Nattens hekse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2013
  • Status: Igang
Xenia er en 14 årig helt normal pige. Eller.. hun er heks. Da en ny dreng dukker op på skolen ændre det hele sig, og Xenia står med flere millioner menneskeliv i sine hænder
det er mit bidrag til billedkonkurrencen. Jeg har valgt billede nummer 2

4Likes
11Kommentarer
846Visninger
AA

3. Gudernes valg

Stolpen i midten af bålet var sort. Laila var som ellers. Den smerte hun følte var som en million knive der blev stukket i hendes krop. Hun vidste godt hun ikke ville dø, men det føltes sådan. Hun gjorde alt hvad hun kunne for ikke at skrige. Hun ville ikke give Cierra den nydelse. Hun havde regnet ud at Cierra var lederen. Det var ikke den type man ville skændes med. Laila tog et kig over på Xenia der stod med ryggen til det hele. Selvom hun ikke så på, var det som om støtten strålede ud af hende.

Hendes liv passerede for hendes øjne. Dengang til hendes 4-års fødselsdag, da hendes onkel kom med en cykel. Den var godt nok alt for stor, men det var en cykel. Hun huskede hvordan hun kørte rundt i huset, og hvordan hendes forældre blev sure. Hendes onkel der var så glad og sagde: ”Så lad dog barnet. Man bliver jo kun 4 en gang i livet, ikke?” Han kunne altid få dem til at grine.

Da hun startede i skole første gang og hun mødte Xenia. De klikkede med det samme. Det var blevet til mange legeaftaler efterhånden. Laila havde bare aldrig i sin vildeste fantasi troet at Xenia var en heks. Eller at det skulle ende med at hun stod i et bål, med flammerne helt op til ørene. Tanken fløj rundt i hendes hoved. Hvor længe havde Xenia været heks? Havde hun været heks siden de mødte hinanden for 6 år siden? Havde hun holdt på den hemmelighed i 6 hele år? Det er sjovt ikke? Dem man tror man kender så godt, kan i virkeligheden være nogle helt andre..

Hun tog et kig på pigerne. Der var 5. Cierra havde en sort kappe på. Det lignede allermest silke. De andre havde røde kapper på. Hætterne var store men selvom de alle havde dem på, kunne hun ikke undgå at se deres ansigter.

En af pigerne - som var den laveste - Havde pandehår. Resten af frisuren var sat op i en sildebens fletning, der gik ned over skulderen. Hun var asiat, og havde en fantastisk makeup på. Det fik hendes ansigt til at lyse op. Hendes øjne var gennemborende, og kunne se igennem alt.

En anden pige. Ret så høj. Havde sit lysebrune hår i en knold. Hun havde sorte briller, men de klædte hende faktisk. Hun havde lange ben, og derfor var hendes kappe længere end de andres.

Den tredje af pigerne, var omkring ligeså høj som Laila selv. Hun havde mellem kort mørkebrunt hår, med en fin pink stribe. Hun havde også en næse ring. Hun var nok den mest rebelske af pigerne.

Så var der Xenia. Hendes hætte var nede, og hendes sorte krusede hår løb langs ryggen. Hun stod stadig med ryggen til.

Så var der lederen, Cierra. Hun havde langt, blond hår. Det var helt glat. Hendes sorte kappe var ikke som de andres. Ja, den var sort, men der var noget andet ved den. Det var som om den strålede. Strålede med mørk energi.

