The Styles Triplets ~ 5 Seconds Of Summer & One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Igang
Katelyn Irwin og Ashton Irwin. To søskende som flytter fra Australien til England, for at Ashton kan starte på en ny. Katelyn er ikke så glad for det, men hun vil gøre alt for sin bror!
Tingen er bare at Katelyn støder ind i Harry Styles, og senere hans bror Marcel Styles. De er begge vildt forskellige, men begge går og hvisker om en speciel Edward.
Imens kommer der også bal dagen før Juleaften, og et skuespil som skal opsættes på skolen. Katelyn møder udfordringer og har flere problemer end før, mens Ashton klarer sig udmærket, får nye venner og klarer sig perfekt. Men hendes nysgerrighed over denne Edward kan godt give hende problemer...
Spørgsmålet er om Katelyn kan finde ud a det? Om julen ville ende godt for hende?

66Likes
33Kommentarer
11111Visninger
AA

15. 14th December ~ "You did what?!"

Lige fra morgenstunden var der larm. Ashton havde inviteret Michael, Calum og Luke med hjem, så de kunne øve. Og siden Ashton var så spændt, besluttede han sig for at stå tidligt op og få dem herover. Lige siden klokken otte om morgnen kunne man høre sangene som skulle være med i musicalen. Selvom jeg prøvede at lægge med seks puder over mit hoved, kunne man alligevel høre dem. Mor og far havde det fint med det. De nød at høre Ashton havde fundet noget at lave, sammen med nogle venner.

Da det endelig stoppede lagde jeg mig roligt ned, og nød stilheden. Men det blev afbrudt af min mor som begyndte at råbe til dem der var morgenmad. ”Henter I Katelyn?” Spurgte min mor. En masse ja lød, og pludselig var min dør slået op. Ashton og Calum kom ind til mig. De hev dynerne af mig, gav mig badekåbe på og bare mig nedenunder. Jeg blev placeret på en stol, med en tallerken halvbrændte pandekager foran mig.

”Spis.” Sagde min far og gav mig en gaffel i hånden. Allermest havde jeg lyst til at falde i søvn nede i pandekagerne, men da en tog min gaffel ud af hånden, fik noget pandekage på og stoppede det ind i min mund var det nok. Jeg spyttede det ud og kiggede irriteret på Ashton, der sad med et smørret smil om læberne. ”Hvorfor så tidligt?” Spurgte jeg ligeud muggent. De grinte alle sammen af mig og spiste videre, bortset fra Michael. ”Du skal hjælpe os med at lære sangene. Og siden du har hovedrollen i stykket, så kunne du jo synge lidt for os.” Svarede han. ”Og vi har inviteret Louis over klokken seksten.” Tilføjede Calum.

”I har hvad?!” Råbte jeg næsten spørgende. De alle sammen holdt op med at spise, og kiggede på mig med store, skræmte øjne. ”Slap af Katelyn. Du har tid nok til at lave lektier og alt det der.” Mumlede min mor og trak på skuldrene. Irriteret skulle jeg til at lægge mit hoved ned i pandekagerne, da min far flyttede dem og selv begyndte at spise dem. Jeg endte med en pandeklasker af bordet og min far fik pandekager.

”Bare du er klar når Louis kommer, så er vi ligeglade med hvad du laver.” Sagde Ashton og tog dog også en del af mine pandekager. Min mor løftede mit hoved igen, tog tallerknen fra dem og placerede den foran mig. ”Spis nu så du vågner lidt mere.” Hun klappede mig let på kinden og spiste så selv videre. Drengene larmede virkelig meget. Ashton sad med sin kniv og gaffel og hamrede med dem i bordet, som om bordet var et trommesæt. De andre opdigtede deres egne sange om pandekager, i rytmen til Ashtons rytme. Og min far prøvede at beatbokse sammen med dem.

Det blev for meget larm til mig, så jeg tog min tallerken, kniv, gaffel og gik så ovenpå på mit værelse, i fred. Tallerknen placerede jeg foran mig selv på mit skrivebord, og så begyndte jeg ellers at spise. Et kort øjeblik kiggede jeg ud af mit vindue og lagde mærke til sneen som faldt omkring vores hus.

