Dramione - skæbnens modsætninger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2013
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Igang
Hermione har altid beundret det store gods der ligger ikke langt fra hendes forældres sommerhus. Hver sommer, når hun er på ferie, finder hun godset så dragende. Uden nogen anelse om hvem der bor i det store smukke hus løber hun en dag forbi og falder. Da hun bliver inviteret indenfor, finder hun med stor skræk ud af hvem huset tilhører.
Er det skæbnen ?
Hvad vil Draco sige når han finder hermione i hans hjem?
Hvordan vil Lucius reagere?

69Likes
53Kommentarer
8371Visninger
AA

15. 100% ?

Solen lyste ind i soveværelset og Hermione missede med øjnene. Hun lå med hoved på Dracos bryst, og kunne mærke hvordan hans bryst hævede og sænkede sig, når han trak vejret. Hun smilede og rejste sig op på albuerne, så hun bedre kunne se hans ansigt. Han var altid så sød når han lå og sov. Hun kyssede hans pande og satte sig op i sengen. Hun kiggede sig kort om og lod derefter fødderne ramme gulvet og efter en bad stod hun i køkkenet og lavede morgenmad. 

"Godmorgen prinsesse." 

Hermione vendte sig om mod Draco og smilede, han havde et par jogginbukser på og hans hår var uglet. 

"Morgenmad på sengen, så gå op igen."

Han grinede og rystede på hoved, men gik lydigt op og tilbage i seng. 5 min senere blev døren åbnet og ind kom Hermione med morgenmad, kaffe og græskarjuice. 

"Du er fantastisk, ved du godt det?"

Hun smilede og puttede sig op i sengen til ham, og sammen spiste de deres morgenmad.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

"Hvordan har du det idag Hermione?" 

Det var anden dag hun lå syg og hun hadede det, hun kiggede mod Draco og smilede halvhjertet.

"Det er ikke så slemt, kvalmen er næsten væk."

Draco bukkede sig ned og kyssede hendes pande. Han rakte hende en lille flaske hvori den grønne eliksir hun tog imod kvalmen, flød rundt. Hun åbnede den og drak den. 

"Det smager altid så forfærdeligt"

Draco grinede og tog flasken igen. Han rejste sig fra sengen og åbnede døren ud til gangen.

"Jeg bliver nød til at tage afsted nu, men du ved jeg ikke er langt væk! Og mor har lånt mig en husalf, så Misty er i køkkenet og vil gøre alt for dig."

Hermione skulle lige til at snakke om alfernes ret til at være frie og at hun aldrig ville udnytte en alf på den måde, men Draco afbrød hende med et smil.

"Jeg ved det godt, det er uetisk, men det er også virkelig praktisk når jeg ikke kan tage mig af dig, trods jeg gerne ville! Misty."

Draco hævede stemmen og kort efter lød et lille plop og der stod en lille alf foran ham.

"Misty, dette er Hermione Granger, du har ansvaret for hende mens jeg er væk."

Den lille alf nikkede ivrigt og bukkede idet Draco forlod rummet med et sidste luftkys til Hermione.

"Frøkenen kan ønske hvad som helt og Misty vil sørge for det! Alt!"

Misty var en lille alf med mørk hud, store brune øjne og en meget lille næse. Hermione smilede til hende og kunne ikke nænne at bede hende om noget.

"Jeg har det fint Misty, du behøver ikke at gøre noget for mig."

Alfen blev underlig at se på, hendes underlæbe begyndte at bæve og hun blinkede vildt med de store øjne.

"Men, så har Misty ikke noget at lave, er frøkenen ikke tilfreds med Misty? Er Misty ikke god nok?"

Hermione satte sig helt op i sengen med store øjne.

"Nej overhoved ikke Misty! Jeg syntes bare ikke man skal udnytte alfer, jeg syntes det er forkert at bruge husalfer som slaver. Jeg ved godt Draco og hans mor nok ikke er de værste man kan være husalf for, men jeg syntes stadig det er ondt at underminere alfer!"

Misty stod og kiggede på hende som om hun ikke helt forstod. Hermione sukkede og rystede på hoved.

"En kop te ville faktisk være dejligt lige nu."

Misty lyste op og med et lille puf forsvandt hun med det samme, kun for få sekunder senere at komme tilbage med en kop dampende varm te. Hermione takkede hende og tog en tår. 

"Frøkenen må sige til! Misty vil skaffe frøkenen alt!"

