Something Special ~ Justin Bieber Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2013
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Igang
Hun er noget helt specielt.
Hun er ikke ligesom andre.
Hun er ikke min, men alligevel ser jeg hende som min.

9Likes
5Kommentarer
771Visninger
AA

3. Som om du ikke er skide ligeglad

"Nå du kommer tidligt hva?" Sagde den stemme jeg ventede på.

"Burde jeg ikke stille det samme spørgsmål?" Spurgte jeg og løftede mit øjenbryn, altså jeg var jo ikke den eneste der var tidligt på den.
"Jeg kom faktisk ikke for dig, jeg havde brug for at gå en tur og så en pige græde, så hvorfor græder du?" Spurgte han og satte sig ned ved siden af mig.
"Kan du ikke være ligeglad, jeg kender dig jo ikke," sagde jeg og rykkede mig lidt væk fra ham,
"Altså det ikke fordi jeg bider, Slog din kæreste op?" Spurgte han drillende og smågrinte af hans egen lille joke.
"Nej, kæresten slog ikke op, jeg slog op og din joke var ikke en skid sjov," Jeg rejste mig op for at gå, da jeg ikke havde lyst til at snakke med en fremmede og så var han da også skide irriterende, jeg syntes bestemt ikke han var sjov.
"Hey vent, skal du ikke have din mobil tilbage?" Råbte han efter mig, det havde jeg helt glem alt om, jeg vendte mig om for at få fat i min mobil, men da jeg prøvede på at få den ud af hans hånd, gemte han min mobil væk i hans lomme.
"Er du sikker på du er okay?" Spurgte han efter at tårende var begyndt at løbe igen, da jeg ikke syntes det var sjovt at jeg ikke måtte få min mobil, jeg kunne bare ikke klare mig. Ja jeg græder let ligenu, men jeg græder ikke særlig tit.
"Som om du ikke er skide ligeglad?" Svarede jeg tilbage
"Hvis jeg nu kan gøre dit humør bedre, så kan du få 2 billetter til min koncert imorgen?" Begyndte han, der var alt for mørkt til at jeg kunne se hvem han var.
"Og hvem er du så siden du holder koncert imorgen, jeg har aldrig rigtigt set dit ansigt?"
"Justin Bieber, hvis du går om bagved koncerthallen imorgen så skal jeg nok hente dig og din ven/inde, vi ses imorgen," Sagde han, så gav han mig min mobil og tog sin egen og så stod jeg der helt dum i hovedet, jeg..... Havde... Lige... Mødt... Justin Bieber, ej nej nej. Det hele måtte være en joke, det kan ikke passe at jeg lige har stået og snakket med selveste Justin Bieber og jeg ikke havde lagt mærke til ham.

Alle jeg kendte havde billetter til Justin's koncert så her stod jeg helt alene, bagved koncerthallen og følte mig dum, hvad hvis det hele var en joke og han bare gjorde mig til grin, jeg har tit hørt om at han ikke tænkte på andre end sig selv.

Jeg havde besluttet at gå hjem for ikke at gøre mig selv til grin, da døren åbnede og Justin stod smilende ved døren.
"Du ser meget bedre ud idag end du gjorde igår aftes no offence," sagde han og løftede armene, mens han grinte, jeg rystede bare på hovedet og gik hen imod ham, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre, jeg indrømmer klart at jeg er en meget genert pige og bedst kan lide at være for mig selv, har aldrig rigtigt været den populære, men er heller ikke en af de upopulære, er "normal" eller hvad man kalder det.

Mens jeg stod i mine egne tanker og diskuteret med mig selv om hvad jeg skulle gøre, blev jeg afbrudt af Justins grin, "altså vi kan ikke stå her forevigt, jeg har ligesom en masse beliebers der skal underholdes," sagde han og trak mig med indefor, vi gik et stykke tid rundt, mens Justin hilste på alle, de hilste tilbage og gloede bare underligt på mig der gik forsigtigt i baggrunden, "du har aldrig sagt dit navn, ved du godt det?" Stopper han ligepludselig op og siger, "du har aldrig spurgt, men det er Jenna," sagde jeg stille stadig skide genert, han grinte for sig selv og begyndte at gå igen, var det mit navn der var så sjovt? Ligepludselig stoppede han op og begyndte at snakke med en eller anden tror det var Alfredo han hed, hørte det ikke rigtigt, "Jenna, Alfredo her skal nok sørge for du ikke kommer til at kede dig, mens jeg underholder alle mine skrigende piger, vi ses, jeg skal gøre mig klar," og så løb han.

"Nå da, du er den grædende pige fra igår?" Spurgte Alfredo drillende.
"Ja det er vel," svarede jeg svagt, han skulle lige til at sige noget til mig, men så blev der kaldt på ham og han blev nød til at gå, så her stod jeg helt alene og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, jeg gik lidt rundt indtil jeg fandt en sofa og satte mig ned.

Jeg ved ikke hvor lang tid der var gået, men ligepludselig kom Alfredo igen, "Jeg har ledt efter dig overalt kvinde," sagde han, "Kom nu vi har travlt," jeg begyndte at småløbe efter ham indtil vi kom tæt på scenen og man kunne høre musikken.

Jeg kunne høre sangen One Less Lonely Girl og ligepludselig blev jeg skubbet ud på scenen. Oh god.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...