Something Special ~ Justin Bieber Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2013
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Igang
Hun er noget helt specielt.
Hun er ikke ligesom andre.
Hun er ikke min, men alligevel ser jeg hende som min.

9Likes
5Kommentarer
834Visninger
AA

5. Hvergang jeg sårer mig selv, sårer jeg også ham.

Jeg skyndte mig at trække mig tilbage og stirrede på ham, da det gik op for mig hvad der lige var sket, løb jeg ind på mit værelse og låste døren, mens jeg kunne høre Justin udenfor mig dør.

Justin stod udenfor døren og prøvede på at få mig til at lukke op, "Undskyld Jenna, det var ikke med vilje, det overhovedet ikke fordi jeg syntes du er attraktiv." Sagde han lige at jeg ikke er attraktiv? Jeg åbnede døren op så hårdt at han var ved at falde ind i mig fordi han var lænet op af døren, det første jeg gjorde var at give ham lussing, "så du siger at jeg er grim eller hvad?" Begyndte jeg, "det kan godt være du er den der store popstjerne Justin Bieber, men det betyder fandme ikke det er iord...." Og igen holdte han mig for munden for at få mig til at stoppe med at snakke, "Jenna, slap af det var overhovedet ikke ment sådan, du er en skide flot pige med en fantastisk personlighed." Sagde han og tog mig ind til et kram, "Undskyld fordi jeg gav dig en lussing," mumlede jeg ind i hans trøje, jeg kunne høre ham smågrine og smilte til mig selv, hvorfor skulle jeg også altid overreagere på alt.

Det var ved at blive aften og vi var begyndt at blive sultne, "Juuusteeeeen, jeg er sulten," råbte jeg så højt jeg kunne, da jeg ikke vidste hvorhenne i huset han var, jeg kunne høre nogle trin komme ned af trapperne og Justin kom ind i stuen hvor jeg var, "Jeg giver Burger King, hvis du får lettet din skønne røv nu." Siger han og blinker med øjet, jeg rejste mig ufrivilligt fra sofaen, da jeg var doven og havde håbet at han bare ville lave en sandwich til mig eller noget.

Vi havde fået bestilt og begyndt at spise, da vi sad og fodrede hinanden med pomfritter, jeg er sikker på det så vildt komisk ud, da vi begge grinte så meget vi ikke kunne ramme hinandens munde. Vi havde det sjovt indtil vores grin blev afbrudt af et skarpt lys, jeg skyndte mig at kigge ud af vinduet, da jeg så en mand med et kamera. Oh shit. Vi blev blændet op til flere gange af blitzen, jeg var nærmest gået i chok, jeg fik først rejst mig da Justin tog min hånd og træk mig med ud til hans bil, på vej hen til bilen blev der taget flere billeder og der blev stillet en masse spørgsmål, "Er det din nye kæreste?" "Hvem er du og hvor kender du Justin Bieber fra?" "Er i, i et forhold?" alle de spørgsmål, der var så mange og jeg opfattede ikke noget, jeg begyndte at få det dårligt af alle de mennesker rundt om mig, da jeg var sikker på jeg skulle til at besvime havde Justin fået åbnet døren og hjalp mig ind i bilen.

Jeg havde ikke opdaget at vi var stoppet igen efter han havde kørt i et styk tid, "Jenna er du okay, du ser lidt bleg ud?" Han kiggede på mig og lagde en hånd på mit lår, "j-jeg har det fint, bare lidt chokeret," jeg kunne mærke at tårene begyndte at presse på, en efter en trillede de ned af min kind, "Jenna jeg kan se at du ikke er okay," han så virkelig bekymret ud, han begyndte at køre hans hånd op og ned for at trøste mig, "det var bare for meget, jeg har aldrig prøvet det før og hvad nu hvis de bliver sendt ud og min mor ser det, hvad vil hun ikke tro! Hun mener du er dårlig indflydelse," jeg væltede over mine egne ord og til sidst forstod jeg heller ikke selv hvad jeg sagde.

Vi havde siddet et styk tid i stilhed, indtil Justin fjernede sin hånd fra mig og gik ud af bilen for at åbne min side, "jeg syntes vi skal ud at gå en tur," sagde han og hjalp mig ud af bilen, det var blevet mørkt, så der var en pæn mørkeblå himmel, med stjerner.

Jeg lagde mig ned på græsset, da jeg ikke orkede at gå mere, Justin lagde sig ved siden af mig og træk mig ind til ham. Vi lå i stilhed, mens jeg kunne høre hans hjerte banke stille. Justin begyndte at nusse mit hår og jeg var ligeså stille ved at falde i søvn, den kølige sommerluft, kunne godt gøre en træt. Han begyndte at snakke til mig, men jeg hørte ikke halvdelen af hvad han sagde, mine øjne blev tungere og tungere.

Da jeg vågnede igen om morgenen var jeg ikke ude på græsset, jeg var heller ikke i min egne seng. Fuck, fuck, fuck. Hvad fanden siger min mor ikke, hvor urolig må hun ikke være lige nu, hvordan fanden forklarer jeg mig overhovedet ud af det her.

Jeg havde heller ikke mit eget tøj på, det lå på gulvet, jeg havde en sort lang t-shirt på, jeg kan ikke huske hvornår eller hvordan jeg har fået den på, men det var dejlig blød, så det kunne vel være lige meget. Jeg kunne hører døren blive åbnet og ind kom Justin med tøj på og vådt hår. "Godmorgen Jenna!" Råbte han højt og kiggede hen på mig, "Justin, hvordan har jeg fået denne her trøje på?" Jeg satte mig op for at kigge på ham og jeg kunne se han stod og rødmede lidt, "Tjo altså.... Jeg skiftede tøj for dig, men bare rolig jeg kiggede ikke!" Sagde han, jeg sad og prøvede alt på at være seriøs og skælde ham ud, men til sidst kunne jeg ikke holde masken og faldt om i sengen af grin.

Justin begyndte at gå hen til mig og satte sig på kanten af sengen, "men altså Jenna, jeg så godt dine ben og dine ar.." Begyndte han og kiggede dybt alvorlig på mig, jeg sad i chok og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, tårende trillede ned som et vandfald og Justin kom op til mig og tog mig ind til et kram, vi sad der i flere minutter hvor jeg bare græd ind i hans trøje.

Justin tog mig ud af krammet og kiggede mig dybt ind i øjnene, "næste gang du får lyst til at skade dig selv, så tag min arm og lav så mange ar som du ville have gjort på dig selv," først sad jeg og fattede ikke noget af det han lige havde sagt, da det gik op for mig ar hvergang jeg sårer mig selv, sårer jeg også ham.

"Undskyld Justin."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...