Undskyld

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2013
  • Opdateret: 10 sep. 2013
  • Status: Færdig

1Likes
4Kommentarer
379Visninger
AA

5. Epilog

Begravelsen var sørgelig. De fik en stor kiste og blev lagt ved siden af hinanden, hånd i hånd. Moderen klædt i en hvid kjole og faderen i et gråt jakkesæt. Kisten var hvid og dekoreret med blomster langs hele siden. Det var alderdommen der havde indhentet dem. Næsten halvfjerds år gamle og meget lykkelige. Faderen døde kun en uge efter moderen, så begravelsen blev samlet og der var ingen tårer. De havde levet et langt, lykkeligt liv. De blev begravet sammen. Der var ikke mere de kunne bede om. Og foran kisten stod deres lille dreng. Eller det var han nu engang. 20 år gammel og med sin kone og sin lille pige ved siden af sig. Og ved siden af den lille dreng stod en efterhånden gammel mand. Den mand der havde været venner med dem siden den lille dreng var fem år og som egentligt alligevel hørte til familien på en måde. Og det vidste de alle sammen. I forældrenes testamente havde de efterladt deres gamle hus til ham. Han endte med at give det tilbage til drengen, som flyttede ind med sin kone og sit barn. Den gamle mand havde giftet sig igen, men havde ikke fået nogle børn. Dog betragtede han drengen som sin søn og det sidste han havde tilbage af sin familie. Og den gamle mand havde også testamenteret alt hvad han ejede til drengen. Alting var nu roligt og alle var lykkelige. Og der ville ikke gå længe før manden ville se sin gamle kærlighed igen. Han kunne mærke det og han glædede sig allerede. Hun havde altid været hans eneste ene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...