? Hvorfor havde Harry bedt Edward om at gøre det, og ikke ham selv?

”I skal afsted, nu.” Hviskede en bag mig. Jeg skulle til at vende mig om, da jeg blev stoppet. ”Hvem er det?” Spurgte jeg med ryggen til personen. Måske var det en af de mænd som slog Harry ned? Jeg kiggede i vinduet ved siden af mig, og så Edwards ansigt. Lettet åndede jeg ud og lænede mig så lidt tilbage. ”De er her. Hvis du gerne ville holde alt det her hemmeligt, så tager du fandme Niall med dig lige nu, og smutter hjem. Begge to! Det er ikke for sjov jeg har taget den opgave!” Hviskede han hidsigt. Jeg kiggede rundt i restauranten og lagde mærke til nogle få som sad og holdte øje med mig.

”Hvorfor gør du det her Edward?” Spurgte jeg, uden at vende mig om. Han tøvede i et stykke tid, det kunne jeg se i vinduet. ”None of your business Blondie.” Svarede han og rejste sig op og gik. Niall kom tilbage fra toilettet og satte sig ned. Med et smil tog jeg min mobil frem og lod som om jeg fik en sms.

”Øhm... Niall, jeg har lige fået en sms fra min bror. Han skal... have hjælp med nogle lektier, som min mor og far ikke kan finde ud af. Jeg bliver desværre nødt til at komme hjem.” Undskyldte jeg og lagde mobilen tilbage i min taske. Han nikkede forstående. ”Det passer vel fint nok, vi er færdige med maden,” han kaldte en tjener hen og bad om regningen, ”men tror du han kan vente en halv time? Jeg ville vildt gerne vise dig noget.” Tøvende kiggede jeg ud af vinduet hvor Edward var, og så hen på en af mændene i restauranten. ”Det... Det kan han vel godt.” Svarede jeg tøvende. Niall smilte stort og fik hurtigt betalt regningen.

Vi kom hurtigt ud i bilen. Jeg lod som om jeg frøs, og Niall kom hurtigt i sving med at få hjulpet mig ud i bilen. Han fik den startet og fik os kørt ind mod byen. Vi kom hen til den park, som Harry og jeg også havde flygtet igennem. Niall stoppede bilen ude i siden af vejen og tog sin sele af. Han åbnede døren og gjorde det samme for mig.

Der var ingen inde i parken. Den var helt tom, men alligevel flot. Lysene rundt omkring i parken gjorde det endnu flottere og hyggeligt. ”Kom, jeg ville vise dig midten af parken.” Sagde han og tog min hånd. Sammen gik vi ind i parken og hen mod midten af det. Et stort træ var der, og fik næsten hele parken til at hænge sammen. Det var smukt. Især når sneen faldt rundt omkring det og landede på grenene.

”Det er smukt.” Mumlede jeg. Niall gjorde sig enig med et nik. Da vi kom helt tæt på det midterste træ gik Niall helt tæt på det og lagde en hånd på stammen. Han lod sin hånd glide hen over stammen og kiggede så på den grundigt. Forsigtigt gik jeg hen til ham og kiggede på stedet hvor han havde placeret sin hånd.

Initialerne N+L var skåret ind i træet. Han kiggede sørgeligt ned i jorden og trådte sig selv over fødderne. ”Hvem er L?” Spurgte jeg og lod selv min hånd glide over bogstavet. ”Laura. En virkelig god veninde. Men hun blev truet på livet af nogle inde i byen, og måtte flytte. Hun flyttede til Australien, og siden har jeg ikke snakket med hende. Det her er det eneste minde jeg har af hende.” Han lagde sin hånd oven på min, så begge vores hænder hvilede på hendes forbogstav.

”Lad os håbe hun har det godt nu.” Hviskede jeg og kiggede lige ind i Nialls blå øjne. ”Det har hun sikkert.” Sagde han. Vi lod vores hænder glide sammen og flette sig ind i hinanden. Vi vendte os mod hinanden. Hans læber kom tættere på mine og mødtes. Kysset var intenst. Og virkelig romantisk her i sneen, under et træ og i en park.

* * *

Niall afleverede mig derhjemme. Han sagde farvel til mig i bilen og kørte så videre. Jeg gik hen mod hoveddøren, da en person rejste sig på vores veranda. ”Hvad tror du lige du har gang i? Her prøver jeg faktisk at gøre noget for min bror, men du lytter ikke en skid efter! Tag dig dog sammen Blondie!” Sagde han småsur. Jeg lagde armene over kors og løftede det ene øjenbryn. ”For det første ved jeg du får penge får det her, fordi du har rodet os ud i det. Og for det andet så hedder jeg Katelyn. K-a-t-e-l-y-n. Katelyn. Hvis ikke Harry betalte dig ville du aldrig gøre det!” Sagde jeg imod. Han fnyste bare og rullede øjne af mig.

”Smut nu ind så jeg kan sove. Ellers skal du ikke regne med at få bodyguard på i morgen.” Fnøs han og begyndte at gå ned af trappen. ”Måske har jeg ikke brug for en bodyguard? Jeg kan sagtens klare mig selv! Og de er ude efter dig, ikke mig!” Råbte jeg. Han vendte sig om mod mig og rystede så på hovedet. Vi vendte ryggen til hinanden og gik så hver vores vej. Ham ud til sin bil og mig ind i mit hus.

Jeg lukkede døren bag mig og smed mine ting på jorden. Ashton kom som det første ind til mig og gav mig et brev i hånden. ”En fyr kom forbi og spurgte hvor du var, jeg sagde du var ude og spise med en. Han sagde jeg skulle give dig brevet.” Sagde han og gik så. Jeg åbnede brevet og mærkede straks duften af parfume ramme mig.

Et billede af Niall og jeg der snakkede sammen ude på gangen. Det var fra i fredags hvor han kiggede på min hånd. I hjørnet stod der Does he know? Ikke mere end det. Jeg vendte det om for at se om der var skrevet noget mere, men kun to hjerter. Det ene itu og det andet stadig helt. Uden at tænke videre over det gik jeg ovenpå og lagde det på mit skrivebord. Hurtigt fik jeg gjort mig klar til at sove og lagde mig så ned på min seng.

Siden jeg kom her var ting begyndt at blive underligt for mig. Skumle fyre som var ude efter mig. En masse flere ting var kommet ind i mit liv. Jeg fik let stress i hverdagen. Det blev sværere og sværere. Hvornår begyndte det at gå op ad bakke?

--------------------------------------------------------------------

Min hjerne gik død idag ved skrivningen og kapitlerne bliver kortere, det går ikke godt... Men jeg håber at det bliver bedre når jeg kommer ud imorgen, og måske får lidt inspiration! 

Sov godt alle sammen!! :D

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...