Dramione - skæbnens modsætninger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
Hermione har altid beundret det store gods der ligger ikke langt fra hendes forældres sommerhus. Hver sommer, når hun er på ferie, finder hun godset så dragende. Uden nogen anelse om hvem der bor i det store smukke hus løber hun en dag forbi og falder. Da hun bliver inviteret indenfor, finder hun med stor skræk ud af hvem huset tilhører.
Er det skæbnen ?
Hvad vil Draco sige når han finder hermione i hans hjem?
Hvordan vil Lucius reagere?

69Likes
53Kommentarer
8376Visninger
AA

8. Modsætninger mødes igen

Fair warning, kapitlet indikere til sex, så er i advaret! (Derfor historien er mærket Y)

****************************************************************************************************************

Hermione vågnede, da sollyset ramte hendes øjenlåg. Hun åbnede øjnene og det tog hende et kort sekund at huske, hvor hun var henne. Hun satte sig op i sengen og kiggede rundt. Ved siden af døren, på kommoden lå en bunke tøj og ovenpå det, en seddel.

Hun rejste sig fra sengen og gik over for at læse sedlen. Hun sukkede. Narcissa var ikke hjemme, men Draco var, så hun kunne bare spørge ham, hvis der var noget. SKØNT! 

Hun tog sit tøj og gik ud på gangen. Hvor var det nu, det badeværelse var? Idet hun fandt døren, gik den op. Foran hende stod Draco, endnu engang kun med et håndklæde omkring hans underliv.

"Enten er det skæbnen, eller også er det bevidst du fanger mig lige efter badet." Sagde han drillende. Hun sukkede og vendte sig om.

"Er du færdig? Jeg vil gerne have mit eget tøj på!" Hun kunne mærke han kom nærmere. 

"Hvorfor skifter du ikke bare på værelset? Jeg kan godt holde mig væk, hvis det er dér du tror problemet er." Hun frøs. Han stod lige bag hende og hans drillende tone irriterende hende.

"Jeg må måske ikke bruge dit badeværelse?" Svarede hun køligt. Han grinte og hun stod helt stille.

"Hvorfor gør du det her imod mig Granger? Jeg forstår det ikke." Hans stemme var blevet dyb og hun kunne mærke hans ånde på hendes nakke.

"Hvad mener du? Jeg har intet gjort dig!" Hun mærkede hans hånd på hendes ene arm, og da han lænede sig ind mod hende for at hviske hende i øret, blev hendes blod til is.

"Du har gjort noget ved mig, forgiftet mig, hypnotiseret mig, jeg kan ikke tænke på andre end dig. Hver gang jeg prøver at se på en anden, ser jeg dig. Noget må du have gjort ved mig!" Hans stemme var svær at finde ud af, han lød både irriteret men den var også blid og kildede hendes øre.

"Du har ikke set mig siden krigen," hun sank en klump. "Hvordan skal jeg kunne have gjort dig noget?"

Endnu et grin undslap Draco. 

"Du så mig ikke, men jeg så dig. Du havde travlt med at tørrer dine tårer væk fra øjnene." Hans tone blev nedladende. "Knas i forholdet? Er Weasly slet ikke drømmeprinsen alligevel?"

Hermione bed tænderne sammen og tog en dyb indånding.

"Det kommer ikke dig ved!" Bed hun af ham. Han trådte et skridt væk fra hende og da hun vendte sig om stod han og smilede hånligt.

"Jeg ved hvad der sker, Pansy og Lavender er blevet bedste veninder. Pansy fortæller mig hvordan Lavender og Ron kører på. At de næsten hver nat overnatter sammen på et hotel. At han elsker hende og at hun er sikker på at han snart frier til hende." Han løftede det ene øjenbryn. "Er det ikke det? Skændes i? Er han aldrig hjemme?"

Hermione blev rød i hoved, hvorfor vidste han sådanne ting? Ron kunne aldrig være hende utro, han... Hendes tanker stoppede, hun ville sige at han elskede hende, men med hans opførsel det sidste halve år, kunne hun ikke få sig selv til det.

Draco så på hende med medfølende øjne. Han gik nærmere og lod en hånd kører fra hendes skulder til hendes hånd. Hun så underende på ham. 

"Det er først nu gået op for dig, at det var en mulighed?" Han så hende i øjnene, og hans sølvgrå øjne fortalte hende, at han havde talt sandt. Han lænede sig frem mod hende og deres læber strejfede hinanden. Hun blev overrasket og skubbede ham væk.

"Hvad har du gang i? Jeg er gift!" Råbte hun af ham. Hans øjne blev kolde.

"Han er dig utro, Hermione du ved bedre! Du ved vi er tiltrukket af hinanden, jeg kan se den måde du ser på mig. Vi kan ikke benægte det! Ron er dig utro, han er sammen med en anden, bag din ryg! Han elsker dig ikke!" Dracos stemme blev skinger, og Hermione følte tårerne presse sig på. Hvor kunne han! Hvor kunne han stå og sige sådanne ting. Men hun kunne ikke benægte ham. Hun vidste inderst inde at han talte sandt, hun ville bare ikke indse det. 

