The Styles Triplets ~ 5 Seconds Of Summer & One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Igang
Katelyn Irwin og Ashton Irwin. To søskende som flytter fra Australien til England, for at Ashton kan starte på en ny. Katelyn er ikke så glad for det, men hun vil gøre alt for sin bror!
Tingen er bare at Katelyn støder ind i Harry Styles, og senere hans bror Marcel Styles. De er begge vildt forskellige, men begge går og hvisker om en speciel Edward.
Imens kommer der også bal dagen før Juleaften, og et skuespil som skal opsættes på skolen. Katelyn møder udfordringer og har flere problemer end før, mens Ashton klarer sig udmærket, får nye venner og klarer sig perfekt. Men hendes nysgerrighed over denne Edward kan godt give hende problemer...
Spørgsmålet er om Katelyn kan finde ud a det? Om julen ville ende godt for hende?

66Likes
33Kommentarer
10573Visninger
AA

12. 11th December ~ "Be careful blondie"

En svag alarm vækkede mig. Udenfor var der en anelse lys, så man lige kunne ane sne falde. I nat havde jeg faktisk sover godt. Harry var en god pude. Det var nærmest beroligende den måde han stille trak vejret på, måden han holdte beskyttende om mig, og måden han virkede tryg, når jeg lå op af ham.

”Slukker du vækkeuret?” Spurgte han med en hæs træt stemme. Med et svagt smil rejste jeg mig op og åbnede mit tøjskab, for at finde noget at tage på. En dejlig cardigan hang og ventede på mig, samt en grå top og nogle sorte bukser. Alt sammen tog jeg ud af skabet og lagde ved fodenden på min seng, hvor Harry stadig lå. Han lavede et drenget smil, da jeg gik hen i mit skab igen, for at finde noget undertøj og nogle sokker frem.

”Burde du ikke komme op?” Spurgte jeg, og lagde mærke til hans øje, som så meget værre ud i dag. Hurtigt var jeg henne ved ham, og kigge på hans øje. Forvirret stirrede han mig i øjnene, men lod mit kigge på det. Det var blevet mere mørkt og hævet i løbet af natten. Det mærke vil nok være der de næste dage. ”Er det så slemt?” Spurgte han og rejste sig op, for at komme hen til et spejl. Da han så sig selv mærkede han straks efter på sit øje, og smerte skar igennem hele hans krop.

”Måske burde du gemme det lidt væk i skolen? Ellers bliver folk bekymret.” Sagde jeg, og fandt min makeup frem. Forsigtigt prøvede jeg at dække det så godt som muligt. Det gik nogenlunde, man kunne næsten ikke se hans sæbeøje. Et par gange måtte han dog sidde og ømme sig, fordi jeg trykkede lidt for hårdt på hans øje. Men der skulle ikke meget til.

Mens Harry sad og studerede sit sæbeøje, der nu var dækket, sneg jeg mig ind og hentede noget af Ashtons tøj, som lige var blevet vasket. Jeg fandt noget som sagtens kunne ligne noget Harry kunne have. Da jeg gav det til ham kiggede han olmt på mig. ”Vil du gå rundt med blodigt tøj, eller vil du låne min brors tøj?” Sagde jeg og lagde armene over kors. Han rystede let på hovedet og begyndte at tage det på. Imens gik jeg ud på badeværelset og tog mit eget tøj på. Nu når jeg var i gang fik jeg også ordnet mit hår og makeup hurtigt.

Da jeg havde fået det på og var klar, gik jeg ind på mit eget værelse for at se til Harry. Han stod og beundrede sig selv i spejlet med Ashtons tøj på. Jeg sneg mig om bag ham, og studerede ham i smug. Dog opdagede han mig, og lavede øjenkontakt med mig i spejlet. Pinlig berørt trådte jeg mig selv over fødderne og greb i stedet min skoletaske.

”Hvis du går udenfor gennem vinduet, så kommer jeg, og så kan vi spise morgenmad på en cafe eller noget. Ingen fra min familie må vide du har sovet her.” Forklarede jeg og åbnede vinduet for ham. Han fik sit overtøj på, og kom ud på taget. Før han kravlede ned lænede han sig frem mod mig. Jeg kunne mærke hans ånde på min kind, så tæt var han. ”Tak for at du tog dig af mig.” Han kyssede mig hurtigt på kinden, og begyndte så at kravle ned.

