Dramione - skæbnens modsætninger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
Hermione har altid beundret det store gods der ligger ikke langt fra hendes forældres sommerhus. Hver sommer, når hun er på ferie, finder hun godset så dragende. Uden nogen anelse om hvem der bor i det store smukke hus løber hun en dag forbi og falder. Da hun bliver inviteret indenfor, finder hun med stor skræk ud af hvem huset tilhører.
Er det skæbnen ?
Hvad vil Draco sige når han finder hermione i hans hjem?
Hvordan vil Lucius reagere?

69Likes
53Kommentarer
8446Visninger
AA

7. Skæbnen

Hermione sad i sengen, på gæsteværelset på Malfoy-mannor. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun kunne hører nogle på trappen udenfor på gangen. Hun gik i panik og lagde sig ned og lod som om hun sov. Personen gik forbi hendes dør og hun åndede lettet ud.

"Det er så godt at se dig igen!" Hermione kunne hører glæden i Narcissas stemme. Hun kunne næsten hører smilet på hendes læber.

"Det er også godt at være hjemme igen, men bedst af alt at kunne se dig igen mor." Den dybe stemme gav Hermione kuldegysninger. Draco.

"Jeg putter noget betræk på din seng, så kan du få noget søvn." Et enkelt grin undslap Dracos læber og Hermione hørte lyden af et kys.

"Jeg fortjener ikke så fantastisk en mor." Hermione blev blød, hvornår var Draco blevet så kærlig? Han havde altid været mors lille dreng, men dette havde hun ikke ventet. 

"Har vi gæster?" Hun stivnede i sengen.

"Ja, din gamle klassekammerat, den kære Hermione faldt endnu engang tæt på vores hus." Hermione hørte ikke Dracos svar, blot trin og en dør der blev åbnet. Kort efter hørte hun døren ind til gæsteværelset blive åbnet. Hun lukkede øjnene og lod som om hun sov. Desværre vendte hendes hoved mod døren, og da lyset fra gangen ramte hendes ansigt, kunne hun ikke holde masken. Hun åbnede øjnene en lille smule, hun lignede nok stadig en med lukkede øjne, men hun nåede at få et glimt af den blonde mand i døråbningen. Det hun nåede at se af ham, det tog vejret fra hende. Hvorfor? Hun forstod det ikke. Han lukkede igen døren og kort efter hørte hun Narcissas stemme igen:

"Nu er der redt op til dig" Herefter hørte hun den første dør lukke, derefter en dør åbne og kort efter lukke. Hermione lå nu og kiggede op i loftet. Stille og roligt faldt hun i søvn.

__________________________________________________________________________

Duften fra Malfoy huset var over alt. Ordet på hendes arm brændte. Hun skreg og tårerne løb ned af hendes kinder. Bellatrix' latter var kold og ond. Hermione skreg igen, smerten var ulidelig. 

Nogle ruskede i hende. Hun slog ud med hånden for at få det væk. Hun skreg igen. Smerten i hendes arm blev stærkere og hendes krop krympede sig sammen. Igen blev der rusket i hende, denne gang hårdere. 

Hermiones øjne fløj op og hun hev efter vejret. Da hendes øjne havde vennet sig til mørket, var hendes vejrtrækninger blevet normale. Et skarpt lys blev tændt ved siden af hende, og over hende sad Draco. Han så kort bekymret ud, men da hun genkendte ham, kom det typiske Malfoy smil på. Hun satte sig op i forskrækkelse. 

"Hvad laver du her?" Først nu så hun rigtigt på ham. Hans bare overkrop, han var bestemt blevet bredskuldret. Hans arme der ikke var langt fra hendes ben. Hans meget tæt siddende bokseshorts, der tydeligt viste... Hermione kiggede væk. Hun ville ikke være Ron utro!

"Du skreg, så jeg tænkte jeg hellere måtte vække dig, inden du også vækkede min mor." Sagde han kort fra hoved. Hun så på ham og opdagede at han betragtede hende. Hans øjne var lige nu klistret på hendes barm, og først nu kom hun i tanke om den stramme skjorte og de uknappede knapper. Hun trak dynen op til hagen og så på ham med smalle øjne. 

"Tak fordi du vækkede mig, du kan godt gå igen." Sagde hun hurtigt. Han grinte kort hånligt.

"Er det takken man får? Men synet var det hele værd. Du er vist blevet voksen hva' Granger."

Hun kiggede på ham og hans typiske smil, han havde hævet det ene øjenbryn. For Merlins skyld, hvorfor skulle han være så charmerende? Så lækker? Hun kiggede bare væk.

"Godnat," var hendes eneste svar, uden at flytte hovedet. Hun kunne mærke hans blik på hende. Han lænede sig ind mod hende, og hviskede i hendes øre ordene "sov sødt" og med det følte hun et kys på hendes kind. Hende øjne blev store, men hun nægtede at give op og holdte blikket i den modsatte retning. Først da hun hørte døren lukke, lagde hun en hånd mod den kind han havde kysset. Hvorfor gjorde han det? Med de tanker faldte hun igen i søvn. 

****************************************************************************************************************

Jeg er altid glad for flere læsere! C: 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...