Cierra havde lagt mærke til at Laila kiggede på hende. Hun knepsede med fingrene, og flammerne gik ud. Laila trådte ud af bålet. Cierra kom hen til hende. ”Du er nu klar til gudernes prøve. De vil bestemme om du skal dø, eller om du bliver brændemærket. Begge dele vi være utroligt smertefuldt. Vil du fortsætte, eller dø nu, uden nogen form for smerte?” Laila kiggede hen på Xenia der nikkede. ”Ja jeg fortsætter.” Cierra kiggede med et lidt overraskende blik på Laila. ”Godt så. Du vil få dette mærke.” Cierra viste sit brændemærke. Det var et ar. Det havde form som en stjerne. En af de stjerner man laver ved at sætte 2 trekanter sammen. ”Det ser ikke smertefuldt ud., men det er det skam. Det vil brænde, og svide. Selv efter det er slut. Hvis du stadig vil fortsætte, så husk blot, du kan ikke trække dig ud af dette. Du vil være en del af dette, resten af dit liv. Kun hvis guderne vælger at du skal tages fra denne verden, vil du være fri. Ellers er du bundet til os resten af dit liv.” Det lød fuldstændig sindssygt at nogen ville gennemgå så meget smerte, for at være en heks resten af sit liv. ”Godt så. Jeg vil tage din stilhed som et ja.” Sagde Cierra og gik forbi Laila. Hun fik et skub på sin skulder af Cierra. Hun stod helt stiv. Cierra havde hvisket noget i hendes øre. Hun havde hvisket: ”Du skal aldrig kigge sådan på mig igen. Ellers skal jeg personligt skaffe mig af med dig.” Laila stod tilbage, og grublede over ordene. Det var ikke overraskende at hun var leder. Ingen turde, at sige deres mening overfor hende.

Xenia gik hen til Laila. ”Vi skal bare gå med hende. Jeg er så glad for at du er i orden. Du må ikke give op nu, okay?” Laila nikkede og gav Xenia et lille smil. De var gået tæt på søen. Laila spejlede sig i vandet. ”Det er godt. Du står hvor du skal. Bare bliv stående der. Nu vil jeg kontakte de mægtige guder. De vil bestemme om du overlever eller ej.” Laila var skrækslagen, og Cierra kunne mærke det. Det gav hende lidt ekstra energi. De førte alle deres hænder halvt op. Cierra begyndte.

”Oh store guder, høre i mig?” Der kom et kraftigt vindstød. ”Hvor dejligt. Denne pige, Laila, anmoder om at blive en af os. Om at, blive jeres slave. Vil i ej have hende, dræb hende da. Hvis, i vil have hende om jeres, ydmyg undersåt giv hende dog mærket. Uanset hvad i vælger, gør det da smertefuldt, så hun kan vise hvor mægtige i er.” Der kom endnu et kraft vindstød. Xenia blev nervøs, og det samme gjorde Laila. Tæerne begyndte at hvisle, og søen boblede.

Laila skreg, et højt og gennemborende skrig. Smerten var så slem at hun faldt på knæ. Hun lagde sig på jorden og vred sig. Noget var galt. ”Stop Cierra kan du ikke se hvad du gør?!” Cierra drejede hovedet, og gav Xenia et surt blik. ”Det er skam ikke mig søster. Det er de almægtige.” Xenia gik i panik. Der var intet hun kunne gøre andet end at se sin veninde ligge på jorden og vride sig, i smerte. Laila tænkte ikke på andet end den smerte der var opstået i hendes krop. En høj hylen, rungede i hendes øre. En stemme kom ud af det blå. ”Du er nødt til at tro på guderne. Tror du ikke vil du dø.” Laila skreg igen. ”Jeg tror, jeg tror. JEG TROR!!” Alt blev stille. Laila faldt om. Xenia løb hen til hende. Tårene piblede frem fra hendes tårekanal. Hun kunne ikke styre det. Det var slut. Laila var væk. Laila lå bevidstløs i Xenias skød. ”Kom nu, kom nu, kom nu.” Xenia vuggede frem og tilbage. Ingenting. Det hele syntes tabt. Xenia kyssede Laila på kinden, og rejste sig. Hun stod med ryggen til, og de andre løb hen og trøstede hende. Cierra stod ved siden af Laila. Hun grinte lavt. ”Jeg kunne alligevel ikke lide dig.” Hun vendte sig om og gik hen til de andre. Hun skulle aldrig have sagt noget.

Bag hende strøg et rør af lys op mod himlen. Det var som om Laila eksploderede. Cierra blev kastet mindst 6 meter bagud. Hun landede hårdt, og vendte sig om. Laila lå stadig på jorden, helt stille. De andre havde vent sig om. Xenia smilte. ”Laila!” Hun løb hen og satte sig på knæ.  Lailas øjne blev langsomt åbnet. Xenias tåre var vildere end før, men denne gang var det glædeståre. ”Min arm svider.” Fik Laila sagt. Xenia trak Lailas ærme op. ”Du er blevet mærket.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...