Alene i mørket

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2013
  • Opdateret: 9 sep. 2013
  • Status: Igang
Det er svært at være teenager, og det er svært ikke at vide hvad man vil. Hvad gør man når man bor sammen med en modsætning af sig selv?
Dette er historien om, pigen der lever i mørket. Hun er træt af skolen og er droppet ud for længst, hun er træt af de tykke ben og den bredde røv. Skyerne uden for er grå, og det sidste hun mangler er at få af vide hvad hun skal gøre og ikke skal gøre. Det er let at lave fejl, men svært at rette på dem, og det ved hun alt om.

0Likes
0Kommentarer
46Visninger

1. Trine

”Hvad skal jeg gøre?” Jeg pillede lidt ved en negl, ”du bliver nød til at hjælpe mig.”
”Gå til lægen?” Trine sad på en stol henne ved vinduet.
”Gå til lægen og hvad?”
”Bed ham give dig piller”
”Min læge er en dame, og man kan ikke få piller imod `ondt i hjertet´?”
”Ondt i hjertet?” Trine fnøs, ”der findes piller imod alt.”
”Hvornår er du måske blevet læge?”
”Jeg er ikke læge, men jeg er heller ikke dum. De kalder dem for lykkepiller.”

Det var sådan det hele startede. Trine og jeg havde siddet en dag efter skole, vi havde bare snakket. Snakket om alt muligt, skolen, lektier, drengene, ja alt det piger nu snakker om. Har du aldrig haft et knust hjerte, var jeg lige ved at spørge hende om, men jeg havde stoppet mig selv. Selvfølgelig havde hun ikke prøvet det! Trine var en drengemagnet, og det var hende der knuste drengenes hjerter.
Hendes grønne øjne fangede altid drengenes blik, hvorefter det blik forvirrede sig ned ad Trines krop. For Trines krop var perfekt. Hendes lår flød ikke ud i hinanden, alle ribbenene kunne næsten tælles og hun havde former. Sådan var det ikke med mig. Men Trine sagde, at det skulle nok komme.

Min mobil brummede henne på kommoden. Jeg orkede næsten ikke at rejse mig, tage de tre skridt hen til den, for så at ligge mig tilbage i sengen. Det var her jeg havde ligget i de seneste dage, jeg havde næsten ikke bevæget mig ud fra værelsets fire vægge. Jeg satte mig op i sengen og stirrede lidt ned på mine fødder. Jeg mærkede på venstre fod, den var kold. Stille listede jeg mig hen over gulvet og tog fat i mobilen, det var Trine. Med begge hænder fik jeg revet kommode skuffen op, og fandt et par tykke uldstrømper.

Jeg åbnede beskeden fra Trine. ”Hvordan har du det?” stod der, jeg skrev kort tilbage: ”skidt.”
Inden længe brummede mobilen igen. ”Storm kommer forbi med pillerne i morgen, hold ud prinsesse”.

Hoveddøren blev åbnet, jeg kunne høre skridt nedenunder og hurtigt var de på vej op ad trappen, og op imod mig. Jeg trak den tykke dyne med det blomstrede betræk op over mig og lukkede mine øjne, han skulle tro at jeg sov. Døren blev ligeså stille åbnet, og hans hoved dukkede frem. Jeg åbnede mit øje på klem, før han hviskede: ”Sover du?” Langsomt åbnede jeg øjnene igen og gabte: ”Ikke mere”.
”Der er aftensmad snart” han kiggede rundt i værelset, jeg vidste godt hvad han kiggede på, for jeg vidste at rod irriterede ham, men det her var mit værelse og jeg kunne gøre som jeg ville herinde. Det lå ligesom også i ordet `MIT værelse´. Resten af huset var allivel rent og pænt, hvilke irriterede mig.
Vi var som ild og vand, intet havde vi til fælles, altså ikke andet end vi var søskende.

”Du burde rydde lidt op” han prøvede at få øjenkontakt med mig, ”man kan næsten ikke se gulvet.”
”Hvad skal vi have at spise?” Jeg havde sat mig op i sengen, og gned mine øjne røde.
”Har du lektier for?” Victor kiggede spørgende på mit grinende ansigt, selv kunne jeg ikke huske hvornår jeg sidst, havde åbnet en skolebog. Eller bare en bog.
”Hvad griner du sådan af?” Han smilte og jeg kunne se de hvide tænder der sad lige på en lang række. Han var ren, pæn, klog og god til alt, det irriterede mig. Jeg kunne slå ham.
”Ingenting. Jeg kommer om lidt” han lukkede døren efter sig, og jeg gav mig til at skrive til Storm: ”vi mødes på tanken i morgen”.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...