Dramione - skæbnens modsætninger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
Hermione har altid beundret det store gods der ligger ikke langt fra hendes forældres sommerhus. Hver sommer, når hun er på ferie, finder hun godset så dragende. Uden nogen anelse om hvem der bor i det store smukke hus løber hun en dag forbi og falder. Da hun bliver inviteret indenfor, finder hun med stor skræk ud af hvem huset tilhører.
Er det skæbnen ?
Hvad vil Draco sige når han finder hermione i hans hjem?
Hvordan vil Lucius reagere?

69Likes
53Kommentarer
8468Visninger
AA

13. Ren luft

Hej folkens, jeg har fået flere og flere læsere, og flere kommentarer, hvilket jeg er super glad for. Jeg ved godt et er noget tid siden jeg sidst har opdateret historien, så her kommer et lille mirakel, kun til jer! <3

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dagene gik, og Hermione havde næsten glemt alt om Ron. Draco tog hende ud for at spise på de fineste restauranter, og hun følte sig utrolig heldig, når de gik sammen i byen. Næsten alle kvinder de mødte, vendte deres hoveder efter Draco og Hermione kunne ikke andet end at smile. Han var kun hendes. Og han havde ikke øjne for andre. Hermione vidste ikke om det var Ron, der pressede Draco, men han var blevet mere og mere opmærksom og gav hende alt hun nærmest kiggede på. En dag blev det for meget , og hun trak ham ned i sofaen for at snakke.

"Draco, det her er... smigrende, men for meget!" Han kiggede underligt på hende.

"Hvad mener du? Det her? Vores forhold?" Hun rystede på hoved og smilede kort til ham.

"Nej, men jegføler du drukner mig, jeg har ikke luft, jeg kan ikke ånde!" Hun prøvede at få ham til at forstå, uden at såre ham. Draco så ikke ud til at forstå hende og hun sukkede svagt.

"Du køber alt hvad eg kigger på, du lader mig dårligt gå på toilettet selv, det er for meget!" Hun fægtede med armene for at gøre sin pointe tydeligere. Det lignede der gik et lys op for Draco idet han forstod.

"Men, jeg troede kvinder elsker at få gaver og opmærksomhed?" Han følte sig usikker, var de uvenner?

Hermione sukkede, hun flettede sine fingre ind i hans og så ham ind i øjnene.

"Jeg har brug for luft Draco!" Han tog en dyb indånding og rystede på hoved.

"Jeg forstår det ikke Hermione, jeg prøver bare at vise dig hvor meget jeg elsker dig?" Hermione nikkede og sukkede igen.

"Det ved jeg, men det bliver for meget, du kvæler mig." Hun rejste sig op. Det virkede ikke som om Draco forstod hvad hun mente. "Jeg tror jeg tager et par dage hos Harry og Ginny, vi får lidt luft og," hun holdte en pause, "jeg savner også mine venner."

Draco vidste ikke hvad han skulle sige. Han blinkede et par gange og rejste sig så også.

"Så du vil væk fra mig? Er det så slemt?" Han hævede stemmen. Hun så forskrækket på ham.

"Ja Draco, det er det! Jeg. Har. Brug. For. Plads!" med hvert ord, følte hun raseriet fylde hende. Hun vendte om på hælene og gik ovenpå for at pakke en taske. Draco stormede efter hende.

"Så du forlader mig?" Hun kunne hører raseri i han stemme, men hun kendte ham godt nok til at vide at han også var såret, hun kunne se det i hans øjne.

"Ikke for altid! Men jeg har brug for et par dage hvor jeg bare er mig!" Hun lukkede sin taske og gik hen til ham. Hun lagde en hånd på hans bryst og kyssede hans kind.

"Jeg kommer tilbage, det lover jeg." Og med de ord forsvandt hun. Tilbage stod Draco medknyttede næver. Han slog hårdt ind i døren til deres soveværelse.

**************************************************************************************************************

"Så i er uvenner, men i er ikke uvenner?" Spurgte Ginny for at få styr på den forklaring, Hermione havde givet for, pludseligt, at være dukket op på hende og Harry's dørtrin.

"Altså, ja, på en måde." Hermione sukkede. "Det er svært at forklare! Men jeg har are brug for noget luft! Jeg lover det ikke er længe jeg bliver her!" Ginny rystede på hoved men smilte. Alle par havde deres diskutioner, og det her var Draco og Hermiones første.

"Det er ok, du kan blive så længe du har lyst til." Hermione smilede taknemligt til hendes veninde.

Ginny prøvede at reje sig, men den kæmpe bold på midten af hendes mave gjorde det besværligt.

"Hvor langt er der igen?" Spurgte Hermione smilende.

"Få uger." Svaret kom fra bag hende og hun vendte sig om for at se hendes bedste ven.

"Harry, hvor er det godt at se dig igen." Hun gav ham et stort kram.

"Hvad laver du her Mione?" Spurgte han da han så hendes taske.

"Jeg overnatter hos jer lidt, jeg har brug for en lille tænkepause." Han løftede det ene øjenbryn men sagde intet.

De snakkede og natten kom. Hermione sov på gæsteværelset og drømte sød tom Draco idet hun hørte et skrig. Hun satte sig op i sengen og så forvirret rundt i det mørke lokale. "Lumos." Hviskede hun og hendes stav gav et lys fra sig. Hun hørte trin, løbende trin, på gangen og hun smed dynen til siden og skyndte sig ud. Harry løb forvirret rundt mellem soveværelset og badeværelset og så i stuen og tilbage. Ginny råbte og Hermione var lige i hælene på Harry. Ginny havde fået veer og skulle føde. Hermione vidste ikke hvad hun skulle gøre, men lod Harry løbe rundt. Hun satte sig ved siden af hendes veninde og holdte hendes hånd. Ginny klemte den idet hun fik veer igen. Hermione bed tænderne sammen, den rødhårede Potter var ikke svag!

"Få. Mig. På. Et. Hospital!" Ginny lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Hermione og Harry så på hinanden et kort øjeblik og nikkede så. Ginny råbte igen og de skyndte sig hen til hende. De tog hende under en arm hver og apparerede til St. Mungo's hospital. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...