Dramione - skæbnens modsætninger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
Hermione har altid beundret det store gods der ligger ikke langt fra hendes forældres sommerhus. Hver sommer, når hun er på ferie, finder hun godset så dragende. Uden nogen anelse om hvem der bor i det store smukke hus løber hun en dag forbi og falder. Da hun bliver inviteret indenfor, finder hun med stor skræk ud af hvem huset tilhører.
Er det skæbnen ?
Hvad vil Draco sige når han finder hermione i hans hjem?
Hvordan vil Lucius reagere?

69Likes
53Kommentarer
8407Visninger
AA

2. Regnen

Det regnede, det regnede rigtig meget. Store dråber faldt ned fra himmelen i flere millioner små bobler. Hendes hår var gennemblødt og dråberne faldt ned i hendes øjne, og ned over hendes kinder. Hun tog fat i kraven på hendes sommerjakke og trak den tæt ind til halsen, så dråberne ikke skulle løbe ned af hendes kraveben. Det var næsten allerede forsent, alt hendes tøj var gennemblødt og hun var klam. Blæsten var kold og vejret var langt fra en normal sommerdag.

Det var sommer, og Hermione have sommerferie fra Hogwarts efter sit 3. år. Hermione var, sammen med hendes forældre, i det sommerhus de havde, der lå lidt uden for byen. Hermione gik ofte ind til byen for at kigge på tøj hun ikke havde råd til, og bøger. I dag var ingen undtagelse, bortset fra at Hermione ikke var klar på den kæmpe skylle der pludselig var kommet. De havde sagt en lille byge, det var vist en underdrivelse af stor kaliber.

Hun satte tempoet op og begyndte at løbe, hun ville gerne bare hjem nu!

Inden længe nåede hun det store flotte Gods, som ligger i udkanten af byen, som hun altid havde beundret. Normalt ville hun være stoppet op, for at beundre huset. Beundre de smukke store vinduer, haven foran. Hun ville fantasere om baghaven, hvordan den måtte være fyldt med det grønneste græs, et springvand, hvide statuer og buske klippet ligesom dyr. Hun ville forestille sig en velhavende og forenem familie, alle utrolig smukke og yndefulde. Hermione ville normalt være faldet i staver foran huset, men i dag var det ikke hendes plan. Hun løb og nåede næsten forbi huset. Idet hun løb forbi indgangen så hun en slank høj skikkelse i et af vinduerne. Hermione blev nysgerrig, hun havde ingen idé om, hvem der faktisk boede i huset hun beundrede sådan. Idet hun vendte hoved for at kigge nærmere på den slanke skikkelse, snublede hun i det glatte og våde mudder. Hun faldt så lang hun var og fik mudder i ansigtet og på hendes tøj.

"Typsik dig Hermione!" Tænkte hun for sig selv, og sukkede over hendes egen klodsethed.

"Er du okay søde?" En blid og smuk stemme rev hende ud af hendes egne tanker. Hun kiggede op og over hende stod en smuk ældre kvinde. Hun rakte hende en hjælpende hånd og smilede venligt til hende. Hermione tog hende hånd og rejste sig.

"Mange tak," sagde hun høfligt og smilede til kvinden. Hun havde mørkt og hvidt hår. Det mørke var sat op så det kun var det hvide lange hår der hang ned af hendes ryg. Kvinden smilede og fik så et bekymret blik.

"Du er jo gennemblødt!" udbrød hun. Hermione smilede svagt.

Det var først nu Hermione så hendes tryllestav liggende i mudderet. Hun stivnede, da kvinden tog den op og så på den.

"Vi kan ikke have mugglerne ser den," sagde hun venligt og gav den til Hermione. Hun sukkede lettet, kvinden var selv af den magiske verden.

"Vil du ikke med indefor? Så kan du blive tør og få varmen. Jeg kan ikke nænne at lade en troldkvinde stå her ude i regnen." Hun gestikulerede mod huset og smilte venligt.

Hermione tænkte kort over det. Skulle hun virkelig gå med en fremmet kvinde? Hun havde selvfølgelig lige hjulpet hende, og hun havde jo sin stav med sig. Hun smilte venligt til kvinden og nikkede så.