Og med de ord forsvandt hun igen og Hermione var alene i hendes soveværelse. Det var lang tid siden hun sidst havde været det, søndagen inden da hun var blevet syg havde Draco siddet hos hende hele dagen indtil hun var faldet i søvn, og inden det havde de ikke været længere væk fra hinanden end hendes eget eller Malfoy huset tillod dem. Hun tog endnu en slurk af sin te men fortrød med det samme. Det var kvalmen igen.

Hermione smed dynen og tæpperne til siden og løb ud mod toilettet på badeværelset. 

Det var så underligt med den kvalme, lægen havde sagt at eliksiren hun tog skulle fjerne kvalmen fra hendes influenza. Hermione rystede på hoved og satte sig med ryggen op mod badekarret og lænede hoved tilbage. Det var næsten helt rart at sidde sådan.

 

 

"Frøken? Frøkenen fryser, Misty hjælper!"

En stemme rungede i hendes hoved, men den fadede hurtigt væk igen og mørket tog over endnu engang. Det var først da der blev rusket i hende at hun slog øjnene op. 

Det var mørkt udenfor og hun sad stadig på badeværelset op af badekarret, men hun havde et lag af tæpper omkring sig og en kop vand stående ved siden af hende. Foran hende sad Draco på hug og så uroligt på hende.

"Er du okay? Misty siger du har siddet her hele dagen og at hun ikke kunne vække dig." 

Det var lidt af et chok for hende, men hun huskede en svag stemme. Havde det været Misty? Hermione rystede på hoved og rejste sig op. Hun havde det meget bedre og var hverken svimmel, havde kvalme eller ondt nogle steder.

"Jeg har det fint, jeg ved ikke hvordan jeg er endt med at sove her, men jeg har det meget bedre nu!"

Draco trak hende ind til sig og hun nød duften af ham. 

"Du ender med at skræmme livet af mig!"

Et smil bredte sig over hans læber og hun smilede tilbage, det var godt han ikke var sur, det havde gjort det hele en del værre. 

Klokken var 10 om aftenen og Draco var træt, men idet hun havde sovet det meste af dagen var Hermione alt for frisk til at gå i seng, så hun sagde godnat til Draco og gik ned i stuen for at læse en bog. Inden længe kom Misty ind til hende med te og en scone.

"Det havde du ikke behøvet! Mange tak Misty."

Alfen rødmede lidt og forsvandt hurtigt ud i køkkenet igen. Hermione måtte indrømme, alfen var sød og trods hendes stærke tro om at alfer burde være frie, så var det at have en husalf slet ikke slemt. Hun rystede på hoved, det forblev forkert, men nu indså hun også at de fleste alfer slet ikke ville vide hvad de skule gøre hvis de blev frie. Det startede en hel ny tankegang for Hermione og resten af natten gik med at komme på ideer til alfe-skoler og analyser af hvordan alferne måske ville reagere.

 

Den næste weekend var Hermione og Draco igen på besøg hos Ginny og Harry, Hermione sad endnu engang og legede med James og Harry og Draco snakkede om noget på arbejdet.

"Så, har du fået overtalt Draco?"

Hermione smilede til Ginny og nikkede.

"Jeg tager i hvert fald ikke min eliksir imod graviditet længere"

Ginny smilede stort og tog James op i sine arme.

"Det kan være du snart får en ny lille ven!"

Hermione og Ginny fortsatte snakken om babyer og graviditet og inden længe kom de ind på Hermione's kvalme anfald.

"Så selvom du tog eliksiren imod influenzaen så havde du det stadig.... og du siger du også var svimmel?"

"Ja, lægen sagde at det ikke var et typisk tegn på influenza, men at det måske var fordi jeg ikke fik nok frisk luft."

Ginny så undersøgende på Hermione og et smil begyndte at sprede sig på hendes læber.

"Det kunne være du skulle tage en test?"

Hermione så undrende på hende og rynkede sine bryn.

"En test?"

"Ja en graviditets test! Du siger også du er oppustet hele tiden ikke? Det kunne være de første tegn på graviditet!"

"Men jeg er jo først næsten lige holdt op med at tage min eliksir og"

"De er alligevel ikke 100% sikre, det ved vi jo godt! Åh hvor er det fantastisk hvis det virkelig er rigtigt!"

Hermione nikkede men kunne ikke smile, hendes hjerne kørte på højtryk. Kunne hun virkelig være gravid? Hun vidste godt at de eliksirer hun havde taget imod graviditet ikke var 100% sikre, det var der jo ikke rigtigt noget der var, men det ville jo være 1 ud af 1000 hvis det var rigtigt. 

Inden turen gik hjem aftalte Hermione og Ginny at de skulle mødes dagen efter, Draco og Harry måtte ikke vide noget endnu, ikke før de var sikre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...