Dramione - skæbnens modsætninger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
Hermione har altid beundret det store gods der ligger ikke langt fra hendes forældres sommerhus. Hver sommer, når hun er på ferie, finder hun godset så dragende. Uden nogen anelse om hvem der bor i det store smukke hus løber hun en dag forbi og falder. Da hun bliver inviteret indenfor, finder hun med stor skræk ud af hvem huset tilhører.
Er det skæbnen ?
Hvad vil Draco sige når han finder hermione i hans hjem?
Hvordan vil Lucius reagere?

69Likes
53Kommentarer
8367Visninger
AA

4. Hypnotiserende

Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun stod som forstenet. Ude på gangen kunne hun nu hører Malfoy. Hun sank en klump. Han åbnede døren på hendes venstre side, det måtte være den rigtige dør, til gæsteværelset. Hermione følte sig for første gang i sit liv, dum. Hun hørte ham komme ud igen, han talte med sig selv.

"Hvor fanden er de mudderblods-tøs nu henne?"

"Jeg går i bad først" hørte hun Draco råbe. Hun kunne svagt høre Narcissas svar.

"Unge mand, det kan du gøre senere! Vi har gæster!"

Hermione vidste ikke hvad hun skulle gøre.

"Hvor er du dum, du kan da bare forlade værelset, og sige du ledte efter badeværelset!"

"Men jeg ved jo allerede hvor toilettet er! Den vil ikke gå!"

"Men det kunne jo godt være de havde et toilet her oppe"

"Man ville stadig ikke bare vade ind på andre folks værelser! For så, når døren er lukket, finde ud af, at det ikke er et toilet!"

Hermiones tanker kørte på fuldt tryk. Hvorfor kunne hendes hjerne ikke arbejde?

En dør blev åbnet, døren til hendes venstre. Hun hørte vand og kiggede mod den venstre side af Dracos værelse. Der bag døren var toilettet. Hun stod som forstenet, ville han hører hende hvis hun listede ud nu?

Idet hun tog beslutningen om at liste ud, hørte hun noget hun aldrig havde drømt om. Ude fra badeværelset kom en melodisk, mandlig stemme. Den var blød og lød fantastisk. Hun kendte ikke sangen, men det lød utroligt godt. Hermiones krop stod helt stille og ville ikke reagere, selvom hendes hjerne skreg, at hun skulle forlade rummet.

Vandet stoppede, men det gjorde sangen ikke. Døren ind til værelset åbnede og Hermione fik et chok. Stemmen stoppede idet han så hende. Det var Draco der havde sunget, og nu havde han fundet hende på hans værelse.

"Du kunne bare ikke holde dig væk hva?" Draco havde hans sædvanlige skæve smil om læberne.

"Jeg... jeg for vild. Det er et stort hus." Svarede hun stammende. Han grinte og trådte tættere på hende. Han havde kun et lille håndklæde bundet om hans underliv og hans krop var stadig våd. En dråbe fangede Hermiones øje, imens den trillede fra Dracos kraveben, ned af hans brystkasse, ned forbi hans mave og faldt ned i den V revne der hvor hans hofter sad. Hun sank en klump. Han var pæn. Han var ikke rippet, men markeret.

"Kan du lide hvad du ser?" grinte Draco. Han gik tættere og tættere på Hermione. Hun følte varmen brænde i hendes kinder, og hendes hjerte var på vej ud af hendes bryst. Hun kunne ikke trække vejret og hans krop, der kom tættere og tættere på, gjorde det ikke nemmere.

Han rakte ud mod hende og lagde en finger under hendes hage. Han tvang hende til at se op.

"Mine øjne er lige her Granger, jeg ved godt jeg er lækker, men jeg foretrækker folk ser mig i øjnene, når jeg er i nærheden."

Hermione sank og kiggede ind i de grå øjne. De matte sølvfarvede øjne, flakkede fra hendes højre øje til hendes venstre. Hendes hjerne var ved at stå af.

"Jeg..." Mere nåede hun ikke at sige før, han stoppede hende. Han lænede sig frem mod hende, og idet hans læber ramte hendes, følte hun et chok-bølge af følelser.

Først var hun overrasket, han kyssede hende? Derefter blev hun sur, var hendes første kys lige levet snuppet af Draco Malfoy? Derefter slog hendes hjerne fra, hun følte sig som en dukke, uden følelser, uden at kunne bevæge sig.

Draco skilte hendes læber ad, og da deres tunger rørte hinanden første gang, løb et lyn igennem dem begge. Hermione vågnede, hvad var det? Hun følte en varme i hendes inderste, og varmen fik hende til at ligge en arm om Dracos nakke, og en hånd på hans våde, bare bryst. Hun kyssede ham med så stor lidenskab, hun var sikker på hun ville smelte. Draco pressede hende op af væggen og hans ene hånd lå på hendes lænd og den anden havde fundet vej op af hendes ryg, under hendes skjorte. Som egentligt var hans. Deres læbe splittedes for få sekunder, imens de begge hev efter vejret. Hun ville ikke stoppe og deres læber mødtes igen. Hans tunge legede med hendes, og hun følte sig i himlen.