Kvinden fulgte hende ind i det store hus og Hermione kunne ikke lade være med at beundre det imens de gik mod indgangen. I regnen blev huset vasket, snavs blev vasket af murene og huset spejlede sig i de store vandpytter på jorden. Da hun kom indenfor blev hun overvældet. Den hall hun kom ind var i klassiske mørke farver. Det mindede hende om victoria-tiden.

"Kan du en tørrer-besværgelse?" spurgte damen venligt. Hermione nikkede og svang hendes stav over hendes tøj. Idet der intet skete blev hun forvirret. Hun gjorde det igen, og igen, og stadig ingen effekt. Kvinden prøvede og så også forundret ud.

"Jeg vidste ikke man kunne være for våd," sukkede Hermione. Hun var sikker på selv hendes undertøj var gennemblødt. Kvinden smilede.

"Så må vi gøre det på muggler-måden," sagde hun og tog Hermiones frakke. Hun gik ind i en prægtig stue og hang frakken foran en stor kamin. Der kunne mindst stå 5 af Hagrid inde i den. Hermione stod stadig ude i gangen og kiggede ind. Hun dryppede på gulvet, og ville ikke dryppe i hele huset. Kvinden så på hende.

"Jeg tror desværre ikke du kan passe noget af mit tøj, men det kan være du kan passe min søns, lad mig lige tjekke." Og med det forsvandt kvinden op af den store trappe. Hermione kunne hører hende åbne en dør, og den nåede kun lige at lukke i før den blev åbnet igen. Kvinden kom ned med en sort skjorte og et par sorte shorts. Hun rakte det til Hermione. Hermione så på tøjet, det så for stort ud til hende, men det var vel bedre end det våde. Kvinden førte hende ud på et kæmpe badeværelse. Hun lagde et par trusser på bordet og smilede.

"Det her er gæste-toilettet, du kan roligt skifte. Og jeg håber de passer, det er det eneste jeg kan tilbyde." Smilede kvinden og forlod rummet.

Hermione så på tøjet og lagde det fra sig så det ikke blev vådt. Idet hun trak sin trøje af, klistrede den til kroppen. hun følte sig ulækker og klam. Hun så sig selv i spejlet. Hendes hår var klistret og uglet. Hun sukkede let. Hendes bh var også gennemblødt, så hun tog også den af. Hun tog derefter hendes nederdel og trusser af. Igen prøvede hun tørre-besværgelsen og denne gang virkede den.

"Mit tøj var virkelig for vådt!" Udbrød hun overrasket. Hun tog trusserne på, og de passede nogenlunde. Det var en lidt underlig følelse at have en anden persons trusser på, men de var jo vaskede, så det var ikke farligt. Hun tog derefter den sorte skjorte på og shortsne. Skjorten var stor, undtagen ved hendes bryster hvor den strammede en smule. Hun lod de to første knapper være. De sorte shorts var også en smule for store, men det var nu på en måde rart. 

Hendes spejlbilled viste nu en pige med sort tøj, uglet, kruset hår og et par øjne der pludselig så meget store ud. Hun havde aldrig troet sort ville fremhæve hendes brune øjne. 

Hun så på tøjet og prøvede at gætte hvordan kvindens søn mon så ud. han måtte være højere end hende, og selvfølgelig mere bredskulderet. Hun hørte en banken på døren og hun åbnede døren fortumlet. Kvinden stod smilende på den anden side og kiggede på hende. 

"Det ser nu også fint ud," sagde hun opmuntrende. Hermione kunne ikke lade være med at fnise lidt og smilede til kvinden. Hermione trådte til siden og kvinden tog hendes våde tøj. Det blev hængt ind foran kaminen ligesom hendes frakke.

"jeg hedder forresten Hermione Granger, jeg har lige afsluttet mit 3. år på Hogwarts" introducerede Hermione sig, imens de drak te.

Kvinden smilede og satte sig ned overfor hende, også med en kop te. "Så må du kende min søn, han er på samme årgang som du." Sagde hun smilende. Hermione tænkte sig om, hun kunne ikke huske nogle der minede om den smukke kvinde foran hende.

"Mit navn er Narcissa Malfoy." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...