Ghost Girl〰One Direction

Carly Smith er bedre kendt som 'The Ghost Girl'. The Ghost Girl er en serie som handler om Carly og folk der oplever mærkelige ting. Mange mennesker tror ikke på de overnaturlige ting der sker i serien, da de tror det er fup og de bliver betalt for det. Dog arbejder hun også som clairvoyant, berde beskrevet at hun snakker med ånder. En dag da de fem berømte drenge holder deres kendte filmaften sker der noget mærkeligt. Lyset slukker og tænder ude i gangen, glas smadre, banke lyde kan høres og ting væltes. Alle drengene ignorre det først, men da det først bliver værre tilkalder de Carly. Hvad vil der ske når de finder ud af hvem det er der går og spøger? Og ikke mindst vil Carly eller en af drengene - måske flere af drenge blive forelsket?

34Likes
44Kommentarer
1415Visninger
AA

6. Chapther 3

Panikkende hev jeg efter vejret, og tog mig til halsen. Hun prøvede fandme, at dræbe mig! Liam løb hen til mig, og jeg begyndte at hoste. "Hun er vred. Hun er helt klart vred" Hviskede jeg hæst, og ømmede mig. 

Med rystende ben rejste jeg mig op, og jeg blev helt svimmel. Jeg begyndte at hoste igen. "Jeg har ikke prøvet noget lignende" Sagde jeg svagt, og tog mig til hovedet. "Så du hvordan hun så ud eller noget? Sagde hun noget?" Spurgte Louis stille.

Liam sendte ham et strengt blik, og kørte igen bekymret sin hånd op og ned af min ryg. "Nu når du siger det" Startede jeg. "Så sagde hun faktisk noget, og jeg nåede at få et lille glimt af hende" Forsatte jeg hæst.

"Men inden jeg fortæller...kan jeg så ikke få noget vand?". Liam nikkede og rejste sig op fra sofaen, som vi ellers lige havde sat os i. Jeg sendte ham et taknemligt smil, da han forsvandt ud mod køkkenet- eller det regnede jeg i hvert fald med.

Jeg kiggede hen på drengene, som sad og stirrede med store øjne på mig. "Øhh?" Prøvede jeg og kløede mig akavet i håret. Lige pludselig råbte Harry: "Du er sej!". Forskrækket kiggede jeg på ham, og hans kinder blussede let op.

Efter jeg havde taget en lille pause med et glas vand, kiggede jeg igen op på drengene og tog en dyb indånding. "Når skal jeg fortælle jer hvad jeg ved?" Spurgte jeg nervøst. Drengene kiggede anspændt på hinanden, men nikkede så.

"Øhm som jeg sagde før er der den her pige. Og hun går rundt og skriger hævn. Jeg har en fornemmelse, af at hun har kendt en af jer, for der er virkelig meget energi i en af jeres værelser- og jeg ved ikke hvem's værelse det er. Men hun er sur- meget sur- på en af jer. Og det er derfor hun er 'hænger' sig på en af jeres værelser. Det der skete lige før var meget øh... uhyggeligt, og jeg har aldrig prøvet, noget så voldsomt. Hun prøvede at kvæle mig, og jeg ved ikke om det er fordi hun ikke kan lide, at piger er i jeres hus, at hun prøver at vise mig hvad hun havde været ude for, eller også fordi hun bare vil gøre skade på mig fordi jeg 'skræmmer' hende. Men jeg kan blot sige, at i skal passe på for hun har et meget stort temperament" Sagde jeg ud i en lang køre. 

Drengene kiggede på mig med store øjne. "Sagde du ikke noget med, at du så lidt hvordan hun så ud og sådan noget?" Spurgte Zayn. Jeg nikkede og tog en dyb indånding. "Altså ja. Det er lidt svært, at beskrive for hun var meget uhm hvad er det nu man kalder det? Øhh. Okay jeg kan ikke huske ordet, men hun var utydelig og meget krattende agtigt. Hun havde en meget slank figur, så hun må ha' dyrket sport eller noget, men hun sagde noget med "Hold dig væk" og "Han sårede mig, så nu skal han også føle smerte". De alle sammen, så helt blege ud hvilket fik mig til, at kigge bekymret på dem.

"Er i okay drenge?" Jeg kiggede lidt grundigt på dem."Uhm ja. Kan vi se værelset?" Spurgte Harry. Jeg nikkede og sendte ham et smil.

Jeg rejste mig fra sofaen, og begyndte at gå mod værelset, hvor jeg fandt mest energi. Da jeg kom ind i værelset vendte jeg mig om, mod drengene og kiggede på dem. "Hvem's værelse er det her?" Spurgte jeg.

"M-m-mit" Stammede Niall og rakte sin hånd op.  "Har du noget imod, at sidde her alene i et øjeblik og mærke om der sker noget?" Spurgte jeg roligt. Han rystede ivrigt på hovedet. "Hvad hvis en af drengene sidder herinde med dig? Liam hvad med dig?" Spurgte jeg. Han trak på skuldrene og mumlede så: "Tjaa hvorfor ikke?"

Jeg sendte dem et smil og gav dem en båndoptager. "Tænd den her lige så snart vi har forladt rummet! Det er meget vigtigt i gør det og sæt jer på sengen. Jeg er bag døren så i kalder hvis i mærker eller hører noget" Jeg sendte dem et roligt smil og vinkede så til dem, inden jeg forlod soveværelset.

 

Der var efterhånden gået noget tid, og de havde ikke sagt noget, som helst- og det gjorde mig bange. Jeg sukkede kort, og rejste mig så fra sofaen. "Jeg tjekker lige til dem" Smilte jeg og skulle til, at gå da Harry's stemme stoppede mig. "Vent! Jeg går med" Han luntede hen til mig og smilte kort til mig, inden vi gik hen mod Niall's værelse.

"Det er måske ikke det bedste tidspunkt, at sige det men jeg er virkelig stor fan!" Lo Harry. Jeg kunne ikke la' vær' med, at rødme og fnise lidt. "Tak" Rødmede jeg og kiggede ned.

Da vi nåede hen til døren bankede jeg på døren, men ingen svarede. Forvirret rynkede jeg mine øjenbryn, og kiggede på Harry. Jeg trak ned i håndtaget og åbnede døren. Det der mødte mig var noget, af et chok. Niall sad helt frosset på sengen, og Liam sammen krøllet over i hjørnet.

Okay...undskyld jeg ikke har opdateret i noget tid nu, men i aner ikke hvor travlt jeg har haft. Men det her kapitel er jeg nogenlunde tilfreds med dog er det kort :(((

Men jeg burde kunne opdatere noget mere nu, da jeg har fået min egen pc (yay. *at hoppe af glæde*). Håber i hvert fald i nyder kapitlet og al det der!

SHOUT OUT TIL MIN KIR! :D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...