Det var som om hans læber stadig var på min kind. Det brændte nærmest. Jeg lagde en hånd på og kiggede så ned, hvor han stadig var i gang med at kravle. ”Pas nu på.” Hviskede jeg. Det var koldt og glat udenfor. Uden vanter var hans fingre sikkert følelsesløse. Det var sikkert svært at holde fast, når man ikke kunne mærke ens fingre.

* * *

Vi havde sat os ind på en lokal cafe. Der var ikke så mange mennesker, men det var også kun morgen. Vi begge havde en kop te og en bolle med noget pålæg foran os. Der var næsten stilhed da vi sad og spiste. En gang imellem komplimenterede vi enten hinanden, eller spurgte hvordan maden var. Det var næsten ubehageligt.

Jeg bankede let min hånd ned i bordet og åbnede så munden: ”Hvad har Edward gjort galt, siden de var efter ham, og tævede dig til døden?” ”De tævede mig jo ikke til døden, og Edward laver mange ting. Han hænger ud med de forkerte folk, kommer meget let i problemer, flygter fra folk, nogle gange tæver han dem, han er hvad man kan kalde en bad boy. Og ikke den gode af slagsen.” Bekymret lage jeg en hånd på hans kind, og lod min tommelfinger glide over hans sæbeøje.

”Lov mig nu bare du passer på.”

Vores tallerkner var tomme. Det eneste som var tilbage var en sjat te i bunden af vores kopper. Harry vinkede en tjener til sig og fik regningen. Han tog sit kort frem og rakte hende damen det, men jeg nåede heldigvis at protestere.

”Lad være med at betale for min mad Harry. Den her klarer jeg selv.” Min hånd rodede rundt nede i min taske efter nogle penge, da hans hånd tog fat om mit håndled og lagde det op på bordet. ”Du tog dig af mig. Det her er bare en af mine måder og sige tak på.” Smilte han og lod tjeneren gå med kortet. Taknemmelig smilte jeg. Vi begge rejste os, Harry fik sit kort, og så var vi ellers på vej hen til skolen. Der var omkring ti minutters gå gang derhen, hvilket var fint med mig. Siden jeg begyndte at tage bussen var jeg blevet mere doven. Et af mine mareridt var at blive fed og ikke kunne komme ud af en dør.

Stille og roligt gik vi hen af gaden på vej hen til skolen. Der var faktisk nogenlunde stille. Kun nogle få biler forstyrrede en gang i mellem, men det rørte mig egentlig ikke. Det var bare nogle få, intet stort. Da vi drejede ned af en vej, tog Harry hurtigt fat i min skulder og fik mig langsomt til at gå tilbage.

”Vi tager en omvej.” Mumlede han og fik os til at gå tilbage. Uden protest gik jeg med ham, men da han kiggede tilbage fik han mig til at løbe. ”Hvad sker der?!” Spurgte jeg panisk, mens vi begge løb hen mod en park, som var fyldt med mennesker. ”Bare lad være med at kigge dig tilbage.” Svarede han og sænkede farten lidt ned. Vi blandede os i folkemængden og prøvede at se nogenlunde normal ud.

Vi tog en stor omvej og kom lidt forsinket til skole, men kun nogle få minutter. Forpustet fik vi begge taget vores bøger og kom til hver vores første time. Så diskret som jeg nu kunne, kom jeg ind i klassen, og til mit held havde læreren ryggen til klasse, så forsigtigt prøvede jeg at sætte mig ned, da en dør bag mig blev åbnet med et smæld.

Læreren kiggede straks, og lagde mærke til både mig og en hvis fyr med krøllet hår, tatoveringer og piercinger. ”Mrs. Irwin og Hr. Styles, I er forsinket. Medmindre I har en rigtig god undskyldning, så er det eftersidning.” Sagde vores lærer Harvey, og løftede et øjenbryn. Jeg kunne ikke fortælle at jeg var blevet jagtet til skole, af nogle fyrer som havde slået Harry i gulvet.

