Sjælesugeren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2013
  • Opdateret: 9 sep. 2013
  • Status: Igang
Cara er sjælesuger. Hendes familie har klaret sig uden sjæle i årtusinder. Men da hendes fætter byder hende på et væddemål, på hvem der kan suge flest sjæle, lister hun sig op på jorden, og begår massakre. Hendes sult bliver enorm, og hurtigt skal hun have flere.

1Likes
0Kommentarer
130Visninger
AA

2. Æble-historier

Jeg bider i et æble. Saften render ned af min hage, og drypper ned på mit tøj. En bil køre forbi mig. Noget os stryger ud, og jeg hoster. Det kunstige lys ligger på mig, som den sol jeg kun har hørt fortællinger om. Jeg drikker noget kakao, og bider igen i æblet. Jeg sidder ved det lille metalbord, og følger efter de hurtige biler med øjnene. Min hage er våd af æble, hvilket gør at jeg ligner en 10 årig. Det er jeg ikke. Jeg er 13, fylder 14. Og jeg elsker æbler. Selv om de er dyre. 90 kroner for et æble. Der røg alle mine lommepenge. Kakao, derimod kan sagtens trives under det kunstige lys, og varme, men æblerne skal vi have fra menneskernes verden. Der er mange skrækhistorier om den menneskelige verden. Hvordan den fordrev os, og slagtede de fleste af os. Nu kan jeg jo ligeså godt fortælle den historie.

Da de opdagede vi fandtes slagtede menneskene alle pånær 2 børn. En pige og en dreng. De fik børn. Som fik børn. Og så videre. Det er snart 200 år siden det skete, og selvom menneskerne burde have glemt os, er det stadig betragtet som en dødsdom når man sender kække drenge ud for at finde æbler, så personer som mig, der ikke kan nøjes med fed kakao, lige nu kan nyde et æble.

Det er mest fattige familier der samler æbler. Familier der er ved at dø af sult, og sender deres tit kun 8 årige drenge afsted, for at samle æbler. De virker nærmest lykkelige når barnet kommer tilbage med 5-6 æbler, og enkelte hudafskrabninger. Lønnen er elendig, og man kan knapt leve for den, trods de gør et af samfundet farligste jobs.

Og her sidder jeg. Og spiser et æble, der sikkert har kostet blod, salt, og tåre. Betaler enorme penge for det, på en cafe der ingengang har lavet det smukke perfekte røde æble der ligger i min hånd. Det er pisse uretfærdigt. Men sådan er det. Og sådan vil det blive ved med at være.

"Vi kalder alle fra 6A til at komme til time. Øjeblikkeligt!" lyder en stemme, og jeg kigger op mod den velplacerede højtaler. Den står sådan at den lige kan skrige ind i mit øre. "Øjeblikkeligt"

"Jaja" mumler jeg. "Jeg kommer"

Jeg smider æblet ned på jorden, så det går i stykker. Tusindvis af stykker. Saften sprøjter ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...