The Styles Triplets ~ 5 Seconds Of Summer & One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 26 dec. 2013
  • Status: Igang
Katelyn Irwin og Ashton Irwin. To søskende som flytter fra Australien til England, for at Ashton kan starte på en ny. Katelyn er ikke så glad for det, men hun vil gøre alt for sin bror!
Tingen er bare at Katelyn støder ind i Harry Styles, og senere hans bror Marcel Styles. De er begge vildt forskellige, men begge går og hvisker om en speciel Edward.
Imens kommer der også bal dagen før Juleaften, og et skuespil som skal opsættes på skolen. Katelyn møder udfordringer og har flere problemer end før, mens Ashton klarer sig udmærket, får nye venner og klarer sig perfekt. Men hendes nysgerrighed over denne Edward kan godt give hende problemer...
Spørgsmålet er om Katelyn kan finde ud a det? Om julen ville ende godt for hende?

65Likes
33Kommentarer
10063Visninger
AA

11. 10th December ~ "What happend to you?!"

 ”Det var fedt endelig at få en ordentlig trommeslager på!” Sagde Calum, og fortsatte snakken med Louis om forleden aften. Dog undlod han at fortælle om Harry og jeg der dansede, hvilket jeg var glad for. Ikke alle behøvede at vide jeg dansede som en idiot!

”Vi ses, jeg skal nå noget efter skole.” Sagde jeg, og sagde farvel til Louis og Calum. Mine bøger blev lagt i skabet, hvor en seddel faldt ud, da jeg skulle til at lukke det. Hurtigt samlede jeg det op og læste det. 'Vi ses senere'. Allerede der vidste jeg det var Niall. Hvem kunne det ellers være? Jeg havde ligesom ikke lavet aftaler med nogen andre.

Med et smil på læben gik jeg hen mod udgangen, hvor alle andre elever også søgte hen, for at komme hurtigt hjem. Jeg ville bare gerne hjem og se lidt bedre ud, før Niall hentede mig. Hvilket mindede mig om, vidste han overhovedet hvor jeg boede? Det var et problem... Men han havde jo ikke spurgt, så et eller andet måtte han da vide!

Uden at tænke videre over det, gik jeg ud af skolen og hen mod bussen. Den skulle lige til at lukke, da jeg fik sat en fod i klemme. Buschaufføren kiggede skeptisk på mig, men åbnede dog døren. Hun så lidt sur ud, da jeg gik forbi hende. Men jeg måtte bare ignorere det, intet skulle ødelægge den her dag!

Mit blik søgte hurtigt efter en tom plads. Der var mange i bussen, og det eneste jeg ønskede var at finde en plads alene. Det var noget møg ikke at have sit eget kørekort eller bil. Måske var det også en ide at få taget et, men Ashton havde allerede sit, og far havde lige mistet sit job. Det var begrænset hvor meget der var råd til. Jeg fandt en helt tom plads næsten helt fremme. De fleste elever havde valgt at tage plads længere nede i bussen, så buschaufføren ikke kunne holde øje med dem. Smart. Hun var også skræmmende.

Buschaufføren lukkede døren og skulle til at køre, da en hættebeklædt fyr med solbriller og tyk læderjakke bankede hårdt på døren, og stak så hænderne i lommerne på hættetrøjen. Med et fnys blev døren åbnet, og han kom hurtigt ind i bussen. I håb om han ikke satte sig ved siden af mig, kiggede jeg ud af vinduet og lod som ingenting. Men uheldigvis maste han sig ind på mit sæde. Han sparede ikke pladsen mellem os, og klemte næsten livet ud af mig. Jeg prøvede at ignorer det, men det gik ikke helt som planlagt, så jeg vred mig lidt i sædet, hvilket gav mig et puf på overarmen. Han trak hætten længere ned over ansigtet og skubbede solbrillerne lidt højere op. Jeg rullede med øjnene og prøvede at finde det så behageligt som muligt, på det lille stykke plads jeg nu havde.

Efter mange stop med bussen, stoppede den endelig ved mit hus. Buschaufføren åbnede døren, og straks havde jeg taget fat om min taske, og prøvede at komme ud. Heldigvis gav han mig lov til at komme ud fra sædet, men greb fat i min hånd lige da jeg skulle til at gå.