”J-jeg stod forsent op..?” Prøvede jeg, men i stedet fik jeg en seddel i hånden og et muggent blik. ”Jeg blev tvunget i skole.” Mumlede Edward surt og satte sig ned bagerst i lokalet. Han fik også en seddel og et muggent blik. Med et suk søgte jeg efter en plads, og selvfølelig var den eneste plads ved siden af Edward.

”Vi fortsætter hvor vi slap.” Sagde Harvey og vendte ryggen til igen. Jeg tog mine ting frem, og prøvede så godt som muligt at følge med. Med blyant og blok fik jeg skrevet noter til alt hvad han sagde, mens Edward bare sad og stirrede ned i bordet. Jeg rev et stykke rent papir ud fra min blok og rakte både papiret og en blyant frem mod ham.

”Gå væk med det lort.” Mumlede han surt. Et dybt suk forlod min mund, mens jeg placerede det foran ham. ”Det vil nok være klogt at skrive det ned, hvis du gerne vil bestå skolen.” Hviskede jeg og fortsatte med at skrive ned, men blev stoppet da han skubbede papiret og blyanten lige ind i mit. ”Jeg er fucking ligeglad med skolen, fat det!” Sagde han halv højt, lænede sig tilbage i stolen og lagde armene over kors.

”Hr. Styles og Mrs. Irwin! Det er nok at I kom forsent, men I skal sandelig ikke forstyrre min undervisning!” udbrød Harvey og fyrede et kridt gennem klasse lokalet, så den røg lige imellem Edward og mit ansigt, ”en til afbrydelse, og det er to eftersidninger!” Han viste to fingre frem, og tog et stykke nyt kridt med sin frie hånd.

Min vejrtrækning var helt ude af kontrol, mens Edward bare rullede øjne. Hvordan kunne man ikke blive skræmt af det? Vores lærer havde lige kastet et stykke kridt mod os, det kunne have ramt os lige i øjet! ”Pas nu på blondie.” Hviskede han og gik så ud af klasselokalet, lige i det klokken ringede.

* * *

Skolen var gået hurtigt. Det var sikkert tiden som ville narre mig, og så lade min eftersidning vare årtier! Det havde ellers været rart at komme hjem og slappe af, men næ nej, selvfølelig skulle nogle fremmede fyre sørge for jeg kom forsent. Det værste ved det hele var, at Edward også skulle være der. Det var pågrund af ham Harry var blevet overfaldet og grunden til jeg nu sad til eftersidning, hvis han bare ikke havde smækket med døren.

”Har du brug for et lift hjem?” Spurgte Niall, som stod og ventede på jeg havde lagt mine bøger i mit skab. Jeg rystede sukkende på hovedet og takkede nej tak. Forfærdeligt at skulle sidde til eftersidning i julen. ”Jeg skal til eftersidning.” Mumlede jeg flovt. Mig. Katelyn Irwin havde fået en eftersidning. Det var en sætning jeg aldrig hade troet, jeg skulle sige.

”Eftersidning? Dig? Det er surt, især pågrund af at det er Johnny. En af de skrappeste lærer på hele skolen som står for eftersidning.” Han klappede mig opmuntrende på ryggen, og fik sagt farvel. Opgivende gik jeg hen mod kontoret, for at høre hvor man skulle gå til eftersidning. Det stod ikke på den seddel som Harvey havde givet mig, og der var ingen som jeg kendte, der kunne hjælpe mig.

”Katelyn Irwin, jeg skal til eftersidning.” Sagde jeg, og rakte min seddel frem mod sekretæren. ”Bare fortsæt lige ud, og så er det tredje dør på venstre hånd.” Forklarede hun. Med et nik gik jeg derned af. På eftersidnings døren stod der med tydelige, store bogstaver 'Eftersidnings lokalet Johnny Austin'. Med en let rystende hånd tog jeg fat rundt om håndtaget og trykkede ned.

