Dramione - skæbnens modsætninger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
Hermione har altid beundret det store gods der ligger ikke langt fra hendes forældres sommerhus. Hver sommer, når hun er på ferie, finder hun godset så dragende. Uden nogen anelse om hvem der bor i det store smukke hus løber hun en dag forbi og falder. Da hun bliver inviteret indenfor, finder hun med stor skræk ud af hvem huset tilhører.
Er det skæbnen ?
Hvad vil Draco sige når han finder hermione i hans hjem?
Hvordan vil Lucius reagere?

69Likes
53Kommentarer
8372Visninger
AA

12. Konkurrenter

Hej folkens, har fået lidt feedbak, og er super glad for det! Jeg prøver så vidt muligt at skrive mere når jeg har tid, men med skole, lektier og træning er det svært at finde tiden til det ^^ Heldigvis har jeg allerede hele historiens handlingsforløb skrevet ned i stikord, så vær ikke bange! Historien skal nok blive færdig... På et eller andet tidspunkt! XD

 

**************************************************************************************************************

 

Hermione forlod det store, snart meget velkendte hus. Draco stod i døren og så hende gå. Hun ville snart være tilbage, og hun glædede sig allerede til at være tilbage i hans arme. Turen hjem var hurtig, hun skulle bare hjem, finde noget nyt tøj, ordne hendes hår og samle en lille taske med noget makeup. Draco havde inviteret hende på en rigtig date. Som i, de skulle i byen og spise. Hun sukkede drømmende, han vidste lige præcis hvordan han skulle gøre hende blød i knæene.

Hun nåede det velkendte lille sommerhus, og idet hun åbnede døren, ramte den velkendte duft hende. Hun lukkede øjnene og smilede for sig selv. Hun lullede ind i soveværelset og begyndte at finde tøj frem. Hun hørte slet ikke trinene før hun kunne mærke en anden persons tilstedeværelse. Hun vendte sig om og fik et chok, da den rødhårede mand bag hende, ikke var hvem hun havde forventet at se. Ron så ked ud af det, og hun fik næsten ondt af ham, næsten!

"Hvad vil du her Ron?" Hendes stemme var rolig, hun havde lagt ham bag sig. Draco var hendes fremtid.

"Jeg ville undskylde! Jeg... Jeg vat så dum! Jeg har savnet dig så uendelig meget. Jeg kan ikke leve uden dit smil, dine smukke øjne. Jeg er blevet klogere Mione, jeg er bedre nu! Du fortjener bedre end Malfoy. Han... Han er et monster, præcis lige som han altid har været! Mione, du ved vi elsker hinanden, du ved vi er skabt for hinanden! Du må ikke afvise mig igen, jeg elsker dig! Jeg elsker dig så utrolig meget!"

Hermiones øjne var blevet store. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun havde aldrig set Ron på den måde. Hans øjne viste tydeligt at han talte sandt, hun kendte ham for godt. Hendes hjerte begyndte at hamre. Hvad skulle hun dog gøre?

Hermione rystede lidt på hovedet og kunne ikke sige noget. Hun proppede det sidste af hendes tøj i tasken og gik ud af døren ud i stuen. Ron fulgte efter hende og så bedende på hende. Hun sank en klump og så på ham.

"Lad mig tænke over alting, det... det er ikke god timing du kommer Ron. Draco og jeg, vi har noget, noget specielt. Du... Du kan ikke forvente t jeg barae sider det væk fordi du syntes du er blevet en bedre mand. Jeg... Jeg elsker Draco."

Han afbrød hende og tog fat i hendes hånd. "Men du elsker også mig?" Hermione sukkede, det gjorde hun, men om det var som venner eller mere var hun i tvivl om. Hun så på ham og nikkede kort. Det var jo ikke løgn.

Han smilede stort og kyssede hendes kind.

"Så længe du ved det, så er jeg tilfreds, for så er kampen ikke forbi endnu." Med de ord forsvandt han ud af døren.

