Smaragdgrønne øjne

Ann og Benjamin, sådan lød det, og sådan havde det lydt længe. For hvordan skulle det ellers lyde?
Ann lever et glimrende liv med kæreste og venner. Hun har alt, hvad hun kunne drømme om, og kan egentlig ikke forestille sig, at noget skulle være anderledes.
Men da hun en dag får et nyt job på grillbaren Klumpen, indser hun pludselig, at den trivielle hverdag alligevel ikke er noget for hende. Den er kedelig og tør, imodsætning til de smaragdgrønne øjne, der tilhører Stefanie.

1Likes
0Kommentarer
849Visninger
AA

1. Prolog

Hvad er kærlighed? Det er kun de færreste, der ved det. På et tidspunkt prøvede jeg at gøre mig klog på det.

Den kan forekomme på alle mulige måder, kombinationer og tidspunkter. Den kan være stor, og den kan være lille. Den kan være udsædvanlig, men også ganske almindelig. Den kan til og med være sen, man har ventet umådelig længe, men samtidig også tidlig, komme før man egentlig forventer det.

Kærlighed kan være drilsk, den banker på døren flere gange. Hver gang mere spændende og betagende end før. Den er altid ny, langt fra brugt.
Det er bare ikke altid, at man åbner op for den, byder den indenfor. Det kan være fordi, at man allerede er tilfreds med det, man har. Man ønsker det ikke anderledes. Andre gange kan det også skyldes, at man ikke hører den, helt glemmer at være opmærksom, selvom den kunne have ført lyse tider med sig.

Nogen gange er den lige lovligt fremme i skoene, man bliver erobret og helt magtesløs. Man har overhovedet ikke tid til at tænke sig om, den er der bare, selvom man har lagt andre planer. Men samtidigt kan den også gå langsomt til værks. Det kan tage måneder, år, før den blomstrer, springer ud og viser sit sande jeg.

Den kommer heller aldrig tomhændet, den har altid en mening med sig. Den hjælper måske noget andet på vej. Det kan være en familie, men også en pause. Eller så bekræfter den sandheden, at det er lykke eller helvede.

Nogen gange kan den også finde på at tage pippet fra en, snyde en til at tro, at den er ægte. Den blander sig på tidspunkter, hvor den egentlig ikke passer ind og giver fornemmelsen af glæde. Den er tarvelig, sådan som den presser sig på og leger med fornuften.


Man ved aldrig med sikkerhed, hvor længe den kommer til at vare, hvad den kan holde til. Det kan være små ting, der får den til at gå i stykker. Så er vasketøjet ikke lagt ordentligt sammen. Det kan også være, at man slet ikke kan komme af med den igen. Den bliver der, sømmet til jorden, og nægter at sige farvel.
Man kan dog altid hjælpe den lidt på vej, det er det, der er kompromisser til. 

Ja, kærlighed er en besynderlig ting, der ikke altid er lige til at stole på.

Jeg havde engang selv svært ved at forstå den. Jeg mente, at jeg havde mødt den, truffet det mit hjerte aldrig ville stoppe sin banken for.


Jeg ønskede ikke mere, for jeg kendte ikke til andet, og jeg håbede vel egentlig heller ikke på, at andet fandtes. Jeg var glad, og jeg var tilfreds. Hvad skulle kunne ændre på det?

Så skete det en dag, at mine øjne mødte noget, der var nyt og spændende, ukendt og fristende. Der opstod en lyst og en træng, som aldrig havde vist sig før.

Det var der, at jeg endelig begyndte at forstå, at jeg ikke havde følt kærligheden, i hvert fald ikke før nu, den havde bare spillet mig et pus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...