Nattens hekse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2013
  • Status: Igang
Xenia er en 14 årig helt normal pige. Eller.. hun er heks. Da en ny dreng dukker op på skolen ændre det hele sig, og Xenia står med flere millioner menneskeliv i sine hænder
det er mit bidrag til billedkonkurrencen. Jeg har valgt billede nummer 2

4Likes
11Kommentarer
799Visninger
AA

4. Eftersidning

Stjernen på Lailas arm var sort. Huden var fuldstændig brændt. Der sivede en smule røg op fra armen. Da gik det op for Laila at hun var i live. Hun var i live! Guderne havde accepteret hende. Cierra var muggen. Den latter der før havde været der, var blevet til had, og skuffelse.

”Skolen! Timen er sikkert startet. Hvad er klokken?” Julie kiggede på sit ur. ”Den er 2 minutter i 8.” Xenia hjalp Laila på benene og de løb. Denne gang var det ikke Xenia der var ved at falde om af forpustethed. Denne gang, var det dem begge, men de var sammen.

Døren åbnede, og ind kom Xenia og Laila. Lige da de trådte ind ringede klokken. ”Nå, nå. Det var vist på et hængende hår.” Lars kiggede på dem. De fniste lidt, og gik hen på deres pladser. Uheldigvis sad de lidt fra hinanden. Det var enkeltborde de havde. Rædselsfulde efter Lailas smag. De var lavet af træ, og det samme var stolene. De gav en masse splinter i numse. Lars havde flere gange lovet at de skulle skiftes, men intet var sket. Xenia kiggede på Laila, og Laila kiggede på Xenia. De fniste igen.

 De blev afbrudt af døren. Den gik op, og ind kom en dreng. ”Ja det er så Oskar.” Sagde Lars med et tilfredst smil. ”Hvaså?” Han var bestemt ikke genert. ”Vi mangler desværre et bord til dig, så du er nødt til at dele med en anden. Er der nogen der melder sig frivilligt?” Alle i klassen rakte hånden i vejret, undtagen Laila og Xenia. De sad bare og stirrede på hinanden. De havde hinanden og det var nok! ”Jaer, okay, det var da mange. Lad mig se.. Xenia og Laila. Slå jeres borde sammen så er der plads til jer alle 3.” De pustet irriteret ud. Oskar gik hen til dem. Han gav dem elevator blikket. Gode bryster, flot tøj og hår, god røv og ret så lækre ansigter. ”Undskyld mig?! Vil du noget?” Oskar rystede på hovedet uforstående. ”Ja det er bare fordi du står og giver os elevatorblikket.” Han var blevet afsløret. ”Wow, i kan vist ikke rigtig lide mig hva? Det i orden. Når i, lærer mig at kende, skal i nok kunne lide mig.” Når de lærte ham at kende? De skulle bestemt ikke lære ham at kende. De var slet ikke interesserede i sådan nogle typer som ham. Hængerøvs bukser, der sad helt nede om anklerne. Sikkert humör bukser. En T-shirt med print af en nøgen dame, heldigvis dækket lidt til. Og en læderjakke udover. Skoene var et par klassiske sorte converse sko, og sidst men ikke mindst, en sort cap med flad skygge med ordene ´be cool´. Alt for smart-ass til deres smag, og nu skulle han sidde imellem dem. De orkede ikke lige at skulle døje med en alt for selvglad fyr.

Timen var snart slut. Xenia vendte sit hoved. Hun kiggede på Oskar der sad og sms´ede med nogen. Han var bare for meget! Hun skubbede lidt til ham men han syntes ikke at mærke noget. ”Hey. Oskar det der er ikke en god ide. Hvis de opdager dig for du eftersidning.” Laila hoppede ind i samtalen. ”Det er allerede sket.” Foran deres borde stod Lars. Han så ikke glad ud. ”For det første vil jeg ikke have at du har kasket på i mine timer. For det andet skal der ikke småsnakkes i mine timer. For det tredje skal der bestemt ikke skrives beskeder i mine timer!” Xenia var sunket helt sammen i stolen. Oskar sad bare og var ligeglad. ”Eftersidning. Begge to!” Xenia blev sur. Det hele var den idiot til Oskars skyld.

De fik fri, og Xenia rejste sig uden at sige et ord til Oskar. Laila løb hen til hende. ”Jeg ved du er sur. Skal jeg bare tage ud til skoven alene?” Xenia nikkede. ”Jamen hvad tid?” Xenia så på hende. ”Det vil du kunne mærke. Der er aldrig en speciel tid. Følg dit hjerte, det har sikkert ret.” Laila nikkede og løb ud af klassen. Xenia gik ud på gangen, og ind i eftersidningslokalet. Lidt efter kom Oskar ind. Han satte sig ved siden af hende. Hun hadede eftersidning, ikke at hun nogensinde havde fået en men tanken om det gav hende gåsehud. Ingen lære, ingen regler. Bare et rum med de værste banditter på skolen. Bortset fra i dag. Der var kun Xenia og ham. ”Der var tavshed imellem dem. Han sad og hørte musik. Hun lagde mærke til hans hår. Han havde taget kasketten af. Det var, blond og sat til siden med voks. For meget voks. Igen skulle han overdrive. Den der ’jeg er så cool’ attitude. Arg hvor kunne hun blive irriteret. Hun havde allermest lyst til at starte et skænderi med ham. Hun kunne tvære ham ud som den mide han var. Han skulle i hvert fald ikke komme for godt i gang. Ikke en gang skulle han lægge an på hende. Han skulle bare holde sig langt væk.

Hvor mon Laila var lige nu? Var hun i gang med ceremonien? Hun vidste det ikke, men hun vidste godt hvad Laila syntes om Oskar. Hun havde set hendes blikke. Hun kendte Laila og hun var forelsket! Tankerne om at miste Laila gav hende flashback. Da hun løb alt hvad hun kunne for at redde sin veninde. Da hun så hende gå igennem, så smertefuld en ting som åbningen, bare for at de kunne være sammen. Hun havde egentlig ikke lyst til at være væk fra hende. Aldrig nogensinde. De skulle være sammen for altid. Xenia kunne jo bare flytte ud i Lailas skur, eller under hendes seng? Nej måske ikke men, det ville hun ønske. Oskar så på hende.

”I dine egne tanker?” Xenia så på ham og rullede med øjnene. ”Okay. Jeg har hørt meget om dig, smukke.” Xenia rejste sig, og stolen væltede. ”Du skal aldrig, aldrig, ALDRIG NOGENSINDE KALDE MIG SMUKKE IGEN, ER DET FORSTÅET?!” Oskar havde trukket sig lidt tilbage. Han var bange, men prøvede at skjule det. ”Okay okay, men du skal ikke snakke sådan til mig igen. For ellers fortæller jeg alle din lille hemmelighed.” Xenia rynkede brynene. ”Jaa, jeg ved hvem du er. Eller rettere hvad du er.” Xenia kunne mærke sveden pible frem på panden. ”Ja, du er en heks, ikke sandt?” ”Hv-hvordan ved du det?” Oskar grinte lidt. ”Sådan noget ved jeg bare. Snuske. Jeg ved at hvis jeg fortæller nogen hvad du er vil jeg dø, men det vil du også selv. Fra nu af, gør du hvad jeg siger. Forstået. Xenia koncentrerede alle sine kræfter i mod Oskar. En kraft der var dødelig fløj imod ham. Han blokerede hurtigt, og kraften forsvandt. ”Ja smukke Xenia. Nu ved du hvad jeg er. Mine krafter er meget stærkere end dine. Jeg er en dæmon.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...