Vi fik en dejlig hvis jul i år. Måske ikke en af de bedste, men vi fik da en hvid en. Hvis bare min mor og far kunne finde et nyt job hurtigst muligt, så kunne vi måske få en jul som altid. Med gaver, dejlig mad og sang om et fantastisk juletræ. Men indtil videre så det bare ud som en gang risengrød og et lille træ.

En tåre faldt ned af min kind da jeg kiggede op på billederne på min væg. Jeg havde hængt dem op som noget af det første, lige efter malingen var blevet tør. Der var stadig masser af plads til flere billeder. Billeder til en ny fremtid, nye minder og nye ting. Godt nok savnede jeg alle mine gamle venner, alle de gode minder vi havde og de ting vi lavede, men hvem kunne somme tider ikke have brug for noget nyt?

Jeg skovlede det sidste stykke pandekage ind i mig og kiggede så ind i mit klædeskab for at finde noget ordentligt tøj, i stedet for mit nattøj. Der var ingen grund til flere skulle se mig i mit nattøj. Jeg tog min behagelige top på, nogle gode, almindelige bukser og dejlige hyggesokker. Sådan nogle var altid gode i weekenden, når man bare gik hjemme på det kolde trægulv.

Sukkende fik jeg fat i mine skolebøger og begyndte at lave mine lektier. En af ulemperne ved weekend. Det var det tidspunkt hvor man lavede alle sine lektier, pågrund af at man ikke orkede i hverdagen, hvor man kom sent hjem.

* * *

Efter en lang morgen med lektier, dog nogle lange pauser, blev jeg endelig færdig. Tiden havde gået hurtigt, klokken var allerede ti i fire om eftermiddagen. Louis kom snart over. Det eneste som jeg havde gjort var at finde noget tøj frem. Resten af mig var forfærdelig. Stadig morgenhår og poser under øjnene.

Hurtigt fik jeg ordnet mig lidt, og lige i tide til dørklokken svagt lød pågrund af den høje musik. Jeg løb nedenunder for at tage imod Louis, inden nogen andre tog imod ham, og med andre mente jeg min mor og far. ”Har den! Har den! Ingen andre tager den!” Råbte jeg på vej ned af trapperne, for at stoppe min mor og eller far.

Lige før jeg åbnede døren kiggede jeg mit i spejlet, og åbnede så døren. Louis havde vist taget lørdags tøj på. Han havde jogginbukser og en helt almindelig t-shirt på. Glad tog jeg imod ham og bød ham indenfor. Han fik sit overtøj og sko af meget hurtigt, og fulgte allerede lyden af musikken. Som en lille hund fulgte jeg efter ham, og kom ud i garagen hvor de alle sammen sad.

Ashton var fuld i gang med at slå løs på sine trommer, og Michael, Luke og Calum spillede på deres strengeinstrumenter. De stoppede dog hurtigt da de så Louis og jeg. ”Endelig er I her! Vi skal have den sang på plads, så vi kan holde 'fyraften'.” Forklarede Luke og fik os fremad. De havde allerede teksten fremme til os, og fik os til at finde Summer nights frem.

De begyndet at spille. Det lød meget bedre end den originale, hvis man spurgte mig. Den virkede mere rocket men havde stadig den originale specialitet i sig. Michael og Luke ville lægge vokaler og de ekstra stemmer til som skulle bruges.

”Summer lovin' had me a blast.”

”Summer lovin' happened so fast.”

”I met a girl crazy for me.”

”I met a boy cute as can be.”

”Summer days driftin' away to uh-oh, those summer nights.”

”Tell me more, tell me more. Did you get very far? Tell me more, tell me more. Like, does he have a car?”

”She swam bye me, she got a cramp.”

”He went by me, got my suit damp.”

”I saved her life, she nearly drowned.”

”He showed up, splashing around.”