”Handlinger har konsekvenser.” Mumlede han hårdt. Jeg kiggede ned på hans hånd, som strammede rundt om mit håndled. Tatoveringen. ES. Skrevet tydelig på hans håndled. I et stykke tid stod vi bare og kiggede på hinanden, indtil buschaufføren kaldte på mig.

”Skal du ud eller ej blondie?” Sagde hun flabet. Jeg rev mig løs af hans greb og kom hurtigt ud af bussen, med mange spørgsmål i hovedet. Handlinger har konsekvenser. Hvilke handlinger? Hvilke konsekvenser? Forvirret tog jeg turen hjem. Sneen faldt let om ørerne på mig, og smeltede lige så snart det ramte fortovet. Det skulle bare blive lidt koldere, så ville sneen blive, og vi ville få en hvid jul.

Da jeg kom ude foran mit hjem, lagde jeg mærke til min mor som løb rundt indenfor foran vinduerne, og pyntede med engle i karmen. Ud fra hendes ansigtsudtryk og mund bevægelser kunne man se hun sang Last Christmas for sine fulde lungers kraft. Med et smil på læben gik jeg indenfor, rystede mine sko af, hang overtøjet op og gik så ind til hende og sang en smule med, mens jeg fik lagt min taske fra mig.

Hun hilste mig med et nik og fortsatte så med at pynte op. Stuen så fantastisk ud med små nisser, engle, julehjerter og hjemmelavede julestjerner overalt. Min mor havde julelys i øjnene da Saunta Claus is coming to town kom på. Det var som at være lille igen, hvor min far løb rundt og dansede rundt med Ashton og jeg.

Mit blik faldt på klokken og lagde mærke til viserne der viste ti i tre. Mine øjne blev store. Ti minutter til at gøre sig klar. Endnu en grund til at få kørekort, jeg ville komme tidligere hjem.

Med en bolle i munden kom jeg ovenpå, og fik skiftet til noget dejligt, behageligt, varmt tøj, ordnet håret rodet og nåede dog lige at få opladet min mobil med få procent strøm. Med et stort smil til mig selv i spejlet, fik jeg proppet nogle penge i mit iPhone cover og kom så nedenunder.

Klokken var nu to minutter i tre. Mor stod stadig og pyntede op, far sad sikkert inde på sit arbejdsværelse og prøvede at finde et job, mens Ashton besynderligt nok stod i gangen til hoveddøren. Allerede der kunne jeg næsten regne ud hvad han havde gang i.

”Så du skal måske følges med Katelyn til ballet?” Hurtigt kom jeg derud og lagde en hånd på Ashtons skulder. ”Tak fordi du tog imod Niall Ashton. Jeg er tilbage før du ved af det, så ingen grund til bekymring. Jeg har min telefon med, og sørger for den er tændt hele tiden.” Beroligede jeg ham og smilte til Niall, der så meget nervøs ud i døråbningen. Forståeligt nok. Ashton forstod at mande sig op når det kom til fyre der var sammen med mig. Det eneste tidspunkt hvor han sagde imod.

”Vi ses Katelyn.” Sagde han og gav mig et hurtigt kram. Jeg fik min frakke på, støvler og halstørklæde. Jeg råbte farvel til min mor og gik så sammen med Niall udenfor. Han låste en bil op der var parkeret lige foran vores hus. Som en gentleman åbnede han døren for mig, og lavede en gestus med armen. Jeg satte mig ind og mærkede kulden bide sig fast i mig. Mine hænder gned sig hurtigt mod hinanden, for at holde varmen. Niall satte sig ind ved siden af mig og tændte hurtigt for varmen, da han så jeg frøs.

”Er du klar til at se en fantastisk film?” Spurgte han og tændte bilen. Jeg nikkede let og ville egentlig bare gerne have han skulle køre, så vi kunne komme indenfor i en varm biograf.

* * *

”De tænder lyset nu!” Sagde jeg begejstret og kiggede på træet i midten af skøjtebanen, mens Niall og jeg skøjtede forbi det. Vi stoppede begge op og beundrede det. Det havde været så hyggeligt sammen med Niall indtil videre. Han lærte mig nogle tricks på skøjter, fik købt en ordentlig bøtte popcorn til os, sørgede for jeg ikke faldt så meget i starten da vi kom ud på isen og var i det hele taget bare en gentleman! Han var jo den sødeste fyr i hele verden man kunne ønske sig! Hvorfor havde ingen af pigerne inviteret ham ud, eller spurgt om de skulle følges til ballet? De var jo blinde.