Hendes hjerne sendte små svage signaler, men hendes instinkt havde overtaget. Hendes hjerne fortalte hende, at hun måtte være fornuftig, det var Draco Malfoy hun var ved at snave, hun måttes stoppe. Men hendes instinkt druknede hende i en euforisk følelse. Hun ville ikke stoppe, hun ville bare have mere.

Dracos hånd var gledet ned på hendes numse og den anden var i gang med at knappe skjorten op. Hun kunne mærke en kold hånd på hendes bryst og hun stønnede kort, i det han masserede det.

Det fik hendes hjerne til at bryde igennem. Hun skubbede ham fra sig og hev efter vejret. Hvad var der lige sket?

"Det var interessant" grinede Malfoy. Hans skæve smil var tilbage, men hans øjne var forvirrede. Havde han også følt det? Hun så på ham med foragt.

"Du... Du... Hvad skulle det til for?" næsten råbte hun af ham.

Han grinte og trådte igen nærmere på hende. Han lænede sig frem og hviskede i hendes øre:

"Jeg kender din svaghed Granger!"

Hun blev rasende og en lussing ramte Dracos kind. Først så han bange ud, hun havde næsten brækket hans næse tidligere det år på Hogwarts. Men et skæv smil spillede igen om hans læber. Hermione så forfærdet til.

"Iltert temperament" grinede han. "Har jeg nogensinde fortalt hvor meget jeg tænder på piger med et temperament?"

Hun stod igen som forstenet. Hendes hjerne var ved at gå helt fra, hendes eneste løsning ville være at give ham endnu en lussing, men drengen lignede en der kunne lide det?

Hun vendte sig mod døren og stampede ud af rummet. Udenfor på gangen stod hun op af væggen ved siden af døren og prøvede at samle tankerne. Hendes hjerne skulle fungere igen, før hun konfronterede ham igen.

Da Draco kom ud, stillede han sig i dørkarmen og kiggede på hende. Hans skæve smil var på plads og hans arme var krydset over hans bryst.

"Skulle du lige have pusten Granger?" Han grinede smørret og Hermione følte igen for at slå ham.

"Dit tøj ligger inde på gæsteværelse, med mindre du selvfølgelig er blevet for glad for mit." Han så op og ned af hende og hun følte igen varmen brænde i kinderne. Hun gik ind på gæsteværelset og smækkede døren bag hende. Hun skiftede og da hun kom ud igen, stod han der stadig.

"Skal vi?" grinede han smørret, og gestikulerede mod trappen.

Hun snøftede fornærmet og gik ned af trappen. Hun kunne mærke hans blik på sig. Hvorfor kunne han ikke bare lade hende være?

Neden under stod Narcissa klar med mad.

"Det tog sin tid," sagde hun blidt og smilede til Hermione. Hun sank en klump og prøvede sit bedste for at give et lige så venligt smil tilbage.

"Granger skulle lige have pusten igen." Grinede Malfoy og hun gav ham er dræber blik.

Narcissa så det ikke og smilede bare. Hun gav Hermione en portion mad og satte sig så ned for at spise sammen med Hermione og hendes søn.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

"Jeg burde tage hjem, mine forældre er nok bekymrede. Mange tak for alting." Hermione stod i gangen og sagde høfligt tak og farvel til Narcissa.

"Vi ses på skolen Granger" smilede Draco, og Hermione valgte meget bevidst at ignorere ham.

Idet Hermione ville tage fat i døren, blev den åbnet. I døren stod, til hendes store frygt, Lucius Malfoy, Dracos far.

Han så på Hermione og blev først overrasket, derefter rasende. Hermione tog et skridt tilbage i frygt og vidste ikke hvad hun skulle gøre.

"HVAD LAVER EN MUDDERBLOD I MIT HUS?" Råbte han, jeg vendte mig om for at se Dracos skadefro grin. Til alt held så Narcissa rolig ud.

"Hun har været min gæst, og var på vej hjem. Du kan gå nu søde, jeg håber vi ses igen snart." Hermione nikkede til Narcissa og gik forsigtigt forbi Lucius. Han gav hende et dræbende blik og så snart hun var ude af huset, begyndte hun at løbe. Bag hende hørte hun endnu engang Lucius råbe.

"ER DU SINDSYG? HVAD TROR DU IKKE ANDRE VIL TÆNKE? HUN ER EN SKÆNSEL, HUN BURDE IKKE EKSITERE! HUN ER EN MUDDERBLOD!"

Hermione kunne mærke tårerne presse sig på og idet hun løb hjem, håbede hun at hun aldrig var gået med Narcissa ind i huset, til at starte med.

Den nat lå Hermione, i sin seng og tænkte over dagen. Draco havde udnyttet hende og hans far havde været så ond, på så kort tid. Hun forstod slet ikke Narcissa var mor til Draco, han tog helt klart efter sin far!

Det eneste Hermione ønskede nu, var bare at komme tilbage på Hogwarts, tilbage til Ron, Harry og Ginny. Tilbage til hendes elskede bøger, og hendes elskede bibliotek. På Hogwarts kunne hun ignorere Draco. Hun vidste det ville blive svært, men hun ville gøre alt hvad der stod i hendes magt for at gøre det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...