Hermione sukkede dybt, og rystede igen på hoved. Hun så ud af vinduet og følte sig fortvivlet. Hvad skulle hun nu gøre? Hermione tog fat i sin taske og vendte sig mod døren. Endnu engang fik hun et chok. I døren stod Draco, og han så både såret og vred ud. Hendes øjne blev store og hun blinkede et par gange.

"Hvad laver du her Draco?" Hun tog et skridt nærmere men han tog et skridt tilbage.

"Du tog din tid, så jeg kom for at hente dig. Jeg havde ikke forventet at Weasly ville have været her!" Hermione så usikkert på ham.

"Hvor meget hørte du? Du må ikke misforstå noget! Jeg ved ikke hvad der gik af ham!" Hun kunne mærke tårerne presse sig på og hendes øjne blev blanke.

"Jeg hørte det meste, den del hvor du sagde du elskede mig, men også den del hvor du elsker ham." Hans stemme var fyldt med væmmelse da hans nævnte den rødhårede.

Hermione rystede på hoved, "Du må ikke misforstå Draco! Jeg har ikke løjet, men...han har altid været min bedste ven, jeg har altid elsket både ham og Harry, for Ron udviklede det sig. Jeg elsker ham stadig, jeg kan bare ikke finde ud af om det er det samme eller blot som en ven igen."  Hun dækkede sit ansigt med sine hænder og lod tårerne strømme. Draco følte et stik i hjertet og lagde armene om hende.

"Du må ikke græde! Jeg har lovet mig selv, du aldrig måtte græde pga. mig. Og nu har jeg brudt it løfte. Jeg er ked af det Hermione!" Hans arme varede hende og hun følte sig mindre uduelig, mindre forvirret. Hun lagde sit hoved mod hans bryst og snøftede.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg vil for alt i verden ikke miste dig, men... Ron og jeg har bare altid haft det... anderledes." Draco nikkede bare og holdte hende tættere.

"Jeg må vel bare vise dig, at jeg er den rigtige." Han kyssede hendes pande. Hermione trak sig lidt væk, ikke nok til at han slap hende, men nok til at hun kunne se hans ansigt.

"Det lyder som om du gør Ron til din konkurrent?" Hendes bekymrende blik, fik ham til at smile.

"Ron har intet på mig." Og med det kyssede han hende blidt på læberne.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den nat, lå Hermione igen i Dracos bløde seng. De lå i ske, og hans arme lå beskyttende om hende. Hun smilede og kyssede hans ene hånd. Hun kiggede ud af vinduet og hendes tanker begyndte at flyde. Hvis Draco og Ron var konkurrenter, konkurrerede de om hende... Hun blev lidt sur. Hun var ingen præmie man kunne vinde? Det var HENDE der bestemte hvem hun var sammen med!

Hun blev irriteret på Draco og på Ron, også selvom de ikke havde gjort noget. Hun fjerne Dracos arm og rykkede sig lidt væk fra ham. De skulle ikke tro de ejede hende! Hun sukkede og kiggede igen ud af vinduet.

Pludselig blev hun hevet tilbage og Dracos arm var igen om hende. Hun vendte sig om og så ind i et par sølvgrå øjne.

"Hvorfor ligger du helt derovre? Er du okay?" Hans stemme var ru, og han var tydeligvis lige vågnet. Hun sukkede og nikkede.

"Jeg tænkte bare på det der skete i dag med Ron, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil heller ikke have, at i gør det til en konkurrence, for det er min beslutning!" Draco nikkede bare og kyssede hendes hals.

"Det er kun dig der kan beslutte det. Men jeg kan ikke lide tanken om at Ron, stadig vil have dig tilbage. Jeg troede han havde opgivet." Han sukkede og trak hende endnu tættere ind til sig.

"Jeg må vel bare bevise overfor dig, at jeg aldrig ville sårer dig! At jeg er den rigtigt." Hans smil fik hende til at smile.

"Tak Draco." Hun kyssede ham blidt og puttede sig ind til ham. Han kyssede hendes hår og de lagde sig igen til at sove. Men Hermione sov uroligt. Hvad hvis hun valgte Draco, hvordan ville Ron reagere? Hun kendte ham godt nok til, at vide, at han godt kunne reagere uventet. Sådan gik hendes tanker hele natten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...