”Jeg er ved at være sulten. Skal vi tage en runde eller to til, og få noget mad bagefter?” Spurgte Niall og tog min hånd for at trække mig med. Det var som at få stød da han tog min hånd. Jeg havde ikke lyst til at give slip ham, så i stedet holdte jeg stramt fast om hans håndled, og lod som om jeg var ved at falde. I starten halvvejs gennem første runde virkede det som en god ide, indtil jeg faktisk mistede balancen, og var ved at falde.

Som den Bambi på glatis jeg nu var, var jeg lige ved at falde, da Niall tog fat rundt om livet på mig og fik mig op at stå. Han blev ved med at holde rundt om mig med et smil, også selvom jeg havde fundet min balance igen. I et stykke tid virkede det som om alle omkring os forsvandt. Kun os, julebelysningen og skøjtebanen var der.

Langsomt kom vores hoved tættere på hinanden. Der var til sidst kun millimeter mellem vores læber. Vi begge lukkede øjnene og lod væres læber smelte sammen. Fyrværkeri var rundt om os, sommerfugle fløj rundt i mig, og kulden irriterede mig ikke længere, for Nialls læber mod mine gav mig varme.

Da vores læber forlod hinanden igen, kiggede vi begge hinanden i øjnene. Med et lille smil fra ham, kyssede han mig hurtigt igen og tog så min hånd. Han førte os tilbage for at aflevere vores skøjter, og gik så hånd i hånd ned af gågaden, som var fyldt med julelys der var tændt. Det lyste hele gågaden op.

”Det var vist ikke meningen det skulle ende sådan,” mumlede Niall, og kiggede mig dybt i øjnene, ”men jeg er glad for det gjorde.” Vi gik mod en restaurant som Niall gerne ville vise mig.

Da vi kom forbi en gyde hvor julen bestemt ikke havde taget plads, lagde jeg mærke til en gruppe fyre. De stod og tævede en fyr der lå nede på jorden. Jeg stoppede op og prøvede at se hvem det var. Da nogle brune krøller lå nede omkring nogle grønne øjne, slap jeg Nialls hånd og tog et skridt nærmere. Fyrene så mig, og råbte et eller andet med løb.

De flygtede hurtigt, og lod ham ligge nede på jorden. ”Hvad sker der Katelyn?” Spurgte Niall og stillede sig hen ved siden af mig. ”Jeg tror jeg kender ham.” Svarede jeg hviskende og løb hen mod ham.

Som jeg havde troet var det Harry. Han lå med en blodnæse, og et halv rødt øje. Han satte mig ned på knæ ved siden af ham, og tog hans ansigt i mine hænder, for at se på hans skader. ”Hvad er der sket med dig?!” Spurgte jeg skræmt og kærtegnede blidt hans kind. Han stønnede let og blinkede et par gange, før han mumlede: ”Katelyn? Er det dig?”

* * *

Niall havde hjulpet mig med at bære Harry ud i hans bil. Harry var helt smadret, og kunne næsten ikke sige noget, da hans læbe også var flækket en smule. Siden ingen af os vidste hvor Harry boede, så insisterede jeg på at få ham bragt med hjem til mig.

Vi var nødt til at aflyse vores reservation på restauranten. Godt nok var Niall og jeg kede af det, men Harry havde brug for hjælp. Og vi måtte hjælpe en ven i nød. Måske havde han også brug for en læge, men det fandt vi vel ud af når vi kom hjem til mig.

”Så er vi her.” Sagde Niall og stoppede bilen foran mit hus. Jeg klikkede min sele og og kiggede hurtigt på Harry der sad på bagsædet. Han hang lidt med hovedet, det lignede næsten han sov.

”Jeg er ked af at vores aftale gik i vasken Niall. Men jeg er nødt til at finde ud af hvad der er sket med Harry.” Undskyldte jeg og kiggede igen på Niall. Han rystede blidt på hovedet og smilte så. ”Det gør ikke noget. Vi gemmer bare den reservation til en anden dag,” sagde han og gav min hånd et klem, ”jeg er nødt til at ordne noget derhjemme. Klarer du den?” Jeg nikkede. Han lænede sig frem mod mig og gav mig et kys på kinden.