Draco tog fat i hendes hænder og trak hende ind til sig, denne gang, var det ikke et let kys. Han tvang sine læber over hendes og denne gang, valgte Hermione bevidst at slå hjernen fra. Hun ville ikke tænke mere. Ikke tænke på Ron, ikke tænke på sandheden bag hendes ægteskab. Draco tvang hendes mund åben og lagde hendes hænder bag hans nakke. Inden længe stod de på gangen, med hinandens tunger i en vild leg. Han pressede hende op af væggen og hendes krop reagerede. Hun borede neglene ned i hans skuldre og inden længe, vidste hun præcis hvad der skulle ske. Hun ønskede det skulle ske. Hun vidste inderst inde godt, at han havde ret. De var måske to modsætninger, men de passede sammen. De blev tiltrukket af hinanden igen og igen. Hun begyndte at knappe skjorten op, og da han opdagede det, løftede han hende op. Han bar hende, som vejede hun intet, ind på hans seng. Skjorte faldt og inden længe var de begge nøgne. 

Hermione havde aldrig oplevet noget lignende. Det var som om de var skabt for hinanden, deres kroppe passede perfekt sammen. Hun havde altid følt sig forlegen, når hende og Ron havde været nøgne sammen. Genert. Med Draco var det anderledes. Han beundrede hendes krop, kyssede den og hun følte sig for anden gang i sit liv, virkelig smuk. 

Første gang, var den dag hun først viste sig i sin bal kjole, til jule ballet på deres fjerde år på Hogwarts. Ikke engang på hendes bryllupsdag havde hun følt sig så smuk, som hun følte sig nu. Hermione havde ingen idé om hvor længe de havde ligget der. De holdte korte pause, men inden længe plagede hun om mere, og han gav hende alt hun ønskede. Hun følte sig beruset, beruset af en slags kærlighed hun aldrig havde følt før. Hans navn var på hendes læber, og hver gang hun sagde det, var det enten en hvisken eller et skrig. Han sagde også hendes navn, hun havde aldrig hørt hendes navn blive nævnt på den måde, ikke med en sådan passion. Hermione følte sig i himlen. 

Det føltes som flere evigheder, da de endelig slappede af. Han lå på ryggen, og hun lå på siden helt op af ham, og brugte hans skulder som pude. Hans ene hånd masserede hendes ryg. Hun lukkede øjnene. Hun havde stadig ikke fået vejret helt. 

"Man skulle tro du ikke havde haft sex før Hermione, du virkede så overrasket. Er Ron ikke en dygtig lærer?" Hun kunne hører den hånlige tone gemme sig i hans stemme, da han nævnte Ron. Hermione smilte og løftede hoved så hun kunne se på ham ordentligt.

"Ron havde ikke kunne klarer bare halvdelen." Hendes smil gjorde, at han også smilte. Han trak hende endnu engang ind til sig og kyssede hende på panden.

"Man kan vist roligt sige, at modsætninger mødes." Brød han stilheden med. Hermione grinede.

"Det er bevist at modsætninger altid nærer stærke følelser for hinanden, om det så er positive eller negative, er ikke vidst." Draco grinede af hendes kommentar.

"Know-it-all som altid." Hun så på ham og spillede fornærmet. De grinte begge og hun lagde igen sit hoved på hans skulder. Sådan lå de i et par minutter før Draco rejste sig fra sengen. Hermione blev liggende og kiggede mens han tog tøj på. Han gik hen til hende og kyssede hendes læber blødt.

"Få noget tøj på, ellers bliver du bare syg." Med de ord smed han hendes tøj hen på sengen. Hvor fandt han lige det henne? Hun kunne ikke selv huske, hvor hun havde smidt det. Hun begyndte at klæde sig på, og indså at han kiggede på hende. Igen undrede det hende, at hun ikke følte sig genert, hun følte sig beundret og smuk. Hun rystede kort på hoved og tog som det sidste hendes trøje over hoved. 

De gik neden under og allerede på trappen kunne Hermione hører, at Narcissa var kommet hjem. De gik ud i køkkenet, hvor hun stod med ryggen til dem.

"Hvornår er du kommet hjem?" Spurgte Draco, alt imens han fandt et glas frem og med sin stav, fyldte det med iskoldt vand.

"For omkring en halv time siden, jeg forstod på jer, at i ikke ville forstyrres, så jeg har bare været her i køkkenet." Hermione rynkede panden, hun forstod på dem, at de ikke ville... Pludselig forstod hun det, hun så på Draco. Hans kinder var blussende røde, han havde også regnet den ud. 

Narcissa Malfoy havde hørt dem!!!! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...