”Summer sun, something's begun. But uh-uh, those summer nig-” ”Stop! Min mobil vibrere og irriterer min bagdel!” Råbte Calum og stoppede os midt i det hele. Han gik udenfor rummet og talte derude, mens vi andre bare kiggede forvirret tilbage. ”Nårh, men please Louis og Katelyn, godt nok får I mikrofoner når I står på scenen, men lige nu er det tilladt til at synge lidt højere.” Sagde Ashton. Vi begge nikkede bekræftende og snakkede så sammen om teksten, mens Luke og Michael også talte om de ekstra stemmer som skulle lægges til, når de begge skulle overdøve deres eget spilleri.

”Okay, det var bare noget om julefrokost. Vi tager den derfra hvor vi slap.” Sagde Calum straks da han kom ind. Straks var de alle sammen i gang med at spille igen, og vi måtte hurtigt finde stedet hvor vi blev afbrudt. Jeg følte virkelig det var sød musik i mine øre når Louis sang. Han havde en dejlig stemme, som bare lød helt forkert med min. Den var skrøbelig og fin, mens han var rolig og kraftfuld.

”Summer dreams ripped at the seams. But oh, those summer nights.”

”Tell me more, tell me more.” Sluttede vi af. Louis holdte hånden oppe, klar til at tage imod en highfive, og med glæde klaskede jeg min hånd ind i hans. ”Fedt Katelyn! Jeg kan ikke vente til vi skal optræde!” Sagde han begejstret. De andre gav også hinanden highfive. Ashton og Luke tørrede lidt sved af deres pander og lagde instrumenterne fra sig. ”Vi tager altså lige en kort pause. Det er vildt hårdt det her. Vi burde havde holdt den der halve times pause.” Sagde Ashton og tog noget vand.

Straks var næsten alle ude af rummet og finde noget ædelse. Louis og jeg fulgte efter dem ud i køkkenet, og fik lidt frugt. Dog talte vi ikke rigtig med de andre. Louis stod nemlig hele tiden med sin telefon, og de andre talte om en masse jeg ikke forstod. Hvor var det hårdt at være den eneste pige til stede i lokalet.

”Hvordan går det egentlig med dig og Eleanor, siden I kyssede?” Spurgte jeg drillende og fik Louis opmærksomhed væk fra hans telefon. Han rødmede let og kiggede så ned i jorden. ”Godt. Jeg tror det er en ting vi begge har ventet på, men bare ikke har turde. Jeg skal faktisk hjem til hende i aften, og spise lidt med hendes familie.” Svarede han. Han holdte sin mobil oppe foran mit ansigt og viste mig de beskeder som var blevet sendt for nyligt. Alt muligt om hvornår de skulle mødes og hvor anderledes det ville være, nu når de var sammen. En aw lyd forlod mund, mens jeg så alle de køre emojis de havde sendt til hinanden.

”Det noget stort at skulle spise med kærestens forældre. Især lige dagen efter I er kommet sammen.” Indskød jeg med et løftet øjenbryn. Han rystede grinene på hovedet og tog så mobilen ned i lommen. ”Vores familie har tit spist med hinanden. Dog har jeg også selv spist med hendes familie, meget anderledes bliver det vist ikke.” Grinte han let.

”Vi er nød til at komme tilbage til at spille.” Sagde Calum undskyldende og skubbede os ind i garagen igen. Da vi kom derind, var alle allerede i gang med at gøre sig klar igen. De tjekkede hurtigt lyden på deres instrumenter og sørgede så for vi var nogenlunde klar. ”Nårh jo, jeg skal købe julegaver til min søstre. Og siden du ikke taler så meget med dem, så tænkte jeg du kunne hjælpe mig med juleshopping efter det her? Jeg har virkelig ingen anelse om hvad sådan nogle piger ønsker sig.” Indrømmede han og gav mig hundehvalpe blik. Sukkende, men dog med et smil, svarede jeg okay med et nik.

* * *

Efter en times øvning var vi kommet ud til et center for at kigge på de julegaver. Måske var det også på tide for mig at finde julegaver til familien. Jeg vidste godt hvad min mor og far ønskede sig, det var mere Ashton som var problemet. Aldrig i hele mit liv syntes jeg det var nemt at finde en julegave til ham. Hver gang havde jeg en af mine drengevenner med til at hjælpe mig, men nu var de jo væk, så jeg håbede Louis kunne hjælpe.