Jeg steg ud af bilen og åbnede døren til Harry, for at få ham ud. Han humpede hen mod huset med min hjælp. Vi gik lydløst ind i huset. Med overtøj og det hele fik jeg han op på mit værelse. Jeg tog hans overtøj af, og det samme med mit eget. Besværligt fik jeg ham ind på badeværelset, og begyndte at vaske hans sår.

Hans øje var blevet mere hævet og blåt. Han havde nok fået et sæbeøje. En gang imellem gryntede han når jeg ramte hans sår. Men værre var det heller ikke. Han skreg ikke, hvilket jeg var glad for. Jeg gav ham noget papir i hånden, som han skulle holde mod sin næse. Mens han sad lidt svimmel og holdte papiret mod sin næse, tørrede jeg blodet væk fra hans ansigt.

”Er I sammen?” Spurgte han pludselig og prøvede at lave øjenkontakt med mig, men jeg undlod, og blev ved med at rense hans sår. ”Hvad mener du?” Spurgte jeg med et fjoget smil, og vaskede kluden, så den var ren igen, klar til at vaske det sidste blod væk.

Han sad på kanten af vores badekar, og svajede let fra side til side. Jeg satte mig ned på hug og fortsatte min proces. ”Vil du nu glemme mig pågrund af ham?” Jeg stoppede med at bevæge mig og kiggede ham direkte i øjnene, med et rynke mellem mine øjenbryn. ”Glemme dig? Du var den første person som tog imod mig, og lod mig være din ven. Selvfølelig vil jeg ikke glemme dig.” Svarede jeg. Så meget som han nu kunne, smilte han og lod sin frie hånd kærtegne min kind.

Jeg lod min frie hånd gribe fast om hans, og lod dem begge falde ned. ”Lad os få dig i seng, så du er udhvilet og klar til i morgen.” Sagde jeg og rejste mig op. Han gjorde det samme, men vaklede dog. Jeg lagde min arm rundt om ham, og hjalp ham ind på mit værelse. Forsigtigt blev han lagt ned i sengen.

Hans bukser var halvt gennemblødte af at ligge nede på jorden i den gyde, og der var stadig blodpletter på hans trøje. Jeg lukkede døren bag mig og gik stille ind på Ashtons værelse. Han var der heldigvis ikke. Jeg tog en af hans tank tops og shorts, som Harry sikkert godt kunne bruge. Listende gik jeg ind på mit eget værelse og hjalp Harry i tøjet. Hans eget tøj blev lagt i en bunke på mit skrivebord, som han kunne få med hjem i morgen, hvis han altså kunne komme hjem.

”Sov nu.” Hviskede jeg og trak min dyne op omkring ham. Han lukkede øjnene, gryntede en smule og faldt så i søvn. Forsigtigt kom jeg ud fra værelset, og gik nedenunder for at få lidt aftensmad, siden min aftale med Niall blev aflyst.

Efter at se på opvasken, havde min egen familie allerede spist. Der duftede at Shepherds pie i hele køkkenet, det fik min mave til at rumle. Hvis jeg kendte min familie ret, så havde de ikke gemt noget. Når der var Shepherds pie i huset, så vil man spise alt, rub og stub. Med et suk tog jeg en bolle, smurte den og satte mig ind i stuen. Da jeg åbnede døren til stuen, sad Ashton helt flødet ud på sofaen, og så Awkward.

”Hey.” Mumlede jeg og satte mig hen ved siden af ham. ”Er du allerede hjemme?” Spurgte han og skruede lidt ned for TV'et. ”Øhm... Niall fik et opkald om at han skulle hjem. Så vi var nødt til at droppe at spise.” Løj jeg, og tog en bid af min bolle. ”Fint nok... Far sidder stadig og kæmper med at få et job, og mor er vist taget til noget yoga.” Forklarede Ashton, og skruede så op igen for Awkward.

* * *

Efter tre afsnit af Awkward, lavede jeg hurtigt mine lektier, og gik så ovenpå for at sove. Klokken var godt nok ikke meget, men der var meget at tænke over lige her for tiden. Julen var den travleste måned, der var meget at tænke over. Julegaver, julemiddage, teater og bal. Alt sammen presset sammen i én måned.