Da jeg kom ind var den tykke lugt af desperation og kedsomhed fyldt i lokalet. Nogle få elever sad inde i det enorme klasselokale. De alle havde spredt sig så meget som muligt. En mand med stor mave, overskæg og et halv skaldet hoved rakte hånden frem mod mig. Jeg tog min seddel frem og gav ham den i hånden. Han studerede den hurtigt, og gjorde så tegn til jeg kunne sætte mig ned. Med nervøse rystende fødder og en klump i halsen, satte jeg mig ned ved siden af en pige med piercinger i begge kinder og blåt hår. Hun havde benene placeret på bordet over kors, og solbriller skubbet ned over sine øjne.

”Elever! I er her i dag fordi I ender med at arbejde i en pølsevogn og tjene tredive kroner om dagen! I får ikke en uddannelse hvis I ikke tager jer sammen! Men heldigvis har jeg taget min fritid til at give jer noget ekstra undervisning! Tag papir og blyant frem, for I skal til at lære meget de næste femogfyrre minutter!” Råbte han og lagde tryk på femogfyrre. Med sine hænder klemte han hårdt om et kridt, og skrev hårdt op tavlen.

Han skrev hurtigt og tog intet hensyn. Hvis man ikke var hurtig nok, så var det visket ud og blevet erstattet med noget nyt. Jeg nåede ikke engang at finde ud af hvad emnet var, det eneste jeg så var bogstaver og nogle få tal. Rundt om mig var der kun få der var lige så stressede som mig mens de skrev, andre sukkede bare og fik kun skrevet kort ned.

Midt i hele hans skriveri lød en mobil. Den gav ekko i hele klasselokalet og fik alle til at tie. Johnny vendte sig langsomt om og kiggede på alle i hele lokalet, mens mobilen stadig ringede. ”Hvem?” spurgte han først stille og roligt, men da ingen svarede hævede han straks stemmen: ”hvis mobil er det?!” ”Oh sorry, det er min.” Sagde en bagerst i lokalet. Jeg kiggede over skulderen og så Edward sidde med et uskyldigt ansigt, mens han tog sin mobil.

”Hvad vil du?” Spurgte han monotont da han tog den. En sur Johnny stilte sig foran Edwards bord, og ventede utålmodigt på han var færdig. ”Mr. Styles?” Spurgte han muggent, og lod ikke engang sit blik falde på Edward, men gloede bare ud i luften. ”Hæng på et øjeblik casanova,” mumlede han og rullede øjne, ”Katelyn, det er til dig.” Med store øjne prøvede jeg så godt som muligt at synke ned i sædet. Men forsent. Allerede nu stod Johnny surt foran mig med mobilen i hånden. ”Ét minut.” Hviskede han og gav mig den.

Med rystende hånd tog jeg imod den og svarede. ”Hvem end det er, så er det ikke et godt tidspunkt.” Hviskede jeg hurtigt. Et let host lød, og en velkendt, halv hæs stemme kom frem. ”Undskyld, men jeg ville bare lige vide hvornår jeg skal aflevere Ashtons tøj? Jeg har fået det vasket og det hele. Skal jeg bare aflevere det til din bror eller mor derhjemme?” Spurgte Harry. Nervøst kiggede jeg op på Johnny der mimede tredive sekunder, mens han kiggede på sit ur. ”Ved du hvad, skal vi ikke aftale det i morgen? Lige nu har jeg problemer, og hvis jeg ikke snart lægger på, så ses vi vel ikke før januar.” Sagde jeg og lagde på. Johnny rakte hånden frem og lod mig lægge den i hand hånd.

”Mr. Edward og Mrs. Irwin, hvis I ikke kan respektere eftersidning eller læreren, så bliver det desværre samfundsarbejde. I skal pynte op til ballet i gymnastiksalen hver lørdag eftermiddag indtil ballet!” Sagde han og skrev en seddel til os begge. Han tog også Edwards telefon og stak den i hans taske. Et suk lød fra Edward. Det virkede som om han allerede kendte til konsekvenserne, og det så ikke ud til at han var tilfreds med det. Kunne dagen blive værre?

-----------------------------------------------------------------------

Det her tæller ikke! Jeg skal til hjerternes dag imorgen (er tvunget) i Nexø, og kommer sent hjem fra skole og sent hjem om aftnen, så jeg satser på et kapitel imorgen, men er ikke sikker, overhovedet ikke sikker!

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...