”Okay, de sidste vi mangler er Felicite og Lottie.” Sagde Louis og gik sammen med mig ind i Boots. Han nævnte vist et eller andet med en parfume til Felicite. Lottie var han vist stadig ret blank ved. ”Hvad med vi giver hende en Thierry Murglar parfume? Folk siger den er så god!” Sagde jeg og viste ham den. Med en rynket næse rystede han på hovedet og kiggede på lidt flere. ”Tror du hun ville kunne lide The Key? Mange piger elsker Justin Bieber.” Sagde han og holdte parfumen fremme, indtil han lugtede til den. Rystende på hovedet gik han videre.

”Tag en Marc Jacobs. De er altid gode. Marc svigter aldrig.” Forklarede jeg og holdte Daisy fremme. Han duftede til den, og nikkede. ”Den går an.” Sammen gik vi op til kassen og fik den betalt. Kassedamen fik den pakket fint ind og afleveret den i fin stand. Vi gik ud af butikken og hen til næste som blev Forever 21. Altid havde jeg elsket den butik, den var min yndlings! Selvom Urban Outiftters også var virkelig god.

”Okay, jeg ved Lottie elsker tøj, så noget må vi da kunne finde.” Mumlede Louis, mens han med et forvirret blik kiggede rundt i hele butikken. Den var fyldt med dametøj, og som mand kunne man let blive forvirret over hvad der var hvad. Vi splittede os op og ville mødes senere og vise det tøj vi havde fundet.

Da jeg kom hen til kjole afdelingen så jeg Eleanor. Hun kiggede på en fantastisk kjole der var så flot. Hvis ikke jeg havde en god ide til en julegave til Eleanor, så havde jeg selv købt den. Hun kiggede på prismærket og sukkede så dybt. Med en sørgelig mine gik hun væk fra kjolen, og ud af butikken. Hurtigt fandt jeg Louis, som kiggede på nogle cardigans. Han havde fundet en fantastisk en som så så dejlig ud. ”Den vil hun helt klart elske. Den er tyk, pæn og behagelig.” Sagde han og tog den. Jeg tog hånden om prismærket og fik store øjne. ”Har du set prisen? Den er mega dyr!” Udbrød jeg forskrækket. Han fnyste let og rullede øjne. ”Der er penge nok i familien.” Sagde han og trak på skuldrene.

Efter det trak jeg ham med over til den kjole som Eleanor havde kigget på. ”Den her vil være en perfekt julegave til Eleanor. Hun kiggede på den, men den var for dyr til hende, så hvis du har råd til det, anbefaler jeg dig at købe den, ellers gør jeg det.” Sagde jeg og tog den i min favn. Han kiggede på prismærket og nikkede let. ”Det går vel an. Og jeg tror hun vil blive glad for den.” Sagde han og gik over med både kjolen og cardiganen til disken. Det blev betalt, pakket ind og så var det tid til Louis hjalp mig.

Vi kom ind i en CD shop, som Louis mente var en god ide. Jeg kunne finde noget musik til ham som han helt sikkert ville nyde mente Louis. Lidt i tvivl var jeg. Det kunne være Ashton ikke kunne lide den, og så var julen ødelagt inde i mit hoved. ”Kom nu Katelyn! Han vil helt klart elske All time low, eller Robbie Williams. Det er altid en klar vinder!” Sagde han og holdte de to CD'er oppe. Jeg havde altid elsket Robbie, men det virkede ikke som Ashtons stil. Han virkede mere pop/rock i det. ”Godt så! Hvis du mener All time low er så gode, så køber jeg den til ham. Men hvis han ikke kan lide den får du altså skylden!” Sagde jeg og tog All time low CD'en ud af hans hænder. ”Som om han ikke ville kunne lide den. Jeg har altid ret.” Fnøs Louis og gik sammen med mig op til disken for at betale. 

-----------------------------------------------

Undskyld for det sene kapitel, men glemte at jeg skulle se Hobitten, så havde ikke tid til at skrive. Kapitlerne bliver nok kortere (altså tre sider), så jeg ikke bliver så stresset i hverdagen, min plan gik nemlig lidt i vasken...

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...