Jeg fik sagt godnat til Ashton, børstet tænder, skiftet til nattøj og listede så ind på mit værelse. Jeg fandt en slå ud madras frem, og fik lagt mig godt til rette med en sommerdyne, hovedpude og et tyndt tæppe på madrassen. Vækkeuret blev stillet til klokken syv. Mine øjne lukkes hurtigt, og søvnen skulle til at overtage mig, da et råb lydes.

Mine øjne blev store. Der var ingen tvivl om det kom fra Harry. Hurtigt satte jeg mig på sengekanten og prøvede at vække ham. Fyldt med sved og hurtigt vejrtrækning satte han sig op med et sæt, og kiggede skræmt rundt. ”Slap af Harry, det var bare et mareridt. Husk på det ikke er virkeligt.” Hviskede jeg og prøvede at berolige ham.

”Det var ikke et mareridt. Det var virkelighed.” Hviskede han og kastede sig tilbage i sengen. Jeg agede forsigtigt hans hår, indtil hans vejrtrækning var rolig igen. ”Tror du godt du kan sove nu?” Spurgte jeg og agede ham let på armen. Han nikkede tøvende på hovedet, som om han fortrød at han havde gjort det. Jeg rejste mig fra sengen, kærtegnede blidt hans kind og vendte mig om for at lægge mig tilbage på madrassen, da en hånd tog fat om min.

”Du skal ikke ned at ligge der, bare fordi jeg har taget din seng.” Mumlede han med et sørgeligt blik i øjnene. Han følte skyld over at han havde taget min seng, og inderst inde ville han sikkert heller ikke være alene, efter han var blevet overfaldet. Det var forståeligt nok. Jeg ville heller ikke turde være alene, jeg ville holde mig inden døre, indtil de mennesker som slog mig ned, var døde eller forsvundet.

”Harry, du har brug for at slappe af. Det er svært at komme efter et overfald, sov nu bare videre, og hvis der er noget, så væk mig.” Sagde jeg og klappede ham en enkel gang på hånden, men han gav ikke slip. Han holdte fast. Vores øjne mødtes, de borede sig ind i hinanden. Hans øjne var fyldt med frygt for at være alene.

”Bliv hos mig.” Hviskede han og holdte nu fast med begge hænder. Som et lille barn der tiggede sin mor om at sove i hans seng. Bekymret over hvad der vil ske ved det gnavede i mig, men på den anden sige havde han brug for det. Brug for at være sammen med en, at være tryg. ”Ryg dig lidt, så der er plads til os begge.” Sagde jeg. Med et lille smil rykkede han sig, og løftede op i dynen, så vi begge kunne ligge varme.

Jeg lagde mig ned under dynen og trak dynen tæt op til mig ansigt. Harry lagde en arm rundt om mig, og åndede lettet ud. Normalt ville jeg have flyttet hans arm, men noget sagde mig at han havde brug for det. Brug for at mærke en tæt på ham. Jeg placerede mit hoved på hans brystkasse, og lagde armen over hans liv. Hans hjerte begyndte at banke hurtigere.

”Hvad skete der egentlig?” Spurgte jeg hviskende. Hans vejrtrækning stoppede helt. I et stykke tid var jeg bange for han var død af skræk, men da han gryntede let og spændte i sin arm, blev jeg straks mere rolig. ”De troede jeg var Edward i mørket. Men da de så det ikke var ham, så tævede de løs på mig, indtil jeg fortalte hvor han var. Men desværre ved jeg ikke hvor Edward er, han har ikke været hjemme de sidste dage fortalte Marcel,” forklarede han med en let rystende stemme, ”det var forfærdeligt, de sparkede mig indtil jeg ho-” ”Du behøver ikke fortælle mere,” afbrød jeg ham, ”bare sov nu.”

-------------------------------------------

Jeg har ingen anelse om jeg bedre kan lide hende sammen med Harry eller Niall... Begge parter er freaking søde inde i mit hoved!!

And guess what? Jeg klarede det godt i min fysikprøve, men da min lærer sagde jeg skulle tage en test til (den talte ikke med), failede jeg totalt! Jeg fik ikke en skid rigtigt! Resultatet viste mig 0... ET ÅNDSVAGT 0! Kill me!!

...random...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...